Lærer til lærer
2   18

Rudolph Tegners ”De tørstige børn”

Et målrettet dialogbaseret undervisningsforløb i billedkunst med 2. og 4. årgang, med fokus på almen dannelse. Kunsthistoriske udtryk og begreber, samt forholdet mellem kunst og samfund. Forløbet kan nemt overføres til egne lokale kunstnere og skulpturer i andre tidsperioder.

Et målrettet dialogbaseret undervisningsforløb i billedkunst med 2. og 4. årgang, med fokus på almen dannelse. Kunsthistoriske udtryk og begreber, samt forholdet mellem kunst og samfund. Forløbet kan nemt overføres til egne lokale kunstnere og skulpturer i andre tidsperioder.

 

Formål med opgaven

  • Eleverne skal tilegne sig følgende viden og praksis:
  • Kendskab til billedkunstneren Rudolph Tegner – med fokus på skulpturen ” De tørstige børn”.
  • Kendskab til Rudolph Tegners samtid, et historisk tilbageblik.
  • Kendskab til udvalgte Rudolph Tegner skulpturer.
  • Kendskab til kunstperioden.
  • Kunne foretage en kunstanalysesamtale ud fra et fælles oplæg.
  • Kunne udtrykke sig billedligt, inspireret af Rudolph Tegners skulptur ”De tørstige børn”.

Midt i skolegården sidder der tre drikkende børn. De drikkende børn er en grøn bronze skulptur.

Artiklen fortsætter under banneret

En lille skøn skulptur, som er et oplagt element til billedkunstundervisningen. Selvom dens eksistens let fører til tanken ”vi kan ikke se skoven for bare træ”. Skulpturer bliver nemt overset i hverdagen – for de er der jo bare …, for dernæst at tænke ”lad kunsten komme til os …”.

En skulptur vi kan bevæge os rundt om og opleve den fra flere vinkler. UV-forløbet indeholder dialog, den gode fortælling, iagttagelsestegning, holdninger og udfordringer i forhold til skulptur i rummet vs. rummet om skulpturen. Fokus på detaljen, udforme sin egen parafrase i ler over ”De tørstige børn”, kendskab til ”Bruches Redux App” på Ipad. Info om bronzestøbning, samt støbning i gips.

 

Optakt

Indhentning af faglig viden. Arbejdet begynder med, at klassen taler om ”De tørstige børn”. Den gode fortælling om Rudolph Tegner, som en anden Vincent van Gogh, (som eleverne lige har haft et forløb om), der møder modstand i sin samtid.

Desværre er der ikke links og andet info til målgruppen, som 2. og 4. årgang selv kan læse. Derfor er optakten præget af den gode fortælling, hvor eleverne kan byde ind med meninger, holdninger og nysgerrige spørgsmål, når der fortælles om Rudolph Tegner, hans kunst og hans samtid.

Undervejs drøfter eleverne indbyrdes om de informationer jeg præsenterer dem for. Hvad der er meningsfuldt og hvad de synes, der giver mening at formidle videre om billedkunstneren Rudolph Tegner.

 

Fakta om billedkunstner Rudolph Tegner (12. juli 1873 - 5. juni 1950).

Rudolph Tegner var født ind i en kreativ familie, som ung blev han sendt til søs og kom bl.a. til Grækenland (Athen, Parthenon). Denne oplevelse fik betydning for hans senere virke som udøvende billedkunstner. Dimitterede fra J.P. Pedersen – Kunstakademiet Kbh. 1890-93 (20 år gl.).

I Paris var han, sammen med få andre, en del af datidens kunstnerkoloni. Foregangsmand for tanken om at ville skabe en ny kunst, en art nouveau med vægt på en filosofisk og symbolistisk ideverden, i stil med de førende strømninger i datidens Paris.

Rudolph Tegners kunst mødte kritik og modstand, da hans kunst var revolutionerende i forhold til samtidens klassiske kunst (Thorvaldsens klassicisme). Rudolph Tegners kunst provokerede folket, da stilen var kontrastfuld og iøjnefaldende, med de voldsomme monumentale virkemidler og skulpturernes størrelse og voldsomhed.

