1.-klasser kan blive inspireret af Asger Jorn

Bogen ’100 eksperimenter vi kan lave derhjemme ved køkkenbordet’ bliver igen i år uddelt gratis til alle interesserede 1.-klasser. Sidste tog 50.000 skolebørn over hele landet mod tilbuddet.

Publiceret

Sådan får du fat i bogen

Museum Jorn tilbyder et gratis eksemplar af bogen til alle 1.klasse-elever i skoleåret 2019/2020. Bogen skal bestilles gennembarnets skole, som bestiller et klassesæt via hjemmesidenmuseumjorn.dk eller bogens hjemmeside 100xjorn.dk Skolen betalerkun forsendelsesomkostninger

Andre interesserede kan købe bogen til 139 kr. i museetswebshop

For yderligere informationer kan du kontakte Sofie NormannChristensen, snc@museumjorn.dk, telefon20431911

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"For Asger Jorn var kreativitet et grundlæggende vilkår for det enkelte menneskes trivsel og livsglæde. En mulighed for at skabe fællesskab mellem mennesker. Han var overbevist om, at alle kan være kreative - at det hverken kræver det store udstyr eller et særligt talent" siger Jacob Thage, direktør på Museum Jorn, om baggrunden for at museet for andet år i træk inviterer alle elever i 1. klasse til at vildt lege med farver. Bogens mission er at skabe hverdagsglæde i med afsæt i Jorns kreative univers, og selv om den er tiltænkt brug i familien, kan den sagtens også inspirere undervisningen i billedkunst.

'100 eksperimenter vi kan lave derhjemme ved køkkenbordet', indeholder en række Jorn-inspirerede kunsteksperimenter til at sætte gang i både kreativitet og historiefortælling. Eksperimenterne kræver kun simple hverdagsredskaber. Man kan bruge alt, fra et viskestykke for øjnene til en fisk dyppet i maling. Og det er meningen, at børnene skal opleve, hvor lidt der skal til for at skabe et væsen ud af en krusedulle eller en kugleskør kugleugle.

Se de nye Fælles Mål for billedkunst i udskolingen

Projektet og bogen er støttet af Nordea-fonden. Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, udtaler:

"Asger Jorns værker, arbejdsmetoder og kunstneriske univers kan stadig inspirere børn til leg og kreativitet. Med bogen og digitale tiltag, får børn, forældre og skoler nu redskaberne til selv at eksperimentere med Jorns teknikker. Både i skolen og hjemme ved køkkenbordet. Vi håber, at projektet vil inspirere en ny generation af børn til flere kreative aktiviteter."

Til bogen hører også hjemmesiden 100xjorn.dk, hvor en række af eksperimenterne demonstreres på film. Museum Jorn opfordrer i øvrigt til, at man tager billeder af værkerne og lægger dem på instagram med hashtagget #100xjorn.

Billedkunst: Kick-start deres kreativitet efter en lang sommerferie