Blog
1   42

En fri undervisning skal lære eleverne at tænke selv

Abonner på nyt om Jeanette Sjøberg i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

En af skolens vigtigste opgaver er tænkningen og dermed at sætte eleverne fri til at tænke selv. Det kræver en fri undervisning uden den detailstyring, som er ved at amputere folkeskolen.

Hvad enten vi er forældre, elever, lærere, ledere eller politikere, har vi ønsker for folkeskolen. Som lærere har vi mange ønsker for undervisningen og ikke mindst eleverne, fordi lærernes opgave, ud over de elementære kundskaber, er at vække lysten hos eleverne. Lysten til at være og lære. 

Folkeskolen har i en årrække været underlagt store forandringer, der har kunnet mærkes af alle skolens involverede. Elevernes skoledag har ændret sig markant på en række områder, f.eks. skoledagens længde og indhold. Samtidig ser vi et større fokus på den enkelte elevs præstationer. I disse år sætter vi nærmest lup på hvert eneste lille synlige trin i elevernes faglige udvikling. 

Artiklen fortsætter under banneret

Det skyldes blandt andet, at skolen er ramt af en kontrol- og styringstrang fra mange sider, og vi ser en markant styringsdagsorden, der hurtigt ændrer den danske skoletradition, som ellers er udviklet gennem århundreder.

Jagten på effektivitet i skolen rammer også eleverne, dels tales der om effektiv undervisning, der er speedet op for læringstempoet og dels ved jagten på, at den enkelte elev skal præstere bedst muligt.

 

‘Fri’ i en nutidig fortolkning

Folkeskolen er ganske afgørende, hvis man ser på, hvordan vi har indrettet vores samfund og den er som vigtig samfundsinstitution skrevet ind i grundloven. Folkeskolen er netop bygget på vores menneskesyn og demokratiopfattelse, som i bund og grund fortæller, hvilket samfund vi ønsker. Med grundloven og folkeskoleloven definerer vi, at skolen er for alle samt hvilken skole vi vil have.

De fleste af os er af den opfattelse, at skolens formål er undervisning og dannelse (og deres indbyrdes sammenhæng). I grundloven står der, at »alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen«, men spørgsmålet er, hvordan fri undervisning skal forstås og fortolkes?

Der er et højere formål med undervisningen, men hvad vil det egentlig sige, at undervisningen er fri i en nutidig fortolkning? Ud fra konteksten i grundloven tænker vi almindeligvis, at vi har undervisningspligt, men ikke skolepligt i Danmark.

Men kan der fortolkes anderledes, som at fri kan henvise til fri adgang, mens det kan også henvise til fri som åndsfrihed eller fri til at blive undervist uden krav om særlige modydelser fra samfundets side?

Fri undervisning kan i overført betydning være mange forhold. Eksempelvis at eleverne skal være fri for at blive pålagt særlige opfattelser og holdninger, undervisningen skal give eleverne viden og sætte dem fri til at tænke selv og have deres egne fortolkningsmuligheder.

 

Vove at tænke selv

De lærte kulturteknikker, der følger af undervisningen, kan bruges til mangt og meget, men det er i bund og grund elevernes eget valg, hvad de vil bruge skolens viden til. Vi holder skole for at undervise og danne eleverne, men den danske skoletradition docerer ikke eleverne eller bestemmer, hvad de skal bruge skolens lærdom til.

Styringstrangen har medført en detailstyring i en sådan grad, at det er medvirkende til at amputere skolen. Det har blandt andet medvirket til for meget fokus på præstationer, resultater og det målbare.

Det stiller spørgsmål ved, om vi egentlig er optaget af det væsentligste, nemlig hvordan vi skaber den skole, hvor børn og unge trives og udvikler sig fagligt, personligt og socialt.

En af skolens vigtigste opgaver er tænkningen. At vove at tænke selv – og sammen med andre – er nok en af de vigtigste egenskaber, vi kan give vores børn. Tænkningen er en vigtig forudsætning for demokratiet. 

Hvis man skal tilegne sig viden og færdigheder, vove at være klog og tænke selv, forudsætter det i allerhøjeste grad fri undervisning.

Det kræver faglighed, hjælp og støtte fra lærere og klassekammerater, højt til loftet, svar der ikke er givet på forhånd og tid til at fordybe samt øve sig i eget tempo. Det handler ikke kun om at lære mest effektivt og præstere bedst.

Elever, der via deres skolegang udvikler en udvidet tænkemåde, kan knække de fleste nødder – så længe de vover at tænke selv, frem for at blive ført af andre.

Dette er en redigeret udgave af et tidligere indlæg fra august 2018.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