Forskning Ny løn
8   14

Forskning: Individuel løn lokkede ikke flere til lærerfaget i Sverige

Det er 23 år siden, at de svenske lærerforeninger blev enige med arbejdsgiverne om at sløjfe de nationale lønskalatrin til fordel for individuelle lønninger forhandlet mellem lærere og skoleledere. Men det gjorde ikke lærerjobbet mere attraktivt, viser ny forskning.

Det er en forsker ved den norske handelshøjskole NHH, Alexander Willén, der har gennemført en ny analyse af effekterne af individuel løndannelse i svensk skole. Eftersom alle læreruddannede i hele landet blev omfattet af skiftet i lønsystem, har han ikke haft nogen kontrolgruppe at sammenligne med.

I stedet har han sammenlignet kommuner med 'stærke arbejdsmarkeder', dvs. hvor lønningerne for andre erhvervsgrupper med samme uddannelseslængde var høje, med kommunerne, hvor lønningerne var relativt lave. Og dén analyse viser, at lærerlønnen især steg i kommunerne med et stærkt lokalt arbejdsmarked - Alexander Willén konkluderer, at lærerlønningerne her steg cirka 2 procent ekstra som følge af lønreformen. Men det havde bare ikke nogen effekt på de store rekrutteringsproblemer til lærerfaget, som Sverige i mange år har kæmpet med.

Artiklen fortsætter under banneret

"Måske var lønstigningen ikke tilstrækkeligt stor. En anden forklaring er, at reformen ser ud til også at have påvirket lønningerne i nærliggende erhverv, hvilket gør, at andre personer fik mindre incitament til at søge mod lærerfaget", siger forskeren til bladet Skolvärlden. 

Det er især de unge og nyuddannede lærere, der fik ekstra lønstigninger ud af de individuelle lønforhandlinger, med det resultat, at sammenhængen mellem læreres alder, og hvor meget de får i løn, er blevet mindre stærk. 

Det andet hovedresultat i den nye analyse er, at lønreformen ingen effekt havde på rekrutteringen af lærere, deres mobilitet eller sammensætningen af lærerkorpset, ligesom elevernes skoleresultater ikke er blevet forbedret. Ideen var dels, at de højere lønninger skulle få flere og mere kvalificerede personer tl at søge mod lærerfaget, dels at lærerne ville præstere bedre, fordi det kunne udløse en højere løn. Men ifølge Alexander Willén har lønreformen ikke haft effekt på skolens kvalitet:

"Lønspredningen blev ikke særligt påvirket. Skoleejerne ser ikke ud til at benyttet sig særlig meget af det her redskab til at belønne dem, der gjorde en særlig god indsats", siger han til Skolvärlden. 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