Religionsformand: Den nye læseplan giver didaktisk råderum

Formand for Religionslærerforeningen John Rydahl er overordentlig tilfreds med den nye læseplan for kristendomsfaget. Ikke mindst for den frihed, den giver lærerne.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg blev meget positivt overrasket" siger formanden for Religionslærerforeningen, John Rydahl, om den nye læseplan for faget kristendomskundskab.

"Alle de målformuleringer, der tidligere har været i læseplanen, er i overestemmelse med den forrige ministers indgreb, skrevet ud af læseplanen, bortset fra nogle stykker om it og medier, som omhandler nogle generelle temaer. Ellers er der ikke i fagets læseplan nogen målformuleringer, som rager ud over eller konkretiserer kompetencemålene. Hvor der tidligere har stået 'eleverne skal…' en hel masse gange, står det nu 'undervisningen kan…' Der er det didaktiske råderum, som læreren har brug for".

Endelig: Her er de nye faghæfter, der giver lærerne øget frihed

Læseplanen er ikke bindende, men...

Når Rydahl er positivt overrasket, er det fordi han undervejs i processen via sit medlemsskab af ministeriets faggruppe for kristendomskundskab har set udkast til læseplanen, som indeholdt målformuleringer, der kunne ende med at blive bindende for undervisningen. Det opfattede han som yderst problematisk, fordi de mange færdigheds- og vidensmål ikke længere er bindende. Det er læseplanen som udgangspunkt heller ikke, hvorfor målformuleringer i læseplanen heller ikke er det. Men:

"Det er mere end 30 år siden, at kommuner brugte tid og penge på at lave lokale læseplaner" siger John Rydahl. "I stedet ophæver kommunerne ministeriets vejledende læseplaner til kommunale vedtægter, og når det sker, er de eventuelle vejledende mål pludselig blevet obligatoriske og således lige så bindende, som før lovændringen. Derfor er det utroligt positivt, at der ikke er målformuleringer i læseplanen. Riisagers intention er bevaret og jeg har på en måde lidt svært ved at være kritisk. Det her godt for skolens udvikling og for lærernes arbejdsvilkår".

Undervisningsministeriet løsner op for kompetencebegrebet

 

Læs mere

Se læseplanen for kristendomskundskab her

Powered by Labrador CMS