Bachelorprojekt Håndværk og design
1   32

Bachelor: En kønsbevidst tilgang kan skabe mangfoldighed

Lærere skal give elever mulighed for undersøge alle aspekter i faget uden forventninger til, hvad de er bedst til, siger Signe Christensen i sit bachelorprojekt.

Sløjd og håndarbejde var tidligere to kønsspecifikke fag. I 200 år har man undervist i håndarbejde for piger, men først i 1975 blev det et fag for både piger og drenge. Pigerne skulle lære kundskaber, der ville være vigtige for dem som voksne, for eksempel at fremstille tøj eller brodere. Det var også et fag, der gav kvinderne mulighed for at blive lærere. De første kvindelige lærere i folkeskolen var håndarbejdslærerinder, og det banede vejen for at kvinder senere kunne uddanne sig til lærere, der underviste i andre fag, fortæller Anett Signe Tue Christensen.

Med det nye fag håndværk og design er de kønsspecifikke udgangspunkter væk, men faget kan stadig kan være med til at opretholde og genskabe stereotype kønsforståelser blandt eleverne. Det afhænger af den enkelte lærers undervisning, og derfor står læreren med et stort ansvar, for at skabe kønsbevidst undervisning, fortsætter hun.

I problemformuleringen til sit professionsbachelorprojekt ved læreruddannelsen i Roskilde ved Professionshøjskolen Absalon, spørger hun:"Hvilke muligheder har indførelsen af faget håndværk og design givet lærerne for at gennemføre kønsbevidst undervisning, og hvilken betydning kan det have for eleverne?"


Sæbekassebiler, køredragter og spil i poser

I projektet tager Signe Christensen udgangspunkt i observationer i håndværk og design på to skoler og et gruppeinterview med seks elever. Hun har også interviewet tre lærere med forskellige linjefag: en håndarbejdslærer, en sløjdlærer og en lærer, der er uddannet i håndværk og design.

På den ene skole er eleverne delt op, så halvdelen af klassen får undervisning i sløjdlokalet og resten i håndarbejdslokalet, som ligger et stykke væk. I sløjd skal de lave et spil ud af træ og i håndarbejde skal de sy en pose til spillet. Når eleverne er færdige med det ene produkt, går de over i det andet lokale. I håndarbejde har drengene svært ved at arbejde med det, de bliver bedt om, mens pigerne arbejder koncentreret. I sløjdlokalet arbejder de fleste af eleverne med det de skal, og der er ikke nogen væsentlig sammenhæng mellem elevernes køn og arbejdstilgang, observerer hun.

På den anden skole foregår undervisningen i håndværk og design i et sløjd- og et billedkunstlokale, som ligger op ad hinanden og har en fælles gang. Eleverne skal arbejde med både bløde og hårde materialer og med design. De skal arbejde i hold og lave sæbekassebiler og køredragter. Forløbet slutter af med et 'Le Mans' på skolen, som er en tradition for 5.klasserne.
Eleverne får selv lov til at vælge, hvem fra deres hold, der skal i sløjdlokalet og hvem, der skal i billedkunstlokalet. Eleverne arbejder aktivt med både bløde og hårde materialer.

Gode projekter

Lærerprofession.dk    præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
- Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist her:
- Uafhængige dommere af lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere udpeger hvert år tre projekter til præmiering. Læs om formålet og se dommerkomiteerne her:
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen.
- Sponsoreres af Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design, Lærerstandens Brandforsikring og Sinatur-hotellerne.


Kønsbevist eller kønsneutral

Artiklen fortsætter under banneret

Signe Christensen introducerer i projektet Tekla Cangers kønsteorier. Den kønsbevidste pædagogik har til formål at gøre op med lærerens stereotype forestillinger om køn, så alle elever uanset køn har lige muligheder.

Eleverne er allerede inden skolestart socialiseret ind i særlige forståelser om, hvordan man gør køn. De har forståelser af, hvad det vil sige at være en pige, og hvad det vil sige at være en dreng. Deres kønsforståelser påvirkes af omgivelserne og er produkter af tiden. Derfor skal eleverne dannes til at tage stilling og være kritiske og undrende overfor det, de tager som en selvfølge.

