Nationale test er tæt på at være min yndlings aversion, og det skyldes, at jeg trods oprigtig god vilje ikke ved, hvad jeg som menig dansklærer skal bruge det til.  

Min modstand startede, da jeg engang bad en dygtig leder med spidskompetence i målstyret undervisning, om at forklare mig, hvordan den samme test kunne give to forskellige analyser, så nogle af de skarpeste elever kunne få en super god score i den ene analyse og en Knold-og-Tot-score i den anden analyse. Hun kikkede, undrede sig og sendte det videre til undervisningsministeriet. De var så søde at hjælpe med det, men kunne dog heller ikke give en forklaring. Hvad skal jeg så bruge det til?

Men nu har jeg fået en aha-oplevelse, som kom helt uventet (det gør den slags vel oftest) en dag, hvor jeg fandt undersøgelsen: ”Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test”, udgivet af undervisningsministeriet d. 27. feb. 2018.  Aha – tænkte jeg – er det derfor vi tager disse test? Fordi nogen akademikere skal have noget evidens at lave rapporter ud fra? (Og her gik jeg og troede helt fejlagtigt, at testene var tæt på ubrugelige). Analysen fortæller også, at højtuddannede forældres børn klarer sig bedst! (Begge dele kunne jeg godt have fortalt helt gratis!) Men det interessante er jo, at forskerne tydeligvis har et indgående kendskab til, hvilken etnisk herkomst hvert enkelt barn har, samt hvilken uddannelse samtlige forældre har. Scary! Hvordan i alverden kan undervisningsministeriet egentligt vide det? Det er da jeg aldrig blevet spurgt om. Hverken som lærer eller forældre. Samkører man de nationale test med forældrenes skatteoplysninger eller hvad? Jeg havde da ingen ide om, at mine børn var registreret så detaljeret (George Orwell har ikke levet forgæves- det er totalt Big Brother). Altså, nu har jeg jo et millennium-barn, som har deltaget i en stor national sundhedsundersøgelse fra det første leveår, og indtil hun blev 18, som handler om alt mellem himmel og jord i forhold til livsstil og sygdomme. Hendes nationale test kan jo i princippet samkøres med hendes fritidsinteresser, og hvad hun spiser til morgenmad!

Jeg har noget imod, at jeg ikke ved, hvad mine personlige data bliver brugt til. Men kunne vi ikke bare få svesken på disken - hvordan ved undervisningsministeriet, at at mine børn har danske rødder og hvilken socailklasse de tilhører?

Selvfølgelig kan testene noget, for ellers så var de vel blevet ”buhet” ud for længst. De første ”nationale test-børn” efterhånden er i den reproduktive alder, og det åbner op for temmelig omfattende muligheder for at lave målrettede forældre-barn-analyser? På sigt kan man jo fx følge indvandrerbørns skoleudvikling gennem flere generationer eller se sort på hvidt, hvordan de forskellige socialklasser rykker sig (eller ikke rykker). Eller fx undersøge om mors etniske herkomst er vigtigere end fars. Eller hvordan det påvirker børns indlæring, at far er i fængsel. Der er jo uanede muligheder, og derfor tænker jeg, at det måske ikke så bliver på nemt at afskaffe de nationale test.

Egentligt vil jeg bare godt opfordre til ærlighed omkring, hvorfor vi bruger så mange ressourer på de nationale test. Det er ikke ok, at sælge til befolkningen med at dansklærerne har åhh så meget glæde af dem. Det har temmelig mange efterhånden benægtet. Sig dog bare, at læsevejlederne bruger resultalerne, eller at det er spændende og lærerigt at følge børns indlæring statistisk.

De nationale test er ikke anonyme, og derfor synens jeg, at befolkningen fortjener en forklaring på, hvordan vores egne og vores børns data bliver brugt og hvorfor.