Blog
1   34

Lys for enden af tunnelen?

Abonner på nyt om Jarl Falk Sabroe i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

I 2001 blev jeg uddannet lærer, og siden har vores folkeskole haft så mange heste spændt for dens vogn, at det er umuligt at tælle dem og at finde dem i samme spor. Men jeg synes det virker som om, at spandet er blevet mindre, og jeg fornemmer, at de forsøger at trække i en ny retning.

I 2001 kom Anders Fogh Rasmussen til magten, og straks efter begyndte en kamp om skolepolitik som han uden tvivl vandt, og som skiftende blå og røde regeringer har videreført og fået implementeret. De har sejret i forhold til deres skolepolitiske mål,  men tilbage står eleverne, som er taberne med forringede betingelser for en skolegang, som socialt og undervisningsmæssigt er tilfredsstillende. Sejrherrerne er forlagene og regnearkene.

Vi fik forbud mod rundkredse, ny formålsparagraf, synlig læring, læringsagenter, nationale test, arbejdstidsregler, moderniseringsstyrelsen, flere timer, målstyring, konkurrencestat, privatskoleboom, læringsportaler, databaseret lærings og skoleledelse, know thy impact osv. Alt dette har været med til at skabe en skole, hvor eleverne bliver sat til at lære de færdigheder, som samfundet mener, de har brug for at kunne med det ene formål, at eleverne bliver konkurrencedygtige individer, som kan klare sig på det store globale marked. 

Artiklen fortsætter under banneret

Hvor blev Løgstrup og vores andre danske tænkere af, hvad blev der af dannelse og demokrati i de skolepolitiske mål? Fællesskab? Hvad blev der af forståelsen af folkeskolen som et sted, hvor  lærerne i samarbejde med forældrene kunne fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, så disse medvirkede til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling?

Jeg fornemmer dog, at der er tegn på en opbrudstid. Vi har en gylden mulighed for at ændre på fortidens synder. Jeg deltog i år for første gang på Folkemødet på Bornholm, og her var det som om, at en ny skolepolitisk vind blæste i teltene hos de politiske partier. Det var måske kun en svag brise, men den var der og for mig som ansat på en folkeskole og som kommunalpolitiker med skolepolitik som drivkraft, giver det forhåbninger for fremtiden. En fremtid, hvor flertallet igen forstår at folkeskolen er værd at kæmpe for, præcis som Sokrates lærte os, da han stod frem og argumenterede for retten til at undervise ungdommen. En fremtid forhåbentlig fattig på nymodens oversøiske terminologier og begreber og rig på vores nordiske skoletradition.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