24 tips til nye skoleforældre

Skole og forældre har sammensat en række gode tips til forældre til skolestartere. Børnehaveklasseledere må godt kigge med. Se rådene her:

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

  • Hav tillid til, at dit barns lærer vil det bedste for dit barn.
  • Vær opmærksom på, at dit barn kan mere end du tror.
  • Hav forståelse for, at dit barn nu bliver en del af et vigtigt fællesskab i klassen.
  • Dit barn kan være nervøs, spændt eller træt de første dage og uger. Vær klar til at trøste og hygge.
  • Vær aktiv i samarbejdet om at opbygge det vigtige voksennetværk (forældre og lærere) om dit barns klasse.
  • Stil spørgsmål til lærerne om de ting, som du undres over.
  • Inddrag ikke altid dit barn i dine voksen-overvejelser og -spørgsmål.
  • Udarbejd i samarbejde mellem klassens forældre og lærere regler for god positiv kontakt og information af hinanden.
  • Spørg dit barn, hvad det har lavet i dag og vær aktivt lyttende og deltagende.
  • Giv dit barn tid til selv at etablere sig i klassefællesskab. Bidrag og hjælp til, men styr ikke alt.
  • Lyt altid med forståelse til dit barn, men vid også, at ting kan opleves på flere måder.
  • Bidrag til et bredt klassefællesskab. Dit barn har brug for varierede legemuligheder.
  • Gå i en positiv dialog om fremadrettede løsninger, frem for at dvæle ved problemer.
  • Vær opmærksom på, at der altid opstår problemer og konflikter, når mennesker mødes - også blandt børn. Det er forældrenes vilje til at løse tingene og hjælpe, der skal vise vejen for børnene.
  • Du er rollemodel for dit barn, vis vejen til læring, positivt samvær og forståelse for fællesskabet.
  • Brug voksennetværket i klassen til sparring og dialog om børns udvikling - socialt og fagligt.
  • Mange skoler har ikke lektier, men ofte forskellige sociale eller faglige aktiviteter, som forældrene kan bidrage til.
  • Hav respekt for, at lærerne ikke altid kan deltage i de aktiviteter som forældrene gerne vil gennemføre i klassen, fx hyggeaften for børnene, forældredialog om udvikling eller overnatningstur for alle osv.
  • Børn lærer på forskellige tidspunkter og på forskellig måde. Find ud af, hvordan dit barn lærer og bliver engageret - og fortæl dine observationer til læreren.
  • Accepter at nogle ting kan være svære for dit barn at lære og hjælp så godt du kan.
  • Du og dit barn skal være sammen med de andre børn og forældre i de næste 10 år. Hvis du lærer dem at kende fra starten - når der ikke er nogle konflikter - bliver det nemmere at løse konflikterne, når de efterhånden opstår.
  • Fortæl dit barn de gode historier om din egen skolegang. Fortæl også, hvordan du selv overvandt svære ting i din skolegang.
  • Undervisning er på nogle punkter anderledes i dag, end da du gik i skole. Spørg, hvordan du bedst kan hjælpe dit barn, hvis du er i tvivl.

http://skole-foraeldre.dk/skolestart