Rudolph Tegner foreslår i 1915 at opføre en stor søjleportal ”Livets Port”. Det starter, det der sidenhen omtales som den Kunstneriske borgerkrig. Den store søjleportal ”Livets Port” var tiltænkt Trianglen i København som indgang til Fælledparken. Rudolph Tegner ville skildrer "menneskets glæder og sorger, kærlighed og brud, kampe, sejre og nederlag til ensomheden tager hver enkelt i sin favn".

”De tørstige børn” er en del af det større værk ”Livets port”, ideen bag skulpturen er at vise ”at man er tørstig efter viden”. Derfor også en reference som eleverne på Sct. Jørgens Skole, synes giver rigtig god mening for vores tørstige børns placering i skolegården.

Desværre var det kun enkelte sponsorer der støttede opførslen af ”Livets port”. Derfor blev det kun til enkelte grupper af projektet, som blev modelleret og støbt. Herunder ”De tørstige Børn”, 1914.  

I 1925 indrettede han sin egen statuepark i Nordsjælland, området "Rusland".  Her byggede han et museum til sine kunstværker, som nu er fredet og bevaret for eftertiden. Det blev indviet i 1937 og ligesom statueparken overdraget til offentligheden. Museet var desuden også bestemt som gravsted til Rudolph Tegner, så her ligger han begravet.

 

Processen af det praktiske arbejde

 

Dialog, optakt til ”kom i gang” – ’sampluk’ fra dialogen med 2. og 4. årg.

Hvad forestiller skulpturen?

Hvad hedder figuren?

Hvem er kunstneren bag?

Hvornår er figuren fra?

Hvorfor mon den står her?

Hvordan kan vi beskrive størrelsen – er den lille eller meget stor i forhold til os?

Ses skulpturen i frø, fugl eller normal perspektiv?

Hvilken omgivelse er den placeret i?

Hvilken farve har skulpturen? Lys og skygger

Hvad er skulpturen designet af:

  • Er den udskåret eller udhugget ud af fx træ, sten/granit/marmor eller gips? Har kunstneren blot ”skrællet af” for at få skulpturens form?
  • Er den modelleret op ved at forme den i et blødt formbart materiale, fx ler eller ostevoks? Er skulpturen bygget op fra ingenting?
  • Er skulpturen støbt, ud fra en form? Fx i gipspulver eller bronze.
  • Er skulpturen samlet af forskellige dele og materialer, fx sten, metal, træ, værdiløst materiale eller tekstil/ tøj? (et assemblage)

Mærk på skulpturen, hvordan føles den? Er den ru, glat, blank, mat, gennemsigtig?  Får du lyst til at røre den?

Har skulpturen en sokkel? Passer soklen til skulpturen?

Hvilken gengivelsesstrategi er brugt? Mimetisk (efterligne det noget) til abstrakt (motivløst)? Øjet, følelsen eller tanken.

Hvilken funktion har skulpturen, er den dekorativ/æstetisk, fortæller den en historie, vækker den følelser, er der fx nogle symboler (som fx Henry Heerup – som eleverne har haft om)? Hvordan ser vi det?

Har vi en rolle og hvilken rolle kan vi tage i forhold til skulpturen? Modtager, deltager, budskab.

 

Iagttagelsestegning

Efter at alle informationer er gennemarbejdet og talt igennem i klassen, starter vi op med iagttagelsestegning. 85 % af alle de indtryk, vi modtager, gennemarbejdes af synssansen. Synssansen er markant den største sans, vi mennesker har og derfor giver det rigtig god mening, at benytte iagttagelsen som redskab. Det visuelle indtryk giver rigtigt mange informationer på en gang.

Alle eleverne igen ud i skolegården medbringende taburet, skriveunderlag, tegnekardus og blyant/viskelæder. Det er svært, men påfaldende hvor interessant, det er for mig som underviser at iagttage eleverne gå på detaljejagt, små detaljer bliver drøftet, ansigtstræk, fødder/tæer, håret. Spørgsmål drøftes – er det piger/er det drenge? Der bankes let på bronzen, nogle med øret lagt tæt på skulpturen – jo skulpturen har en hul lyd, overvejelser om farven, bagsiden studeres og et par enkelte elever kravler rundt og op på den lille skulptur. Ipad og mobiler må gerne bruges til at fotografere med, både skulpturen i sin helhed og ned til mindste detalje (tå, næsetip). Nu er ingen i tvivl om ”hvem” De tørstige børn er.

