Blog
0   2

Eid som skolefridag

Abonner på nyt om Virkelighedens Vestby i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Når langt de fleste af en skoles elever alligevel holder fri, hvorfor så ikke tage hensyn til det i planlægningen af feriedage?

Sommerferien er endegyldigt slut. Skolen begynder igen at genlyde af børnestemmer og -trin, og såvel elever som lærere finder tilbage til hverdagens kendte rammer. Således også på min arbejdsplads, hvor vi startede skoleåret i torsdags.

Men allerede i dag, mandag, lå skolen halvtom hen. I klasselokalerne stod 2/3 af pladserne tomme. De børn, der var i skole, hyggede sig gevaldigt med ture i skoven, spil og tegneri. Det skyldes ikke pludselig elevflugt, men at vi som skole med tæt på 100% elever fra muslimske hjem oplever det samme scenarie to gange om året, på de store muslimske helligdage. I disse dage fejres Eid-al-Adha, og selv de mange muslimske hjem, hvor troen ikke fylder meget, fyldes med gæster. Det er dage hvor man hygger sig med venner og bekendte, uanset om man er stærkt troende eller ’kulturmuslim’. Vi har derfor valgt at acceptere 1 lovlig fraværsdag for eleverne i denne forbindelse, og det var der mange, der tog imod.

En hyggelig dag med sin lærer og sine klassekammerater er aldrig spildt, men en dag med højst 1/3 af mine elever bringer mig ikke tættere på at opfylde min faglige årsplan. I stedet for at begræde at vi tager kulturelle hensyn, der passer til den lokale folkeskoles elevsammensætning, vil jeg i stedet stille det spørgsmål, om vi ikke kunne tage endnu mere vidtgående hensyn. Vi kunne tænke de muslimske helligdage ind i ferieplanlægningen, når nu næsten alle skolens elever kommer fra muslimske hjem. Disse to dage om året kunne være fridage, og så afvikle de to skoledage på et andet tidspunkt på året. Det er jo ikke fordi der mangler noget meningsfyldt for personalet at give os til sådan en dag, og vi kunne derved planlægge efter at alle skolens lærere kunne deltage. Den håndfuld elever der enten ikke er fra muslimske hjem, eller hvor forældre ikke har taget fri fra arbejde i dagens anledning, skal naturligvis passes, men det kan man planlægge sig ud af.

Det vil kræve en modig kommunalbestyrelse at acceptere dette, og det skal naturligvis ikke indføres på skoler, hvor det ikke passer til elevsammensætningen. Men når skoler som min arbejdsplads nu findes, hvorfor så ikke sikre at eleverne både har 200 skoledage på et år, og oplever at der bliver taget hensyn til deres kultur.

Artiklen fortsætter under banneret


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
24 andre er allerede tilmeldt
Nyhed: Nyt fagligt netværk

NYHED! Vidste du, at du lige nu læser på Folkeskolens helt nye faglige netværk Dansk som andetsprog?

Tilmeld dig netværket og få en mail med ny faglig viden, forskning og erfaringsdeling.

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.