Debat

En mere aktiv fagforening ønskes

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sabro-Korsvejskolen i Århus har i Folkeskolen nummer 48 krævet en tydeligere og mere markant holdning fra DLF over for kommunernes mange overskridelser af overenskomstens planlægningsbestemmelser landet over.

Der er lærere, som endnu ikke har fået den rigtige løn, som ellers skulle være udbetalt den 1. april, og møde- og aktivitetsplaner er talentløst ukorrekte mange steder.

Jeg er helt enig i, at foreningen generelt har været alt for afventende. Man kunne efter min mening godt have været mere udfarende og opsøgende. Vi kunne for eksempel have haft nogle konsulenter, som tog rundt og hjalp kredse og tillidsrepræsentanter med at få ledelser og forvaltninger til at rette sig efter den af begge parter vedtagne overenskomst.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

I DLF har vi centrale revisorer, der tager rundt og ser, om revisionsregler for for eksempel Særlig Fond er overholdt. På samme måde kunne man vel have et rejsehold, som i samarbejde med kreds og tillidsrepræsentant kom ud på en skole og så, om arbejdsgiveren overholdt overenskomsten. Måske kunne man også allerede i august have rejst de tre brudsager, som faktisk blev sendt ind til foreningen, i stedet for kun at betragte dem som orienteringssager. Hvis man havde knaldet tre kommuner i Arbejdsretten dengang i stedet for at forsøge at indgå aftaler om udsættelse med Kommunernes Landsforening, KL, så havde det måske set anderledes ud i dag. Så havde kredsene i hvert fald vidst, at det var alvor, og at de ikke skulle være så afventende og 'forstående' over for ledere og forvaltninger.

Men i Danmarks Lærerforening lider vi af udtalt hensynsbetændelse.

Og det er måske meget godt at tage hensyn til eleverne, når kommunerne mange steder ikke gør det, men fortsat klasker 28 børn sammen i alt for små lokaler.

Men hvorfor skal vi egentlig vise forståelse for arbejdsgiverne? Kommunerne har haft over ét år til at forberede sig på den nye overenskomst, og de har mange steder haft tid nok til at finde smuthuller. Problemet er jo ikke alene et Matrix-problem. Mange steder har man først i sidste øjeblik (og det er for sent) kunnet indgå en aftale, fordi man ville pine de sidste pauseminutter og lønkroner ud af lærerne.

KL har haft én hensigt med Overenskomst 99, og det var at få skovlen under lærernes F-tid. Det er lykkedes! Mange lærere har fået mere undervisning og mindre forberedelse. Den del af overenskomsten har kommunerne da fået planlagt. Hvorfor skal vi så ikke være langt mere aktive og udfarende i vores arbejde for at få arbejdsgiverne til at overholde resten af overenskomsten?

Jeg synes, vi skal udvikle nogle centrale og lokale aktiviteter og aktionsformer, som passer til de decentrale aftaleformer.

Hvordan mon det var gået i en skurvogn med et sjak håndværkere, hvis de skulle vente otte måneder på at få den rigtige løn?

Danmarks Lærerforening er som bekendt i gang med et udviklingsprojekt. Hvis du har nogle gode ideer til, hvordan vi får udviklet en bedre og mere aktiv fagforening, så kom med ideerne på et af de postkort, som din tillidsrepræsentant netop har delt ud.

Peter Hess-Nielsen

medlem af DLF's hovedstyrelse