 

Udover fortælling og dialog, har jeg uddelt kopier, samt vist på den elektroniske tavle, portrætter af Rudolph Tegner og udvalgte skulpturer herunder ”De tørstige børn” – vores tørstige børn, men også skulpturen fra andre steder, for det er nemlig ikke kun på Sct. Jørgens Skole at den står. Udover det også fotos af ”Livets port” som ”De tørstige børn” er en del af.  Det vil sige, at eleverne under arbejdet nemt kan studere detaljer mm.

Undervejs taler vi om de forskellige fagudtryk, man bruger, når man beskriver kunstværker. Jeg har udarbejdet et lille ”mini-lex” med fagudtryk, som bruges, når der skal analyseres en skulptur. Via analysesamtalen gennemgår vi fagudtrykkene. Denne dialog giver virkelig eleverne noget at tænke over. Det giver god mening at have fokus på fagudtryk, hvad udtrykkene står for, selv fra 2. klasse.

En ekstra lille opgave til de som bliver hurtig færdige med deres iagttagelsestegninger. De fleste elever kaster sig ud i opgaver med stor begejstring og glæde, men det sker ofte, at der er stor spredning i forhold til, hvornår den enkelte elev bliver færdig. Ekstra opgaven har fokus på detaljen, her skal eleverne tegne skulpturen ind i gitteret, mange elever kender opgavetypen fra tegneserier mv. Opgaven er set som en kontrast til den frie iagttagelsestegning.

 

 

Rumlig figur

Nu er tiden kommet til at eleverne skal modellerer deres egen version af ”De tørstige børn”, en parafrase. Vi modellerer figuren, da støbning er for omfattende, se senere herunder om den lille støbeøvelse eleverne arbejdede med.

Hver elev får en klump hvidler og en fælles repetition af hvordan man arbejder med ler. Fakta om leret, æltning, ”træk-ud metoden” vs ”sætte-på metoden” (ler-lim), kompakte figurer skal udhules, og ALTID ridse tydeligt navn under figuren (så man er sikker på at få sin egen figur retur, om ca. 5 – 6 uger, hvor den er tørret og brændt - Klar til at blive malet).

Da det er en parafrase er det en fri bearbejdning, det vil sige, at eleverne vælger fortolkningen, eneste krav er, at man kan se og drage parallel til ”De tørstige børn”.

Materialer: hvidler, ler-redskaber, underlag, små glas til ler-lim.

Når figurerne er brændt males de med akrylmaling. Udover vores basisfarver, har jeg valgt at supplere ved at købe kobberfarvet og grøn perlemor maling, så elevernes lerfigurer kan få et look a la bronzeskulpturen. Det er frit for eleverne om de vælger at bruge det.

Materialer: Akrylmaling - basisfarver (bland selv ud fra de 3 primær farver gul, rød og blå + sort og hvid), kobber og grønperlemor, pensler, rengjorte syltetøjsglas til vand, blandebakker.

 

Arbejdet med ruminddragelse

Medens vi venter på, at lerfigurerne tørrer påbegyndes næste delemne, som er fokus på ruminddragelse, dialog om placering: Hvor er skulpturen placeret? I hvilke omgivelser er den opstillet og hvordan fungerer den sammen med sine omgivelser?

Undersøge hvordan skulpturen som kunstform kan gå i dialog med et givent byrum. Her skal eleverne arbejde med at placere ”De tørstige børn” i en placering de selv skaber. Jeg starter med, at hver elev får en lille papirkopi af ”De tørstige børn”. Nu har de til opgave at tegne et byrum på A3 tegnekardus og selv eksperimenterer med rummet hvor skulpturen er placeret. Den lille kopi af ”De tørstige børn” limes på egen tegning med limstift.

Det kom der mange innovative og sjove tegninger ud af, fx kom skulpturen under havet, afløste Frihedsgudinden, blev nabo til Eiffeltårnet i Paris. Turismekonkurent til Big Ben i London, på den sorte diamant, samt på Stændertorvet i Roskilde og i egen baghave.

Materialer: Lille kopi af ”De tørstige børn”, saks til at klippe den lille kopi ud, limstift, tegneredskaber og A3 tegnekardus.

 

2. årg. der har skole-Ipad, eksperimenterede desuden med app’en Brushes Redux - kom i dialog med et kunstværk og det kom der mange sjove billeder ud af, fx ”De tørstige børn” sat i en af skolens sofaer, midt på Amalienborg eller på Markuspladsen i Venedig.

