Protest mod Matrix

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Landsforeningen for Skolesekretærer har på sit årsmøde vedtaget en protestskrivelse til Kommunedata med baggrund i de mange ekstratimer, som programmet Matrix har forårsaget: Vi protesterer mod, at man udsender et program behæftet med så mange fejl, som tilfældet er med Matrix. Det har givet en voldsom ekstra arbejdsbyrde for skolernes administrative personale, herunder også skolesekretærerne. Arbejdsbyrden har for mange betydet en ødelagt sommerferie samtidig med stor stresspåvirkning.