Nu burde DLF virkelig sende en fyldig frugtkurv til Kommunernes Landsforening, KL, som tak for en måske utilsigtet, men værdifuld hjælp. For DLF har som bekendt i den grad investeret hele sin sjæl i folkeskolelovens glamourøse uddannelsesnedtur, at foreningen ikke kan tåle at se virkeligheden i øjnene uden at få ridser i prestigen. Og så plumper KL pludselig ud i et rablende vanvid af original skolenytænkning omfattende et outreret decentraliseringsraseri til gavn for ingen. Og straks griber DLF den kastede appelsin i sin turban. For nu kan næstformand Stig Andersen på denne ideale baggrund komme af sted med i Folkeskolennummer 44 at tale om folkeskolen som 'værdibærer' og om nødvendigheden af 'at sikre alle elever en grunduddannelse af høj kvalitet'. Det har han som bekendt haft forbandet svært ved indtil nu, fordi han på sin forenings vegne har været forpligtet på udelthedens og den nedprioriterede fagligheds uddannelsesødelæggelse. Men hvem tænker på udelthed og faglig nedprioritering på baggrund af KL's helt enestående forsøg på skoleødelæggelse. Nu kan Stig Andersen tale om kvalitet i skolen uden at støde sig på virkeligheden. Og det er vel ikke urimeligt, at noget sådant må koste DLF en frugtkurv og en hilsen med tak for hjælpen. Men Stig Andersen må lære, at overivrighed ikke betaler sig. Erklæringen om, at 'kvalitetssikringen af en national folkeskole handler om fælles rammer for undervisningen', er selvfølgelig et afslørende fejlskud, så længe udelthed og faglig ligegyldighed sikrer det lavest mulige uddannelsesniveau.

Vagn Madsen

Brønderslev