Den kønsbevidste pædagogik skaber flere identifikationsmuligheder for eleverne. Eleverne skal i undervisningen præsenteres for andre seksualiteter, men uden at det er tillagt et stort fokus. På samme måde skal eleverne også præsenteres for forskellige familiekonstellationer.
Kønsbevidst pædagogik er forskellig fra kønsneutral pædagogik, understreger Signe Christensen. De to retninger har forskellige formål. I kønsneutral pædagogik ønsker man at eliminere køn, hvor man i kønsbevidst pædagogik ser nuanceret og reflekterende på de forskelle, der i på kønnene. Den kønsbevidste pædagogik er for eksempel ikke direkte modstander af kønsopdelt undervisning, man skal bare tænke over og være bevidst om, hvorfor man vælger at opdele efter køn. Kønsbevidst pædagogik ikke skal være et velgørenhedsprojekt for de elever der ikke identificerer sig som pige, dreng eller ingen af delene, men har til formål at få alle elever til at være åbne overfor det, der ikke er det selvfølgelige, siger hun.

Tasker er noget, piger bruger

Selvom lærerne siger, at de ikke tænker over elevernes køn, når de tilrettelægger deres undervisning, har de alligevel forventninger til, hvad eleverne er interesseret i, mener Signe Christensen.

"Jeg vil aldrig gå ind med den forestilling, at det her det vil være noget for drengene eller noget for pigerne", siger en af de interviewede lærere. Eleverne skal fremstille produkter, der er kønsneutrale, så de kan sætte deres præg på det med dekorationer. Men hun kan godt se, at der kan være nogle fordomme, der går bag om ryggen på hende: Da de skal lave sæbekassebiler, siger hun, at det er for drengene, selvom pigerne viser sig at være lige så vilde med det.

En anden lærer går i samme fælde og fortæller, at ikke skal lave tasker, for det er noget, piger bruger. Istedet skal de lave poser, for det bruger alle.

Sproget er med til at konstruere en virkelighed og en bestemt fremstilling af kønnene i undervisningen. Det kan holde eleverne fast i stereotype kønsroller, og de risikerer at handle efter lærerens forventninger til dem, siger Signe Christensen.

Lærernes synspunkter kan være skabt af den kultur, der var i deres skoletid, derfor skal de være bevidste om ikke at bringe den kultur videre, mener hun.

Forskellig tilgang

Elevernes interesser svarer ikke altid til lærernes forventninger. "Forskellen på elevernes køn ligger ikke i deres interesser, men i deres tilgang", mener Signe Christensen. Pigerne er mere omhyggelige, og drengene er lidt hurtigere og har større armbevægelser, siger en lærer.

På en af skolerne har de forsøgt sig med kønsopdelt undervisning. "Sådan meget groft sagt, så brugte pigerne for lang tid og drengene fik lavet noget lort, fordi det gik for hurtigt", siger en af lærerne. Derfor er det rigtig godt, der er et miks, så drengene kan tænke: "Nå okay, men kan faktisk godt gøre sig umage" og pigerne kan tænke: "Ja okay, vi behøver ikke nusse så meget med det", fortsætter han.

Eleverne lærer i socialt samspil og deres handlinger påvirker hinanden, mener Signe Christensen. Det er ikke pigerne, der påvirker drengene først eller omvendt: de påvirker hinanden på samme tid. Elever kan noget forskelligt i undervisningen og kan lære af i hinanden. Ved ikke at kønsopdele undervisningen kan eleverne sammen skabe en fælles kultur, siger hun.

En kønsbevidst tilgang i undervisningen kan fremme elevernes dannelse og kritiske tænkning. Det har ikke kun betydning for de elever, der ikke passer ind i pige- og drengestereotyper, men for alle elever, siger Signe Christensen. Håndværk og design giver lærerne mulighed for at udføre kønsbevidst undervisning, fordi faget ikke bygger på kønsspecifikke udgangspunkter. Undervisningen giver elever mulighed for at undersøge alle aspekter i faget uden forventninger til, hvad de skal være bedst til.

"Når man som lærer vælger at inddrage et kønsaspekt i sin undervisning, er det vigtig at være bevidst om man ønsker at være være kønsbevidst eller kønsneutral, da de to tilgange har forskellige formål. Med den kønsbevidste tilgang vil man skabe mangfoldighed omkring måder at gøre køn på, hvor man med en  kønsneutral tilgang vil eliminere kønnene, for at give mulighed for at vælge sit eget køn", konkluderer Anett Signe Tue Christensen i sit professionsbachelorprojekt.

Læs hele projektet her:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.269 andre er allerede tilmeldt

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.255 andre er allerede tilmeldt