Skal du fejre ‘Dumme spørgsmål’-dagen?

Skal du holde 'dumme spørgsmål'-dag i klassen sidst på måneden? Måske et dumt spørgsmål, for den amerikanske ’Ask a stupid question-day’ er vist ikke nået til Danmark. Men det kan blive dig, der introducerer den og dermed er med at lære eleverne at det er ok ikke at vide alt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Hvis lysets hastighed findes, hvad er så mørkets hastighed?'

'Hvad hedder de der pyramideformede tingester i Egypten?'

'Når du nu bliver ved med at kalde det Anden Verdenskrig, er det så fordi der også var en første?'

At spørge er den letteste vej til at blive klogere, men det er en vej, mange børn er bange for at gå. For hvad nu, hvis læreren synes man er dum, eller klassekammeraterne begynder at grine?

Forskere:  Skolens  præstationskultur  får børn til  at gå ned

Ask a stupid question-day (af og til også kaldet Ask a silly question-day) er en uofficiel mærkedag, skabt af amerikanske lærere i 1980'erne for at opmuntre elever til at deltage mere aktivt i undervisningen. Datoen er den 28. september, men i praksis bliver den som regel fejret en sidste skoledag i september, i år altså fredag den 27. september.

Den dag er det tilladt at stille alle de dumme spørgsmål, man kan komme i tanke om. Målet er at opmuntre alle til at deltage aktivt i undervisningen og til at spørge, hvis der er noget, de vil vide. Nogle lærere lader eleverne stille spørgsmålene i timen, andre laver postkasser, hvor eleverne kan smide sedler med deres spørgsmål i. Sidstnævnte model har den åbenlyse fordel (for læreren), at man kan tage postkassen med hjem og finde svarene i fred og ro.

Præstationskulturen i skolen ødelægger det, det egentlig handler om

Hvad der det bedste, dumme spørgsmål, dine elever har stillet? Og kunne du svare på det? Fortæl i kommentarfeltet nedenfor:

 

Læs mere

Chicago-læreren Brian Engquist's Ask a StupidQuestion Day-guide