Blog
0   13

Læreruddannelsens formål, indhold og mål – i ord og toner

Abonner på nyt om Litteratur, lærdom og læreruddannelse i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

På Læreruddannelsen i Aalborg er der netop nu i disse dage et introforløb for de 250 nye lærerstuderende på første årgang. De bliver mødt med mange litteraturlister, semesterplaner og links til artikler, der skal læses. Det kommer til at fylde meget i hverdagens studieliv. Men det første, der møder dem, er nu de tre gange morgensang, hvor læreruddannelsens formål, indhold og mål får ord i sangvalget.

Læreruddannelsens formål, indhold og mål – i ord og toner

På Læreruddannelsen i Aalborg er der netop nu i disse dage et introforløb for de 250 nye lærerstuderende på første årgang. De bliver mødt med mange litteraturlister, semesterplaner og links til artikler, der skal læses. Det kommer til at fylde meget i hverdagens studieliv. Men det første, der møder dem, er nu de tre gange morgensang, hvor læreruddannelsens formål, indhold og mål får ord i sangvalget. Her er tre sange, der siger det meste:

1. Den første er Per Krøis Kjærsgaards ord og Rasmus Skov Borring melodi, der i sangen ”Giv os lyset tilbage”, der sender liv og lys ud i forsamlingen.

”Glæd dig – du er her alligevel nu! Meningen er vel at så sine frø, på en overladt stjerneø”, sådan lyder det i sangen, der giver et bud på, at en læreruddannelse er både en uddannelse og en dannelsesproces. Det er inklusion, tolerance, fællesskab, livsmod og glæde, der er brug for, hvis man skal være lærer:

Artiklen fortsætter under banneret

”Gi’ os landet tilbag’. Gi’ tolerancen et nyt folkeslag. Hjertet er åbent og sindet er frit. Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit.”

Det er læreruddannelsens formål, der synges her.

2. Jesper Vinther, tidligere studiechef på Læreruddannelsen i Aalborg, har skrevet en klassisk ”AbCeminarium-sang”, der altid synges såvel til introdagene som til dimissionen. Her er uddannelsens indhold i alfabetisk ordnede rim på en særdeles sangbar melodi:

”A betyder akademisk, ansvar og aktør

B betyder bachelor og børneguvernør

C står for curriculum, computer og censur

D det står for didaktik og dannelse on tour.”

Og alle alfabetets bogstaver får ord med sig:

”M for morgensang og musisk menneske i leg

N som i naturfag, i notatteknik på vej

O i om og op og over (ordrigt overskud)

P som i praktik og pædagogisk hovedbrud”  - og det slutter med:

”Ø for øjenåbner – for et øjeblikkets Ø

Å for ånd og åndeløs – så´n cirka pø om pø

A B Ceminarium – en sang fra A til Å

Hvis vi synger rigtigt vil der 28 stå!”

Det er uddannelsen indhold, der gives i denne sang.

3. Til folkeskolens jubilæum i 2014 skrev Eva Chortsen tekst og Sten Lerche melodi til sangen: ”Vor verden er en tumleplads.” Her er teksten, der fortæller om det vigtige i at åbne elevernes øjne for den store verden:

”Vor verden er en tumleplads,

Der synes uden ende

Med tusindvis af grunde til

At lære den at kende”

Kan læreruddannelsen bidrage til, at eleverne får åbnet øjnene for den store verdens muligheder, så er alt nået:

”Så lær os ven- og fællesskab.

Sæt navn på alle lande.

Gå med os over sø og land

Og sejl på alle vande.

Og giv os ord at tale med

Og giv os ord at skrive,

Respekt og megen nænsomhed

For alt, som er i live.”

Alt dette er vigtigt i folkeskolen. De lærerstuderende skal have en uddannelse der giver dem faglig kompetence, så eleverne kan læse og skrive og regne, men læreruddannelsen skal også bidrage til, at kommende generationer lærer at begå sig i verden med respekt og ”megen nænsomhed” overfor andre.

Og så gælder det jo altid, at man også formår at vise en mening og et mål med alt arbejde i folkeskolen. Sangen slutter med:

”Lad ingen stå og spilde tid

I skumle skammekroge.

Der er en verden, stor og rig.

Luk op du store låge!”

Det er uddannelsens mål, der synges her.

Det var tre sange, hvis tekster tilsammen giver et bud på læreruddannelsens formål, indhold og mål. Så kort kan det siges – og synges.

Det tager alligevel fire år for en lærerstuderende helt at fatte indholdet, men også i år har de fået det vigtige i forbindelse med de første tre dages morgensang.

Velkommen på Læreruddannelsen.

Bodil Christensen

Læreruddannelsen i Aalborg


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.931 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
205 andre er allerede tilmeldt