 

Støbning

Bronzestøbning på 2. og 4. årg. er ikke muligt i folkeskolen. Derfor har vi set lidt film på den elektroniske tavle, hvordan man gør.

Hvordan bliver en bronzeskulptur skabt?

Bronzearbejde, processen: tegning, modellering i voks, aftryk i støbeform, støbeform fyldes med flydende bronze.

 https://linaart.dk/en-bronzeskulptur-skabes/  

og

Jeg ikke synes, at eleverne skulle snydes for selv at prøve lidt støbning, så vi støbte i gips. Her brugte jeg isterningebakker i gummi med motiv og gipspulver. Gipsen tørrer hurtig, er let at prikke ud af isterningebakkerne og eleverne nød at male de færdige gipsafstøbninger med akvarelmaling. Akvarelmalingen fremhæver at der er tale om en gipsafstøbning.

Materialer: gipspulver, isterningebakker i gummi med motiv (fx hjerte, flaske, delfin), akvarelfarveladeæsker, akvarelpensler. Bland gipsen efter anvisningen på posen.

 

Mini Lex, supplement til analysesamtalen:

Statue: En statue er en skulptur (3D), der oftest forestiller en bestemt person.

Skulptur: Skulptur (fra latin sculptura og sculpere snitte, udskære). Skulptur er en rumlig kunstnerisk udtryksform, som udføres af en billedhugger.

Materialer: Til skulpturer kan anvendes alle materialer.

Formen er i tre dimensioner (3D).

Mimetisk = efterligner

Abstrakt = intet motiv

Perspektiv: Frø, ses nedefra – normal, ses lige på - fugl, ses ovenfra.

 

Afsluttende kommentar

Jeg synes, at arbejdet med emnet og de færdige Rudolph Tegner parafraser har været et godt og anbefalelsesværdigt emne. Mine elever fik tilegnet sig nyttig viden om en kunstner og den historiske samtid. Ud over det fik eleverne udvidet deres begrebsverden, via dialogen, arbejdet med den sproglige dimension i faget.  De har lært avancererede ord, lært at udnytte informationer om ordene og udlede deres betydning. Når eleverne har et stort ordforråd, får de en langt bedre forståelse af det de lærer. Udover det lærte de at bruge hænderne sammen med hjernen.

Mine elever oplevede en succes. Alle præsenterede flotte kreativt produkter, som de selv var stolte af. Da emnet strækker sig over et stykke tid, får eleverne en god fordybelse, tid til refleksion og tid til løbende forbedringer. De får desuden god mulighed for at stille mange nysgerrige og videbegærlige spørgsmål. Processen giver mulighed for at ændre og italesætte fx drømme, ideer og ønsker, altså lige det, som kunst kan. Alle kommer godt og flot i mål, glade og tilfredse.

 

Links:

https://www.rudolphtegner.dk/

http://www.tegnersvenner.dk/index.html

http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedhugger/Rudolph_Tegner

https://www.visitnordsjaelland.dk/rudolph-tegners-museum-statuepark-gdk619336

https://www.berlingske.dk/kultur/rudolph-tegner-ville-storheden-paa-alle-maader

https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/rudolph-tegner

https://www.campaya.dk/Danmark/Region-Hovedstaden/Gribskov/Dronningmølle/rudolph-tegner-kampen-mod-kritikerne.a

https://www.danmarksbilledkunstlaerere.dk/wp-content/uploads/2018/08/Inspirationskatalog-2018-1.pdf Inspirationskatalog 2018 fra Danmarks Billedkunstlærere Kreds 11 – Side 5 Gengivelsesstrategier - ”Øjet, følelse og tanken” og side 12 Digital billedbehandling med Brushes.

 

Litteratur:

”Livets port”, hæfte af Anne Hald 1998, udgivet af Rudolph Tegner Museets Venneforening,

ISBN 87-986613-1-0

 

Vedhæftet dokumenter til download:

Rudolph Tegner Elevark

Rudolph Tegner Elevark til udklip

 

Fotos, udpluk:

Iagttagelsestegning, godt i gang

De tørstige børn, Sct. Jørgens Skole Roskilde

Ekstra opgaven

De tørstige børn parafraser i ler

Ruminddragelse A3 tegning med ind lille kopi af De tørstige børn

Brushes Redux - app

Gipsafstøbning


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.974 andre er allerede tilmeldt