Lærere ud i virkeligheden

Erfarne lærere måtte begynde fra bunden, da de kom i erhvervspraktik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som lærer gennem mange år kan man let glemme den usikkerhed, der følger med, når man skal løse en ny type opgave. Den usikkerhed blev Selma Vang fra Stege Skole mindet om, da hun for nylig var i praktik i tre dage hos en indretningsarkitekt på Møn.

'Pludselig var det mig, der fik at vide 'her er en opgave. Du skal måle en pejsestue op, så håndværkerne ved, hvor mange materialer, de skal bruge. Og husk lige at tage højde for, at der er usædvanligt mange vinduer i lokalet'', siger Selma Vang, der var ierhvervspraktik i samme uge som hendes elever i 9. klasse.

Da hun sad med opgaven, følte hun sig i nøjagtig samme situation, som hun tit bringer eleverne i.

'Jeg har været lærer i 35 år, så jeg havde glemt, hvor usikker man bliver, når man sidder med noget helt nyt, og at man derfor kan have brug for tid til at sætte sig ind i opgaven. Fremover vil jeg være mere tålmodig og tolerant over for mine elever'.

Hun valgte at komme i praktik hos en arkitekt, fordi hun gerne ville prøve at arbejde i lang tid med den samme opgave.

'Til daglig deler skemaet mit arbejde op i små bidder, og jeg skal hele tiden tage stilling til spørgsmål fra eleverne. Derfor valgte jeg arkitektfaget - også fordi jeg interesserer mig for farver og indretning'.

Arkitektens hverdag lå langt fra hendes forestillinger. I de to første praktikdage besøgte det midlertidige makkerpar to-tre institutioner og villaer om dagen.

'Det er bestemt et mere varieret job, end jeg havde regnet med. Arkitekten skulle leve sig ind i nogle vidt forskellige opgaver'.

Journalist på Ekstra Bladet

Jan Hansen fik også flyttet rundt på sine forestillinger. Han var i praktik på Ekstra Bladets redaktion i Næstved, og han har fået større respekt for journalister og for den ofte udskældte formiddagsavis.

'Jeg har tit hørt, at journalister ikke bruger ret meget tid på at researche. Men det gør de - også på Ekstra Bladet', siger Jan Hansen.

Han var i praktik i dagene efter det uhyggelige drab i Slagelse, hvor en ung pige blev spærret inde i en lufttæt og kold container. Ekstra Bladets mand havde en vinkel på historien, der kunne blive en kioskbasker. Men han kunne ikke få sine kilder til at bekræfte den.

'Redaktionen i København pressede på for at få historien, og journalisten var tydeligvis frustreret. Han røg i hvert fald mange cigaretter den dag, men der var ikke noget at gøre, så til sidst måtte han droppe artiklen', fortæller Jan Hansen. Som var han en ægte journalist, vil han ikke afsløre, hvad historien handlede om.

Han var med ude på to opgaver, der begge handlede om nødstedte familier.

I den ene måtte en mor fra Sri Lanka og hendes barn sove på gulvet, fordi familien ikke havde nogen møbler. I den anden havde kommunen anbragt en enlig mor i en fugtig lejlighed, der til og med stank af kattepis.

'For en journalist på Ekstra Bladet var det to almindelige opgaver. Men jeg kan bruge dem til at moderere min indstilling til problembørn. Mange lærere er i den modne alder, og vores egne børn er vokset op i en kernefamilie. Det kan vi ikke gå ud fra, at alle elever gør'.

En enestående chance

Birthe Søndergaard er den tredje lærer, der sagde ja til at tage i praktik. Hun valgte et job i den livsbekræftende ende af skalaen. Hun var jordemoder i tre dage.

'Praktikken var en enestående chance til at få indsigt i et andet job. Den chance får jeg kun, hvis jeg siger op, og det har jeg ikke planer om', siger Birthe Søndergaard.

I starten havde hun det ligesom mange af sine elever. Hun var helt blank, da hun skulle vælge, hvad hun ville være. Men så prøvede hun sin egen teknik af.

'Jeg spurgte mig selv, hvad jeg interesserer mig for. På den måde fandt jeg ud af, at det skulle være noget med mennesker. Men det skulle være noget helt andet end at undervise, og så blev det altså jordemoder'.

Selv om Birthe Søndergaard ikke nåede med til en fødsel, bød praktikken på mange andre spændende oplevelser. Hun var blandt andet med til fødselsforberedelse, til at udskrive nybagte mødre og til at tale med kvinder, der snart skulle føde. Men hun har svært ved at sætte ord på, hvad hun kan bruge oplevelserne til som lærer.

'Jeg kan selvfølgelig bedre forstå eleverne, når de siger, det er kedeligt bare at følge med rundt på en arbejdsplads, for ofte er det begrænset, hvor meget de får lov til at lave. På den anden side er det lettere for mig at være føl end for en elev, der måske er genert og i hvert fald ikke har så stor erfaring med at spørge ind til, hvad der foregår'.

'Men ellers har praktikopholdet mest givet mig noget personligt. Jeg har ikke lavet andet end at være lærer, siden jeg blev uddannet for snart 20 år siden, så det har været sundt for mig at se noget andet'.

Selma Vang sammenligner det med at se et tv-program fra et slumkvarter.

'Man kan godt se, at børnene har det forfærdeligt. Men det er noget helt andet, hvis man selv er der, for så kan man både høre, se og lugte slummen', siger hun.

Alle tre lærere er parate til at drage i praktik igen, hvis de får chancen. Selma Vang vil forsøge at komme i praktik på Meteorologisk Institut. Birthe Søndergaard har ikke lagt sig fast på et bestemt fag, men Jan Hansen vil satse på et traditionelt håndværk.

'Jeg kommer ind i mange skurvogne, når jeg er rundt at besøge mine elevers praktikpladser. Der er ofte en hård, men barmhjertig tone. Det er vi ikke vant til på lærerværelset, men det kan være dejligt forfriskende, så det vil jeg gerne prøve at være en delaf', siger Jan Hansen.Henrik Stanek er freelancejournalist