Skolepolitik
5   23

Anne Vang: Giv lærerne rum til pædagogisk refleksion

For mange reformer tager kraften af den pædagogiske udvikling i folkeskolen, mener formand for Børne– og Kulturchefforeningen Anne Vang. Hun opfordrer kommuner og folketing til at begrænse hittepåsomheden og give lærere og pædagoger luft til pædagogiske drøftelser.

Folkeskolen har brug for, at der er balance mellem udvikling og kontinuitet. Og de sidste år er den balance blevet udfordret. Sådan lyder det fra Anne Vang som er direktør i Ballerup Kommune med ansvar for børn, unge og kultur. Sidste år blev hun valgt som formand for Børne- og kulturchefforeningen uden modkandidater.  Selv om hun blot er 36 år er hun garvet i kommunalpolitik. Hun var socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation fra 2006. Og fra 2010-2013 var hun en markant børne- og ungdomsborgmester i København.

Når man i dag spørger hende til temperaturen i den danske folkeskole, så peger hun på, at mange politiske reformer har bragt temperaturen op i den varme ende.

"Det jeg tænker er allervigtigst for folkeskolen er at have den rette balance mellem kontinuitet og udvikling. Forstået på den måde, at der er rigtig meget behov for kontinuitet i den danske folkeskole efter mange, mange ændringer over de seneste år. Og det er vigtigt at pointere, at mange af de ændringer, der er foretaget i virkeligheden er strukturelle ændringer". Hun understreger, at lærere, pædagoger, skoleledere og skoleforvaltninger alle har gjort sig stor umage med at implementere forandringerne.

Strukturelle forandringer med omkostninger

Artiklen fortsætter under banneret

"Forandringerne har været sådan noget med, hvor lang skoledagen er, og hvordan den tilrettelægges, og hvilke fag, der skal være. Det har handlet om struktur".

Men, siger hun, det store fokus på struktur har haft omkostninger.

"Jeg kunne godt tænke mig, at der kom mere rum til det pædagogiske og didaktiske indhold. Fordi strukturelle forandringer godt kan komme til at skygge for at bruge kræfter på det pædagogiske/didaktiske indhold. Og det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at det er sket".

Hun håber, at tiderne er ved at forandre sig.

"Jeg oplever en folkeskole, der nu begynder at have luft til det pædagogiske-didaktiske drøftelser. Her er det vanvittig vigtigt, at kommunerne og staten ikke begynder at finde på alt for meget nyt", lyder rådet fra Anne Vang og uddyber:

"Pointen er ikke, at der slet ikke må komme noget nyt. Pointen er, at det skal doseres. Der er grænser for, hvor mange bolde, man kan have i luften på en gang. Og kontinuerlige forandringer har medført, at pladsen og rummet til at udvikle det pædagogiske og didaktiske indhold er blevet for snæver. Jeg kunne godt håbe på lidt kontinuitet nu".

Understøt refleksion om indholdet i skolen

Hvad kan du som direktør i Ballerup gøre for, at skolelederne får det rum nu?

"Det handler jo om at begrænse hittepåsomheden. Der er grænser for, hvor mange nye initiativer, man kan sætte i gang. Og vi skal tænke over, at det er langt vigtigere, at vi understøtter en refleksion over indholdet i skolen, end at der bliver lavet nye strukturelle initiativer".

"Jeg forholder mig ikke til indholdet i den enkelte reform eller justering eller hvad de har heddet. Jeg forholder mig mere til omfanget og tempoet i den. Jeg så gerne, at vi fik rum til at diskutere lokalt, hvad der er god undervisning hos os. Hvordan sørger vi for fællesskaber, hvor flere børn kan deltage? Hvordan skaber vi en kontekst omkring børn, hvor de fungerer? Hvad med dannelsen i folkeskolen, hvordan kommer den til udtryk hos os. Hvad med elevinddragelse - hvordan bliver elever inddraget hos os? Vi har brug for den indholdsdrøftelse, frem for at bruge kræfterne på struktur", siger Anne Vang, som mener, at samfundet  har brug for at give skolen den luft nu.

"Når vi har brug for den indholdsdrøftelse i folkeskolen, så handler det også om, at vi ser nogle bevægelser i vores samfund i dag, hvor der er flere børn, som ikke er en del af almenområdet. Det er et problem, når vi gerne vil, at børnene vokser op og får uddannelse, jobs og mestrer livet. Skolevægring er også et stort problem. Og der er en markant stigning i antallet af børn, der får diagnoser. Jeg siger ikke, at folkeskolen kan løse det hele. Men vi har brug for en drøftelse af, hvordan de fællesskaber, der er i folkeskolen, kommer til at fungere bedre".

Derfor opfordrer hun til, at skoleledere, lærere og pædagogers viden bliver sat i spil for at gøre skolen bedre.

"Det er en drøftelse, der i hovedsagen skal foregå blandt det pædagogiske personale. Og de har brug for noget luft for at kunne tage den pædagogiske drøftelse. Der er ingen, der kan kaste sin opmærksomhed syv steder hen på samme tid".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen