Blog
0   1

Kunsten at kunne sekventere

Abonner på nyt om Specialpædagogik i praksis i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Jeg har lige været på rigtig fin kajaktur, hvor vi både var en samling erfarne roere, og nogen helt grønne. Dermed var der også lagt op til, at komme med gode teknikråd til kajakroning. Jeg kom i den anledning til at tænke på, at man ikke skal ville for meget, på alt for kort tid når man underviser. Jeg har som andre også somme tider glemt at dele undervisningen op i mindre bidder i en given rækkefølge. Altså at sekventere undervisningen. For det er faktisk en kunst. Photo by SeeDJan on Reshot

Der var nogen af de helt grønne kajakroere, der fik lidt instruktion undervejs på turen. Det blev dog til tider lidt for mange informationer, inden de havde fået øvet det første. For det er krævende, at skulle få kroppen med, koncentrere sig om samtalen, samtidig med at holde balancen.

Her er koblingen mellem arbejds- og langtidshukommelse også udfordret. For hvis det man lærer skal lagre sig, skal der være en pause i informationerne. Altså lidt instruktion med en sekvens. Fx en detalje i rotaget. Så skal man slippe fokus på det og ro videre. Senere kan man så tage tråden op igen, og komme med næste detalje eller trin i rotaget. Kunsten er at undgå at komme med det hele på én gang. For dermed vil informationerne ikke få tid til at lagre sig.

Artiklen fortsætter under banneret

I den anledning kom jeg til at tænke på min gamle korlærer på gymnasiet. Han kunne det der med at sekventere, og lade ting lagre sig i hukommelsen. Vi skulle nogen gange øve en ny sang, og vi brugte typisk 15 min på det i starten af timen. Så lod han den ligge og startede med noget vi kunne. Så lå den der nye sang i underbevidstheden og ulmede, og lagrede sig på den interne harddisk. Så tog han den lige op igen de sidste 5 min af en to timers lektion. Og så var den pludselig lige i skabet uden vi havde gjort noget for det.

Så sekventeringen går ud på at tage en lille del først, en lille del senere og så videre. Til sidst er det hele stykket sammen i er perfekt pagajtag, eller et perfekt vokalarbejde. Det samme gælder naturligvis andre læreprocesser, at man som underviser gerne skulle ville meget med sine elever. Men det skal være til rette tid og i rette hastighed. Kan selv huske, da jeg var ude at holde foredrag engang, så skulle den ha en på hatten. De skulle ha fuld valuta. Jeg ville simpelthen for meget, og havde for mange tråde med og for meget information. Så feedbacken var dermed også moderat. Det har selvfølgelig noget med erfaring som underviser at gøre. Så det er en reminder til at huske at bryde læring op i små processer, og lære af de erfarne undervisere der mestrer det.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.965 andre er allerede tilmeldt