Tid til det hele

Lærerne på Molsskolen har fået tid til at få kroppen og det kreative med i undervisningen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et par drenge tager et lille tilløb og prøver, om deres sko kan glide hen ad festsalens flisebelagte gulv, men ellers kommer eleverne gående stille ind ad døren og slår numserne i gulvet uden den store ståhej.

I løbet af et par minutter er alle på plads. Musiklærer Marianne Bie slår uden videre tonen an på flyglet, og alle 150 elever synger med på 'Det' der ikke mange, der forstår, men jeg kan godt lide efterår'.

Det er torsdag. Klokken er 8.35, og eleverne i indskolingen på Molsskolen i den lille by Knebel er til morgensamling. Den varer en halv time og foregår hver dag fra mandag til torsdag. Om fredagen forvandles den til en samling, som slutter ugen af, umiddelbart inden eleverne går hjem.

Molsskolen har fået tid til at samle eleverne til fællessamling i 2,5 timer om ugen, efter at skolen sidste år gik over til at oprette helhedsskole med udvidet undervisningstid.

'Børn skal motiveres. Men de skal også lære at koncentrere sig for at kunne lære noget. Det lærer vi dem blandt andet på morgensamlingen, hvor de skal være stille, når de skal have en besked', siger skoleleder Kurt Dahl.

Og der er stille, da børnehaveklasseleder Christa Egense forklarer eleverne, at lærerne har haft et møde om den kritik, der har været af, at det kan være svært for eleverne at finde gårdvagterne. Derfor kommer der fremover et billede op af, hvem der har gårdvagt, så eleverne ved, hvem de skal kigge efter.

'Vi har også aftalt, at I alle sammen skal ud i den friske luft, når I har spist jeres madpakker', siger hun til de tålmodige elever.

Kurt Dahl mener, at eleverne lærer hinanden at lytte opmærksomt på samlingerne.

'Når børn har gået i børnehaveklasse i en måneds tid, skal de som regel prøve deres kræfter af. Men på det tidspunkt er de bragt ind i fællesskabet, og man begynder ikke at larme, når over 100 andre børn sidder stille', siger han.

Rock i folkeskolen

Børn i den alder kan ikke koncentrere sig i en halv time ad gangen. Derfor veskler morgensamlingen mellem sang og musik og mellem beskeder og bevægelser. Og bevægelse kommer der på, da Marianne Bie slutter dagens seance af med en gang 'Folkeskole-rock'. Sangen handler om at gøre læreren perpleks og gå hjem klokken 10. Flere gange undervejs lægger eleverne sig ned på gulvet og synger af fuld hals. Andre gange danser de rundt mellem hinanden.

'Det nytter ikke, at vi kun synger. Især drengene har brug for noget mere voldsomt', siger Annemette Laursen, der underviser i både 1. og 2. klasse.

Børnene går dog ikke hjem klokken 10. De er i skole fra klokken 8.30 til 14.30 hver dag, dog kun til klokken 12.30 om fredagen. Det giver lærerne tid til at få kroppen og det følelsesmæssige med i undervisningen.

'Det var alt for stressende, da vi kun havde fire lektioner om dagen. Lærerne følte, at de hele tiden skulle skynde på børnene. De havde ikke meget tid hverken til at få den praktisk-musiske dimension med eller til at snakke med eleverne om, hvordan man skal være over for hinanden. Derfor ville vi gerne oprette helhedsskole', siger Kurt Dahl.

Christa Egense udtrykker det på denne måde:

'Eleverne følte, at de kun lige nåede at tage vandfarverne frem. Så skulle de pakke dem sammen'.

Med den længere skoledag imødegår Molsskolen også et andet kritikpunkt, som folkeskolen ofte er udsat for, nemlig at eleverne ikke har tid nok til at spise deres mad.

'Vi holder en times pause midt på dagen. Halvdelen af tiden bruger eleverne på deres madpakker', siger Christa Egense.

