Lederne i folkeskolen har nu været på ny løn siden 1. april 1998.

Jeg vil vove den påstand, at dette nye lønsystem kun er gået op for meget få lærere, der søger og får en lederstilling.

I Folkeskoleninformeres med jævne mellemrum om de nye betingelser og vilkår. Man kan blandt andet læse: 'Ved nyansættelse i stillinger skal der altid indgås en ny lønaftale... Som nævnt er det i ansøgernes egen interesse, at alle løndele er kendt, før stillingen tiltrædes...'.

Alt står beskrevet i et noget tørt juridisk sprog, men hvad betyder det i virkeligheden?

I 'DJØFbladet' kunne man for et par uger siden læse følgende opdigtede historie: 'En kvindelig økonom med job i en kommune i provinsen har søgt og fået nyt job i en styrelse i staten. Under ansættelsessamtalen har hun og hendes kommende kontorchef aftalt, at hun skal have et tillæg. Det mener kontorchefen ikke, der er problemer i, og han vil drøfte det med personalechefen og vende tilbage. Det er personalechefen, der vender tilbage, og han meddeler, at der ikke er mulighed for at give et tillæg. På det tidspunkt har den kvindelige økonom sagt op i kommunen, for ansættelsesrunden lå tæt på den 1. i måneden. Hun kontakter nu tillidsrepræsentanten på sin nye arbejdsplads, som ikke var med ved ansættelsessamtalen, og som hun ikke har kontaktet før nu. Men han kan ikke gøre noget. Han prøver godt nok med en forhandling med personalechefen, men får ikke noget ud af det. Den kvindelige økonom føler sig snydt, for hun troede, hun havde en aftale om et tillæg'.

Vi er på ny løn - det betyder, at vi skal tænke på en ny og anderledes måde.

På godt dansk betyder det: Sig aldrig din gamle stilling op, før der er underskrevet en lønaftale. Hvis man først har sagt sit job op, har tillidsrepræsentanten ikke længere et pressionsmiddel i en forhandling.

Det nytter ikke at agere som i flinkeskolen og så blive snydt i virkeligheden med ny løn, hvor tillæggene så går til nogle andre, der er bedre til at markedsføre sig selv.

Sig farvel til flinkeskolen - det er svært - men flinkeskolen var heller ikke retfærdig.

Dorrit Lyngbo

formand for Lederforeningen,

Christiansfeld-Haderslev Lærerkreds

Svar dog

Det ville være rart, hvis der blev givet svar på debatindlæg fra læserne. Jeg har nu i Folkeskolennummer 40 og 43 fulgt med i debatindlæg fra Finn Sørensen fra Allingåbroskolen. Min interesse skyldes, at min datter går på naboskolen, men også, at jeg vil give Finn Sørensen helt ret i, at overenskomsten er en katastrofe. Jeg er lærer og tillidsrepræsentant på en amtskommunal skole i Randers.

Tilbage til Finn Sørensen - han spørger i nummer 40, om han skal arbejde gratis for at opretholde samme standard eller møde dårligere forberedt? Jeg synes, det er meget klare spørgsmål - det ville være rart med lige så klare svar. Oven i købet afslutter han indlægget i nummer 43 med at skrive, at han ikke fik svar på sine spørgsmål! Jeg har nærlæst dit svar, og jeg kan ikke med min bedste vilje se, at du har svaret - heller ikke mellem linierne. Skal han møde dårligere forberedt, fordi han mangler individuel tid, eller skal han arbejde gratis?

Jeg oplever selv, at den individuelle tid, vi har mistet, ikke kan opvejes af fælles forberedelse. Tilbage til de ikke særligt samarbejdsvillige amter, vi nu skal sidde ude på de enkelte skoler og forhandle med om 'klokkeklare' formuleringer. Frikvarterer skulle indgå i undervisningstiden, men da det ville koste amterne nogle penge, blev det hurtigt lavet om til, at det kun var tilsyn! Og altså ikke skulle tælles med som undervisning. Frikvarterer på amtskommunale skoler kan simpelthen ikke være tilsyn efter den definition på tilsyn: at vi bare skal sørge for, at skolernes ordensreglement skal overholdes! De fleste af vores elever er meget handicappede, så det er ikke muligt for dem selv at gå på toilet, andre er meget kontaktforstyrrede, så de har ikke begreb om at omgås hinanden. Det er derfor nødvendigt med en voksenstyring, så for lærerne er det i høj grad undervisning at være frikvartersvagt. Fra Amtsrådsforeningen er det også blevet sagt rundt omkring på stormøder om overenskomsten, at den ikke var tænkt som besparelse - på trods af det må vi nu se på, at der forsøges kringlet en hel del med aftalen.

Det undervisningsmæssige kan fifles hen under noget andet, så det ikke koster noget for amterne. Mange af de unge kolleger havde en tro på, at de ville få mere i lønningsposen ved et undervisningstillæg for flere timer, men det kan de da kigge i vejviseren efter! Så spørgsmålet fra mig vil også være: skal vi møde dårligere forberedt eller arbejde gratis?

Karin Skouboe

Randers

Svar

Jeg er enig med dig i, at det på de fleste skoler på det amtskommunale område vil være sådan, at pauser kan defineres som undervisning for lærerne. Der er ikke fra centralt hold lavet nogen særaftale med Amtsrådsforeningen om at ændre på aftalens definition af det udvidede undervisningsbegreb, men jeg er vidende om, at der nogle steder er indgået lokalaftaler (det vil sige med amtskredsen eller tillidsrepræsentanten), hvor man har vurderet frikvartersaktiviteterne konkret.

Med hensyn til debatindlæggene fra Finn Sørensen: Man skal løse de arbejdsopgaver, man er blevet pålagt, inden for den tid, der er blevet afsat. Den individuelle tid er aftalt som en akkord, der ikke tælles op. Derfor er kravet som ved andre akkorder, at de pålagte opgaver, det vil sige individuel forberedelse og efterbehandling af undervisningen med videre, skal udføres tjenstligt forsvarligt. 155 plus x-timers-puljen kan blandt andet anvendes til ekstra forberedelsestid til lærere med mange undervisningstimer, ligesom det lokalt kan besluttes, at der skal gives ekstra tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningsforløb, der kræver særlig forberedelse af den enkelte lærer. I mit svar i Folkeskolennummer 43 har jeg blandt andet redegjort for, at det er nødvendigt at se på den samlede tid, der er afsat til forberedelse, herunder også den tid, der er afsat til teamsamarbejde og fælles forberedelse. Jeg er dog opmærksom på, at den øgede mødefrekvens til fælles forberedelse/teamsamarbejde kan skabe problemer dels med øget ventetid, dels i forhold til, om udbyttet af den fælles forberedelse nu også giver den forventede aflastning af kravene til individuel forberedelse. Denne problemstilling skal der arbejdes mere med både centralt og lokalt.

Anni Herfort

formand for DLF