Der er meget stor forskel på, hvor meget en tjenestemand og en overenskomstansat får i pension. Hvis man som overenskomstansat går på pension, på det tidspunkt man er berettiget til det, kan man oppebære en årlig pension på mellem 105.198 kroner og 114.367 kroner samt et engangsbeløb på mellem 210.397 kroner og 205.434 kroner, mens en tilsvarende tjenestemand vil få 159.533 kroner i årlig pension.

Det kan man læse i en rapport om lærernes pensionsforhold, som et udvalg under Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse har udarbejdet. Rapporten er netop blevet behandlet i DLF's hovedstyrelse.

Ud over grundigt at kortlægge tjenestemænds og overenskomstansattes pensionsforhold peger man i rapporten på nogle områder, der i fremtiden skal sættes fokus på, hvis pensionerne skal bevares på det nuværende niveau eller forbedres.

Det er nødvendigt at arbejde med to forskellige strategier, fordi tjenestemænds og overenskomstansattes pensionsforhold er meget forskellige.

Bidrag skal forhøjes

Det skal sikres, at tjenestemændenes pension udvikler sig i trit med lønnen. Det har den gjort hidtil, men med indførelse af nye lønformer er det ikke sikkert, at den vil blive ved med det.

Tjenestemandspensionen er afhængig af fratrædelsesløn og pensionsalder, hvorfor DLF skal arbejde for, at løntillæg konverteres til løntrin, at slutlønnen forhøjes med en personlig ordning, og at der skal følge fuld optjening af pensionsalder med ved indførelse af seniorordninger.

Overenskomstansattes pensionsbidrag skal forhøjes, da det har stor indflydelse på størrelsen af den udbetalte pension. Det samme har lønforløbet, som man ønsker forbedret. DLF vil desuden arbejde for, at alle løntillæg bliver pensionsgivende.

Førtidspensionen er et område, hvor de overenskomstansatte har mindre gode vilkår. Ved pensionering hænger økonomien sammen med længden af indbetalingsperioden, der vil være mere eller mindre kort. Størrelsen af pensionen er derfor lavere, end hvis den ansatte fratræder som 65-årig, ligesom den forventede udbetalingsperiode bliver længere. Derfor er der behov for en indsats, der forbedrer pensionsforholdene.

Et par af de mere politiske tiltag drejer sig om ATP-bidraget (Arbejdsmarkedets Tillægspension), som DLF vil arbejde for at få forhøjet, da bidraget påvirker den samlede pension, og om politisk lobbyvirksomhed. Sådan en er der behov for, da et lovindgreb kan underminere pensionerne. Kommer der lovindgreb, skal det overvejes at opstille nye krav.-Jan Kaare er freelancejournalist