Blog
1   2

Skal der indføres et max over antallet af elever med anden etnisk baggrund i folkeskolen?

Abonner på nyt om Alexander Green i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Som følge af Pernille Rosenkrantz-Theils (PRT) nye ide om opdelte gymnasier, må det næste spørgsmål være: skal vi gøre det samme i folkeskolen?

(Foto af: Meena Kadri/Flickr.com)

Lad mig først delagtiggøre at årsagen til, at PRT vil lave et loft, i højere grad omhandler taxameter-systemet, fordeling af elever og dermed også penge, end det gælder konkret læring og integration.

Artiklen fortsætter under banneret

Dog vil jeg stadig stille til debat, at hvis der skal laves et loft over antallet af elever med anden etnisk baggrund på gymnasier - hvorfor så ikke gøre det samme i folkeskolen? På baggrund af PISA etniske undersøgelser, tyder det på, at et sådant loft vil være profylaktisk med henblik på at imødekomme læring og integration.

I Aarhus har man flere skoler med mindst 70% elever fra ikke-vestlige lande. Bl.a. på Tovshøjskolen der har et karaktergennemsnit på 4,4.

 

Fordele ved at fordele elever med anden etnisk baggrund:

Hvad der vil komme til at ske, vil i høj grad være gætværk; men det vil være en mulighed, at en fordeling af elever med anden etnisk baggrund vil medføre at det faglige niveau højnes blandt disse elever. Ser vi på den før nævnte PISA undersøgelse, har 13% af danskere et lavt naturfagligt niveau, til sammenligning er tallet for 2. generations indvandrere på 40%. Jeg tillader mig igen at gætte på, at de danske elevers kompetencer vil kunne smitte positivt af på eleverne med anden etnisk baggrund.

Ydermere er der integrationsaspektet. Det er ligeledes en mulighed, at en skole med overvejende danske elever vil medføre at man ”blander” kulturerne mere, så integrationen vil gå i en bedre retning.

 

Det negative ved at fordele elever med anden etnisk baggrund:

Elevflugt. Ligesom det er sket på de danske gymnasier, kunne man frygte en elevflugt fra folkeskolen til privatskoler. Senest som i Skive, hvor 9 børn fra 1. klasse meldte sig ud før skolestart, grundet flere elever med anden etnisk baggrund i klassen end danske.

I Aarhus har diskussionen ligeledes været oppe. Da Aarhus kommune overvejede at lukke Tovshøjskolen, frygtedes det at det ville splitte Aarhus mere end det ville samle og at det ville skabe en ”hvid flugt”

Dermed kan man sige at fordelene, også kan være de negative aspekter. Måske ville alt det ”gode” blive vendt til gnidninger?

Har I læsere idéer eller løsninger? 

Nu hvor jeg er ved at være ved enden af mit tankepuslespil, tror jeg at den sidste brik ender med at det vil være en dårlig beslutning. Måske er forskellene blevet for store, måske kan danske forældre ikke magte tanken om 30% anden etniske? Og helt ærligt, det forstår jeg godt…


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