Nationale test
0   5

Markant flertal i Randers Byråd søger fritagelse fra nationale test

Også Randers Kommune melder sig nu klar til at søge om at fritage skolerne fra kravet om 10 obligatoriske nationale test til alle skoleelever. 27 ud af 31 byrådsmedlemmer stemte for fritagelsen som skal ske som et frikommuneforsøg.

Politikerne i Randers er bekymrede over stigende mental mistrivsel hos børn og unge og deres oplevelse af et præstationspres fra skolen og samfundet. Samtidig har flere forskere sat spørgsmålstegn ved den faglige validitet og reliabilitet ved de nationale test.

"Den løbende lovpligtige evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, der danner grundlag for tilrettelæggelse af undervisningen og orientering af forældrene, kan håndteres på andre måder. Fx gennem lærerens systematiske observationer, elevsamtaler, formativ feedback, elevfremstillede produkter og oplæg mv. Som led i den løbende evaluering skal der fortsat for hver elev fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin udarbejdes en elevplan. Elevplanen indeholder individuelle mål og status for elevens læring og en beskrivelse af, hvordan der skal følges op herpå", understreger Randers Kommune i den indstilling, som byrådet netop har behandlet.

Artiklen fortsætter under banneret

Dansk Folkeparti ønskede kun fritagelse fra testene i de yngste klasser og stemte imod forslaget, mens De Konservative undlod at stemme.

Regeringen og KL har i økonomiaftalen for 2019 aftalt at sætte gang i en ny omgang såkaldte Frikommuneforsøg, hvor udvalgte kommuner kan ansøge om frihed til at afprøve forskellige tiltag. Og det er i den sammenhæng, at Randers nu sender en ansøgning af sted til Social- og Indenrigsministeriet om som forsøg at fritage skolerne fra kravet om obligatoriske test. Bliver ansøgningen godkendt vil Randers Kommune evaluere forsøget ad to omgange. Første gang i 2021 med fokus på skolernes brug af muligheden. Dernæst en slutevaluering i 2023 med de samlede erfaringer fra skolerne, elever og forældre, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Fire kommuner har tidligere i år sendt ansøgninger om fritagelse fra testene til Undervisningsministeriet - Albertslund, Aarhus, Kerteminde og Hvidovre.

Desuden er der ansøgninger på vej fra bl.a. København, Gribskov, Sønderborg, Esbjerg, Fredensborg og Holbæk. 

"Det handler jo om, at skolerne gerne vil bruge deres resurser klogere og lade være med at bruge resurserne på de nationale test og frivillige test - i en skole, der i forvejen er presset på resurser", sagde SF's Jacob Mark forleden til folkeskolen.dk: 

"Så jeg synes jo egentlig bare, at det handler om at godkende de ansøgninger nu".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