Elever synger sammen til Spil dansk dagen. Nu bliver der lagt endnu mere op til fællessang med Alsang 2020. Under besættelsen opstod Alsangen, som var betegnelsen på de kæmpe fællessang arrangementer, der dengang var rundt om i landet. 45 sangtekster kredser omkring emnerne frihed og demokrati.

Find materialer til 45 sange i 45 uger

Alsang Online er et gratis tilbud, som vil sætte fokus på fællessang. Find indspilninger, sangtekster, artikler og undervisningsmaterialer, som kan bruges op mod fejring af 75-året for Danmarks Befrielse.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis sangbøgerne er pakket væk, eller lokalet med klaver ikke er ledigt, er det nu muligt at logge ind på Alsang Online, som brander sig selv om Danmarks største fællessangstilbud. Fra den 19. august har alle kunnet finde 45 sange og lettilgængelige undervisningsmaterialer til sangene.

Alsang skal fejre jubilæet for Danmarks befrielse 

Sangteksterne kan bruges på smartboards eller projiceres på lærred. Der er indspilninger til alle sangene med klaver og vokal.

Ricco Victor er direktør for Spil Dansk og leder af Alsang 2020 fortæller, at de 45 sange kredser om frihed, demokrati og fællesskab og er en del af den fejring af 75-året for Danmarks befrielse som sker omkring 4. maj 2020. 

"Der er valgt 45 sange som reference til 1945. Året, hvor Danmark blev befriet og 2. verdens-krig nåede sin afslutning. Nogle af de her sange kredser om temaet frihed. Men frem for alt er det et digitalt sølvfad, hvor alt er serveret gratis", siger Ricco Victor.

For at få del i materialerne skal man logge ind på Alsang Online.

"Det gør vi, for at vi kan se, hvor mange, der bruger der. Det tager et minut til at skrive sin mailadersse og så kan man se på et sangkort, hvor i landet, folk logger ind. Der er også meget let og ligetil undervisningsmateriale, for dem, der gerne vil lave noget hurtigt og fedt", fortæller Ricco Victor.

Læs mere

AlsangOnline