Store hjælper små

Den længere skoledag har også givet plads til, at lærerne kunne få opfyldt et stort ønske. De ville gerne arbejde med eleverne på tværs af klasserne - ikke kun i temauger, men fast fra uge til uge.

Det sker i valgfagene, der blandt andet byder på svømning, drama, kor, udeleg og madlavning.

'Tidligere var det sådan, at hvis en klasse havde en lærer, der var god til drama eller til billedkunst, så var det kun denne ene klasse, der fik glæde af det. Nu kan vi bedre udnytte hinandens kompetencer', siger Annemette Laursen. Hun peger også på en anden fordel ved at blande store og små elever.

'De store elever fra 3. klasse er gode til at tage hånd om de små og til at organisere arbejdet, så alle hjælper hinanden. På den måde lærer de, at de ikke altid behøver henvende sig til læreren, når de skal have hjælp'.

Det kreative kan let komme til at overskygge de boglige fag i en helhedsskole. Men der står naturligvis også almindelige skolefag på skemaet. Annemette Laursen har for eksempel syv hele klokketimer i dansk om ugen i 1.a.

Et andet holdepunkt er idræt, der altid foregår om torsdagen. Så ved eleverne, hvornår de skal huske at have tøj med.

Derudover får eleverne en ugeavis med hjem til forældrene, som så kan følge med i, hvad deres børn laver. Hver klasse laver sin egen ugeavis, og tjansen går på skift blandt eleverne, som sætter sig rundt om en computer sammen med en voksen.

'Vi snakker meget om, hvordan eleverne kan forklare, hvad de har lavet, så andre folk kan forstå det. På den måde får vi det sproglige med ind', siger Christa Egense.

De fleste er glade

Det er vigtigt, at forældrene har tillid til, at deres børn lærer noget, selv om skoledagen er meget anderledes end dengang, de selv gik i skole. Derfor er Kurt Dahl glad for, at en undersøgelse blandt forældrene viser, at stort set alle bakker modellen op.

'Hvis vi skulle måle effekten af den måde, vi underviser på nu, ville det kræve, at vi havde en kontrolgruppe, der blev undervist efter den gamle metode. Det har vi ikke, så det vigtigste er, at vi og forældrene tror på det, vi laver', siger Kurt Dahl.

Der har dog lydt kritiske røster.

'Vi har et stort opland, og forældre med gårde har været glade for at få deres børn tidligt hjem, men nu har de accepteret, at vi beholder dem et par timer ekstra', siger Kurt Dahl.

Andre oplever, at deres børn er trætte, når de kommer hjem fra skole. Men det tror Merete Johansen ikke på. Som leder af skolefritidsordningen har hun nogle af børnene efter skoletid.

'Børnene er ikke trætte. De er mætte af oplevelser og har brug for ro, når de kommer fra skole. Det ser vi tydeligt i skolefritidsordningen, hvor de enten fordeler sig i mindre grupper eller bare vil sidde enkeltvis og snakke med os voksne eller læse i en bog. De har ikke brug for, at vi arrangerer en masse', siger Merete Johansen, der ser det som et sundt tegn, at børnene trækker sig lidt tilbage en gang imellem.

For voldsom en start

Nete Thomsen har en søn i børnehaveklasse, og han har været meget fortvivlet over at skulle gå i skole. Nete Thomsen mener, det skyldes, at han skulle forholde sig til alt for mange børn fra første dag.

'Helhedsskolen indeholder bestemt mange forbedringer. Men børnene kommer fra tre børnehaver, så de kender ikke ret mange af dem, de skal gå i klasse med. Dertil kommer, at de skal lære skolen at kende. Så det er for voldsomt, at de også skal ud blandt de andre elever med det samme', siger Nete Thomsen.

Den kritik er børnehaveklasseleder Christa Egense enig i.

'Det første år kom vi først i gang med valgfagene i oktober, så dengang havde eleverne et par måneder at falde til rette i. Det tænkte vi ikke nærmere over til i år, men fremover vil vi vente med at sluse børnene fra de nye klasser ind på valgholdene til i løbet af efteråret', siger hun.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Powered by Labrador CMS