Blog
9   33

Status efter den første måned på nedsat tid

Abonner på nyt om Folkeskolens engelskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

30 timer om ugen i stedet for 37 timer. For mig har det betydet én ugentlig fridag, reduceret undervisningstimetal og derfor også reduceret forberedelse. Men jeg har stadig ligeså mange møder og præcis ligeså mange timers pædagogisk udvikling som mine kollegaer på fuld tid. I mit hoved kan jeg ikke helt få det til at stemme.

Foto: flickr.com/Mike Lawrence

Jeg havde overvejet det længe. Nedsat tid ville være en kærkommen måde at få lidt mere luft i min hverdag. I maj tog jeg derfor den endelige beslutning. Nu er den første måned på nedsat tid snart overstået, og det er tid til at gøre status.

Artiklen fortsætter under banneret

20 % reduktion i arbejdstid

Fra 37 timer til 30 timer. Det giver cirka en nedgang på 20 %. Jeg er gået fra 25 lektioner til 20 lektioner om ugen, rundt regnet. Det passer vist meget godt. Af samme grund skal jeg naturligvis forberede mindre, og jeg har alle mine timer samlet i kun to klasser. Det giver faktisk en del, at jeg ikke skal forholde mig til flere end omkring 50 elever om ugen. Ja, det er faktisk ren luksus.  

Pædagogisk udvikling og møder er ikke reduceret

Jeg er stadig klasselærer i (nu) 9.A. Det betyder en del arbejde i form af UPV, arrangering af UU-vejledning, forældresamarbejde, netværksmøder og alt, hvad der dertil hører af arbejde med 21 teenagere i deres sidste år i folkeskolen.  Og så er jeg jo stadig en del af både et afdelingsteam, et årgangsteam, to fagteams samt naturligvis med i skolens pædagogiske udvikling, i vores tilfælde det store kommunale projekt Fremtidens Skole, som byder på flere aftenmøder (17.15-19.15) og endnu flere (eftermiddags-)lærertemamøder med konsulentfirmaet Mannaz.

Hvis man er på nedsat tid, er man vel på nedsat tid over hele linjen, tænker jeg. Det betyder, at den tid, jeg bruger i møder og på pædagogisk udvikling, i teorien også burde reduceres med 20 %. Men det er svært i praksis.

Skal jeg gå før tid til et møde?

Jeg føler mig privilegeret, at jeg slet ikke skal på skolen om tirsdagen. Det giver mig lige præcis den luft, jeg før manglede i min hverdag. Men da tirsdag ikke er fælles mødedag, og jeg jo ikke planlægger møder med forældre netop den dag, kan jeg ikke lige se, hvordan jeg knækker reduceringskoden på mine møder. For det virker altså en kende mærkeligt at rejse sig fra et teammøde, når 80 % af det er overstået, og der stadig er punkter tilbage på dagsordenen. For ikke at tale om hvis jeg gjorde det samme til et netværksmøde.

Hvad gør I andre på nedsat tid?

(Jeg vil gerne slå fast, at problematikken er drøftet med min nærmeste leder, og at vi sammen forsøger at finde en løsning, som både jeg, kollegaer, elever og forældre kan være tilfredse med).  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.638 andre er allerede tilmeldt