Eleverne fra 1. og 2. klasse står i tre lige rækker og venter på, at det bliver deres tur til at komme til time.

Klasselokalerne er tre grønne telte, der ligger smukt placeret med udsigt til lave bjerge, som er dækket af bøgetræer klædt i efterårsfarver. Skolen ligger i Tice, cirka halvanden times kørsel ad hullede grusveje fra Kosovas hovedby Pristina. Skolen blev ødelagt under krigen, men er nu ved at blive bygget op igen. Indenfor i et af teltene bliver 5.- og 6.-klasserne undervist i tandhygiejne. Alle rejser sig op, da en voksen træder ind i teltet. De rejser sig også, når de svarer på spørgsmål, og sætter sig ikke igen, før de bliver bedt om det.

'Der er meget disciplin i skolerne. Jeg kan huske, at da jeg selv gik i skole, opfattede vi lærerne som en slags politi, der sagde: 'gør det og lad være med at gøre det' og så videre', fortæller Osman Buleshkaj, der er uddannet engelsklærer, men nu arbejder for Dansk Røde Kors. I sit arbejde besøger han jævnligt 11 forskellige folkeskoler i Kosova. Osman Buleshkaj mener, det er i orden med den strenge disciplin lidt endnu.

'Disciplinen er der stadig. Men for mig er det i orden, at børnene står i kø, så længe lærerne ikke slår dem. Jeg har ikke set børnene blive slået på skolerne og ved derfor ikke, om det sker', siger han.

I Tice går eleverne, som mange andre steder i Kosova, i skole på skift. Der er ikke plads og lærere nok til alle eleverne, så det første hold går i skole om formiddagen, mens det næste kommer om eftermiddagen.

Nye pædagogiske vinde

Skolesystemet har indtil krigen sidste år ikke været lagt an på enkeltindivider.

'I lang tid har lærerne ikke haft lov til at gå i detaljer med et enkelt barn. Det var forskelsbehandling, og hvis en lærer viste en elev særlig interesse, kunne det også skabe mistanke om, at han havde andre hensigter end at hjælpe hende', siger Osman Buleshkaj.

Lærernes rolle var udelukkende faglig. De skulle formidle stoffet og ikke tage sig af børnenes velbefindende. Det var der ansat en pædagog til. Børnene kom ind til en samtale, som resten af skolen ikke blandede sig i. Pædagogen, der var universitetsuddannet, skulle også tjekke undervisningens kvalitet og forbedre den i samarbejde med lærerne. Nu blæser der nye vinde i Kosovas skoler.

FN har overtaget styringen af landet og har også reformeret undervisningssystemet.

Læreruddannelsen er blevet forlænget fra to til fire år og indeholder nu også didaktik og pædagogik. Det betyder, at de unge lærere har en mere personlig tilgang til børnene og også tager sig mere af, hvordan børnene har det. Hos andre går udviklingen langsommere.

'Det er jo svært at ændre på sin måde at undervise på. Hvis man har været lærer i 20 år, ændrer man sig jo ikke fra den ene dag til den anden', siger Osman Buleshkaj.

Reformerne betyder også, at der nu er færre medarbejdere i skolerne.

'Skoleinspektørerne får udleveret en sum penge, men der er ikke nok til at få en skole til at løbe rundt. Inspektøren bliver nødt til at vælge noget fra. Det kan så enten blive pedellen, rengøringspersonalet, nogle lærere eller en pædagog. Mange skoler vælger pædagogen fra', siger Osman Buleshkaj.

kamp