Blog
0   3

Faglig literacy – fra England til Danmark

Abonner på nyt om Nationalt Videncenter for Læsning i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Hvordan udvikler man elevernes fagsprog? Lærer Edel Irene Nørgaard har besøgt en skole i London for at se, hvordan de arbejder med faglig literacy. I denne artikel fortæller hun om opholdet og om idéer, hun tog med hjem

Ord som fiberrig og hulske er ikke nødvendigvis nogle, eleverne lærer af sig af selv, men det er ord, der er væsentlige for at forstå fag og for at begå sig fagligt. Så hvordan udvikler man elevernes fagsprog? Ikke blot i madkundskab, men i alle fag og på tværs af fag?

På en skole midt i London sker det ved, at eleverne hele tiden møder og bruger fagsprog, både når de læser, når de lytter, når de skriver og samtaler, og det sker ved, at alle faglærere arbejder bevidst med fagets sprog.

Lærer og læsevejleder Edel Irene Nørgaard tog denne tilgang med sig til Danmark, efter at hun, med støtte fra Erasmus+, var på job-shadowing på skolen i syv uger. At være i job-shadowing betyder, at man følger og lærer af en kollega, og opholdet gav hende derfor god indsigt i, hvordan skolen og de engelske lærere arbejdede med faglig literacy. Samtidig var det et spændende møde med en ganske anden skolekultur end den danske.

Job shadowing med fokus på faglig literacy

Artiklen fortsætter under banneret

I sin jobshadowing prioriterede Edel Irene Nørgaard at følge undervisningen i naturfagene og de praktisk-musiske fag. Hun var på besøg hos matematiklæreren, historielæreren, en tur i madkundskab og musik, alle steder for at overvære, hvordan lærerne arbejdede med faglig literacy. Det betød, at hun hele tiden bevægede sig fra lokale til lokale for modsat i Danmark, hvor kun de praktisk-musiske fag har egne faglokaler, har hver lærer sig eget lokale i England. Hun uddyber:

- Det enkelte lokale viste tydeligt, hvad det var eleverne lærte om her. I madkundskab var der eksempelvis klistret store kort med billede og ord på alle de ting, der stod i skabene, og på væggene hang der såkaldte ”sensory words”, ord der beskriver mad både når den produceres og når den efterfølgende nydes.

Også lærerens undervisning var præget af et fokus på udvikling af elevernes faglige ordforråd. Edel Irene Nørgaard fortæller:

- Hver lektion startede med, at eleverne skulle skrive såkaldte ”key-word” af fra tavlen, det var ord, der var centrale for faget og som der blev sat fokus på i løbet af undervisningen. Selvom det betød, at der var meget afskrift, så gav det eleverne en tydelighed omkring fagsprog og hvad der skulle ske. Det sproglige fokus inkluderede ligeledes stavning, som var integreret i det enkelte fag. Hver fredag havde eleverne eksempelvis stavning i matematik, hvor de stavede til forskellige matematiske begreber.

Både i deres skrevne produkter, i samtaler og spørgsmål blev eleverne bedt om aktivt at anvende de ord, de var blevet præsenteret for og Edel Irene Nørgaard noterede sig, hvordan denne måde at klæde dem på til at anvende fagsprog understøttede både deres mundtlighed, skriftlighed og læring generelt.

Job shadowing i en engelsk skolekultur

Når man job shadower ”følger” man en eller flere lærere for at lære af dem, man følger deres undervisning og samtaler med dem om den for at blive klogere på sin egen faglighed og lægge nye perspektiver på samme. Edel Irene Nørgaard var begejstret for denne tilgang. Det hun dog fandt særlig godt ved sin job shadowing var tiden til den.

- For mit vedkommende var jeg afsted i syv uger, fortæller hun. At få tid til at være så længe det samme sted gjorde, at jeg fik en helt særlig dialog med lærerne. Jeg fik tid til at tænke på, hvad jeg gerne ville spørge mere ind til, vi kunne idéudveksle, få en fortrolighed og snak om, hvad der er på spil og hvorfor. Det at træde ud af min egen vante gænge ved at observere, tænke og reflektere var virkelig lærerigt, for som lærer oplever jeg, at vi agerer hele tiden.

Alle besøg og dialoger med lærere var noget Edel Irene Nørgaard så frem til. Ikke kun fordi faglig literacy var noget hun gerne vil undersøge nærmere, men også fordi den skole, hun besøgte, var en helt særlig skole. Af det engelske undervisningsministerium var den vurderet som ”outstanding”.

