Blog
2   14

Behøver man at kunne tysk?

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Dette blogindlæg belyser en udsendelse fra DK4 ”Dansk-tysk med Matlok”, hvor Matlok i en samtale med formanden for Dansk-Tysk Selskab, Steen Bille, blandt andet samtaler om betydningen af at kunne tysk.

”Dansk-tysk med Matlok”

I programrækken ”Dansk-tysk med Matlok” har Siegfried Matlok interviewet fremtrædende danske og tyske ministre, politikere, ambassadører, erhvervs- og mediefolk samt kulturpersonligheder. Samtalerne har fundet sted i parlamenter, på ambassader, slotte, rådhuse og i private hjem. 

I programmet den 3. september 2019 er Matlok rykket ud til et kolonihavehus på Amager, hvor han møder formanden for ”Dansk-Tysk Selskab”, Steen Bille.

Steen Bille

Artiklen fortsætter under banneret

Steen Bille er født i Aarhus, men boede i nærheden af Hamburg, fra han var 6 til 21. Han læste dramaturgi ved Aarhus Universitet og var redaktør, studievært m.m. i DR P1 og P2 i 24 år. Siden 2010 har han været filmkonsulent ved Det Danske Filminstitut.

I samtalen med Siegfried Matlok fremkommer Steen Bille med en række udsagn, der kan være værd at overveje her i en tid, hvor det tyske sprog er trængt, og hvor det manglende optag af tyskstuderende på de højere læreanstalter taler sit tydelige sprog.

Se i den forbindelse eventuelt også debatindlægget på ”Politiken skoleliv” bragt den 4. september 2019.: ”Hvad gør vi med tysk?” https://skoleliv.dk/debat/art7340719/Hvad-g%C3%B8r-vi-med-faget-tysk

Tyskland er mere end Berlin

Når man skal forklare tysk kultur til danskere, er den første opgave at fortælle dem, at Tyskland er mere end Berlin, og at der er et stort land rundt om Berlin.

Han understreger endvidere, at de færreste uden for industrien er klar over, at Tyskland er den suverænt største handelspartner for Danmark. Han påpeger ”De færreste er klar over, at der bliver færre og færre, der kan tale tysk og interesserer sig for det tyske sprog, hvilket den danske industri er tosset over.” Og Bille fortsætter med bl.a. at sige: ”Man tror, at bare man kan sige ’Ein Weißbier, bitte’, så er man på den sikre side”.

Matlok spørger ind til, hvad man kan gøre for at gøre det tyske sprog og dermed også tysk kultur og indgangen til tysk erhvervsliv bedre?

Bille refererer til, at der allerede i 1976 blev indgået en kulturaftale mellem Danmark og Tyskland, hvor man har som hensigtserklæring, at man vil styrke undervisningen i tysk i de danske skoler. Han påpeger: ”Det kan man så sige, det er ikke sket”. Han understreger: ”Man er nødt til at starte så tidligt som muligt og opgive troen på, at bare du kan engelsk, så behøver du ikke at lære andet sprog end det. Det at kunne et sprog på et tidligt tidspunkt, det betyder også, at man senere hen lettere vil kunne lære andre sprog… … du møder kun et andet land på dets kulturs betingelser, hvis du også kan sproget”.

Hele udsendelsen kan ses her: 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
789 andre er allerede tilmeldt