Debat

Illustrator - hjælper DIN folkeskole

Studerende fra University College Lillebælt har på tværs af sundhedsprofessioner skulle samarbejde om at finde på et innovativt løsningsforslag, som kunne forbedre kommunikationen i en organisation i Odense kommune. De studerende har rettet deres fokus mod rengøringspersonale på Folkeskoler, som udtrykker frustrationer over manglende indsigt i deres arbejdsområder.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Problemstillingen

Vores udfordring er ’’Hvordan styrkes kommunikationen på en arbejdsplads’’. Gennem vores udfordring, samtale med projektleder og indsamlede data har vi fået indsigt i hvilke problemstillinger der opstår hos rengøringspersonalet. Vi oplevede at de respektive grupper oplevede forskellige problematikker ift. til kommunikationen, f.eks. ledelsen oplever misforståelser hos de ansatte som har sproglige udfordringer ved dobbelt bekræftelser og skriftlig kommunikation. De ansatte oplevede derimod problemer på manglende kommunikation fra ledelsen ved f.eks. upræcise aftaler og lang responstid. Organisationen indeholder 26 etniciteter, med over 400 ansatte hvilket gør der opstår mange forskellige grupper med forskellige kommunikative problemstillinger. Det kunne fx være problemer i kommunikationen mellem nyansatte med sprogbarriere og anden etnisk afstamning end Danmark. Kulturelt og sprogligt kan det være svært for nogle at integrere sig blandt de andre ansatte eller forstå de arbejdsopgaver som skal udføres på det pågældende sted.

 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Vores målgruppe  

 

Vi har valgt at tage udgangspunkt i hvordan vi kan forbedre kommunikation for et rengøringsteam fra Odense Kommune. De har givet udtryk for manglende forståelse eller viden om, hvornår nogle arbejdsopgaver er tildelt dem eller er udenfor deres arbejdsbeskrivelse. Her kan der nemt opstå miskommunikation blandt de ansatte og brugerne, da der ikke er nogle klare retningslinjer som kan forventningsafstemmende.

Formålet med idéen er at klargøre og oplyse børn og personale på skolen om, hvilke arbejdsopgaver og rammer rengøringspersonalet har. Vi havde tænkt at denne problemstilling kan gøres nemmere ved at illustrere med evt. billeder/videoer/plancher samt symboler for, hvad rengøringspersonalet tager sig af og ikke tager sig af. Ved at understrege klare eksempler på hvad der ligger udenfor rengøringspersonalets arbejdsopgaver og hvad der ikke gør, opfordre det børn og personale på skolen til at holde skolen pæn og ordentlig. Forhåbentlig vil det skabe et bedre samarbejde mellem brugerne og de ansatte, som kommer til udtryk i at der opstår en bedre kommunikation mellem de ansatte og brugerne, så de nyansatte som eksempelvis har svært ved at forstå og snakke dansk, er klar over hvilke rengøringsopgaver de har og hvilke rengøringsopgaver de ikke har.

 

Vores løsningsforslag

Løsningen er opdelt i to dele, henholdsvis et smiley-system og et billede system.  Disse 2 løsninger har til formål at styrke kommunikationen, mindske miskommunikation, bringe klare retningslinjer og bringe trivsel, hovedsageligt mellem rengøringspersonalet og brugerne.

1. Billed-systemet går ud på at man de pågældende rengørings steder vil sætte billederne op af hvordan rummet skal se ud når det er færdigt og hvordan det ser ud når det ikke er færdigt. Dette gør at begge parter, rengøringspersonalet og brugerne, er enige om hvordan rummene og tingene skal se ud efter rengøringen. Yderligere kan de bruges til at bekræfte og afstemme hvilke opgaver som tilfalder rengøringspersonalet og hvad der er stedets eget ansvar. Dette vil resultere i klare retningslinjer om hvilke arbejdsopgaver der tilhører hvem, og mindske miskommunikation blandt rengøringspersonalet og brugerne. Dette mener vi vil medføre mere trivsel og styrket arbejdsmiljøet hos rengøringspersonalet og brugerne.

2. Smiley-systemet går ud fra de samme principper som man kender fra restauranter, altså en vurderingsproces af rengøringsarbejdet og i hvilke grad at det er tilfredsstillende udført. Dvs. det er brugerne som skal gøre brug af smiley-systemet, og dermed har mulighed for at vise utilfredshed eller tilfredshed på trods af sproglige barriere. Smiley-systemet vil fungere som et universelt sprog som skal overkomme sproglige problemer, eller fungere som et supplerende visuelt redskab hvis der kun er få sproglige problemer. Denne løsning giver dermed et redskab for andre kommunikationsformer end kun dansk. Det vil forhåbentligt styrke kommunikationen og endda fungere som forventningsafstemning ift. Hvordan opgaverne er blevet løst. Her er vigtigt at huske at der er klare retningslinjer omkring arbejdsopgaverne og hvordan der skal se ud, da det uden forventningsafstemning vil kunne fører til problemer og mistrivsel.

 

Forskellige problemer - forskellige steder

Vi har valgt at fokusere på at styrke kommunikationsmulighederne mellem rengøringspersonalet og brugerne, da det er noget som projektejeren beskrev som en problematik. Dog stemmer vores data ikke helt overens med hvad projektejeren har beskrevet, og indikere nogle andre problemer. Rengøringspersonalet forklarer de oplever problemer i kommunikationen til deres ledelse og ikke til brugere. De mener at kommunikationen til brugere er god og forløber uden større problemer, dog forklares en problematik hvilket vores løsningsforslag er udarbejdet ift. Denne problematik er hvilke arbejdsopgaver som tilfalder rengøringspersonalet og brugerne, samt tiden som bruges til det.

 

En alsidig idé 

Idéen har man måske set før på eksempelvis sygehuse, hvor der er klare retningslinjer og illustrationer for hvordan rene og beskidte elementer skal håndteres. Idéen om billedillustrationer og smiley-ikoner kan være udgangspunkt for flere måder at benytte idéen på. Oplysningsarbejdet til børn og personale kan fx udvides til at skabe en forståelse for hvad det indebærer at være rengøringspersonale på Paarup skole. Fokus kan rettes mod børnene, som selv kan blive en aktiv del i at lærer fra sig om sociale værdier som respektere forskellige former for jobs. En temauge kunne fx sætte fokus på flere former for rengøring, hvor børnene konkurrere på tværs af klasser om at skærpe deres viden indenfor emnet. Hensigten er også at børnene opnå viden og forståelse for, at deres handlinger og færden kan have en betydning for dem som arbejder i erhvervet. De kunne fx belyse arbejdet som skraldemand, opvasker eller kloakmester. Dette med udgangspunkt i idéen hvor børnene gennem billede og video illustrationer fremlægger deres nye viden overfor de andre klasser.

Andre anvendelse områder 

Springer man nogle klassetrin ned kunne man også eksperimentere med idéen på børnehaveniveau. Det kunne især være interessant for de 2 sprogede børn, som oplever sprog- og kulturbarriere. Idéen kunne ses som et hjælpemiddel for pædagogerne til at kommunikere et budskab til barnet om rigtigt og forkert. Desuden kan idéen også benyttes på en mere lavpraktisk måde. Idéen kunne praktiseres på steder hvor folk ikke har et nært tilhørsforhold. Det kunne fx være i forsamlingshuse, mødelokaler eller andre former for udlejningslokaler. Ved at klare billedillustrationer viser hvordan borde og stole skal placeres, er der større sandsynlighed for at lokalet vil blive afleveret som først beset. Dette vil være en en diskret og høflig måde at stille retfærdige krav til brugeren om oprydning.