Med nogle års mellemrum vurderer konsulenter fra undervisningsministeriets Ofsted kontor de enkelte skoler. Vurderingen formidles via de såkaldte Ofsted rapporter, der grupperer skolerne i kategorierne: ”outstanding, ”good”, ”require improvement” og ”inadequate”. Sidste år blev 7% af de besøgte skoler bedømt til at være ”outstanding”. At besøge en sådan skole var med andre ord det samme som at bevæge sig inden for den absolutte topelite inden for skoler i England og det var grunden til, at Edel Irene Nørgaard valgte at besøge netop denne i London, hun forklarer:

- Ofsted rapporten havde rangeret skolens arbejde med faglig literacy særlig højt. Samtidig skal de skoler, der bedømmes som ”outstanding”, understøtte de skoler, der ligger lavt. Til sammen gav det mig en garanti for, at denne skole var dygtig på det felt, som jeg gerne ville vide mere om, og at lærerne var vant til at reflektere over og fortælle om deres undervisning. Det gav mig det bedste afsæt for mit ophold samt sikkerhed for, at jeg kunne tage noget med mig hjem til Danmark, som jeg kunne bruge på min egen skole.

Fra England til Danmark

Trods kulturforskelle mellem danske og engelske skoler har Edel Irene Nørgaard fået en masse inspiration med sig hjem, som hun nu er i fuld gang med at implementere på sin egen skole, Vestfjendsskolen i Viborg kommune. Alt materiale er delt med samtlige læsevejledere i kommunen, hvilket har bevirket, at der på flere andre skoler arbejdes med samme fokus.

Blandt andet arbejder lærerne med nøgleord i undervisningen form af ”Fagenes ord”. Edel Irene Nørgaard forklarer: - På min skole blev der benyttet PLC-tid til, at faglærerne kunne samarbejde om at udvælge, laminere og ophænge de forskellige fags ord via billedkort i A4 eller A5 størrelse. I første omgang blev der produceret ord til fagene Håndværk og design, madkundskab, billedkunst, idræt, musik og kristendomskundskab men på sigt ønsker vi at udvide denne fagrække.

- Formålet med de ophængte fagord er at benytte dem til samtaleøvelser samt skriftlige produktioner, og her er nogle fag godt i gang, mens andre er på vej. Håbet er, at en større andel af eleverne får dem som en aktiv del af deres ordforråd som et led i en faglig udvikling og at vi, når ordene bliver synlige samt benyttes i gentagne aktiviteter og øvelser, også tilgodeser elever med stort behov for stilladsering.

- Det kan måske virke træningsagtigt, men på sigt er målet, at de forskellige fagord bliver kendte for eleven både i bredden og dybden, så de kan benyttes i kvalificerede faglige samtaler, hvor der er plads til refleksion og meningsudveksling.

Men ”Fagenes ord” er ikke det eneste der sker på skolen. I forbindelse med det nye tiltag i folkeskolen med obligatorisk praktisk/musisk valgfag i 7. og 8. klasse samt efterfølgende mulighed for prøve i det valgte fag har madkundskabslærerne planer om at planlægge en systematisk sprogaktivitet i timerne med det formål at udvikle elevernes fagsprog. Endvidere bliver der, i planlægningsfasen før en emneuge, nu udvalgt fokusord, som bliver genstand for eksplicit undervisning i løbet af ugen. Edel Irene Nørgaard uddyber:

- Tidligere forventede vi, at eleverne optog en mængde ord i løbet af en emneuge, hvilket også skete for nogle elever. Målet med at være bevidste om valget af ord og formidlingen og ikke mindst gentagelsen er, at det fremmer andelen af elever, der får disse ord i deres aktive ordforråd.

Endelig arbejder faglærerne med små skriftlige opgaver og har i det hele taget fokus på, at eleverne selv, ikke kun læreren, kommer fagsprogligt mundtligt på banen. Visionen er på sigt at integrere den brede tilgang til arbejdet med faglig liteacy, i form af både at lytte, tale, læse og skrive fagsprog, som Edel Irene Nørgaard mødte i England.

Et fælles fagsprog om faglig literacy

Det eksplicitte fokus på fagord har ikke blot bevirket et fælles fokus på fagsprog, men også givet skolens lærere et fælles sprog om ordkendskabsundervisning og en bevidsthed om, hvilke ord, der kræver undervisning. Eksempelvis benytter de termerne: højfrekvente, mellemfrekvente og lavfrekvente ord når de skal udvælge fagord.

- Jeg oplever, at mine kolleger har taget en god del af det, jeg kom hjem med til sig, fortæller Edel Irene Nørgaard. Det er selvfølgelig noget, der sker lige så langsomt – men det er også noget, der skal ske lige så langsomt og i takt med vi gør os vores egne erfaringer. For det er en tværgående og massiv stilladsering, der skal til i alle fag når vi ønsker at udvikle elevernes fagsproglige kompetencer og det kommer ikke på én dag.

- I det hele taget har vi fået en ny forståelse af og opmærksomhed på, hvad faglig literacy er og hvordan vi kan arbejde med at udvikle elevernes fagsprog, og så har vi lærere fået et fælles sprog omkring faglig literacy og det har i sig selv en enorm betydning. Både for hvordan vi arbejder nu, og hvor vi arbejder os hen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.261 andre er allerede tilmeldt

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
744 andre er allerede tilmeldt