Olymballade i Randers

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vesterbakkeskolen i Randers, som er en specialskole for elever med fysiske og psykiske handicap, har afholdt Olymballade for eleverne fra Århus' fire specialskoler. Aktiviteterne var på alle niveauer, blandt andet firekamp med fodbold, stafet, tovtrækning og rullebrætstafet. For at få hjælpere nok havde skolen allieret sig med 7. klasse fra en privatskole i nærheden og Jysk Pædagogseminarium i Randers, der stillede med 20 veloplagte pædagogstuderende. En deltager fra det rigtige Handicap OL overrakte præmier til de bedste deltagere i form af tasker, engangskameraer, hatte og meget mere.

Jeg tror ikke, vi ser Lasse i skolen mere. Han er blevet headhuntet til et IT-Udbrændte tyskere

Hver tredje lærer i Tyskland føler sig udbrændt og mener ikke selv at kunne magte opgaven, viser en ny undersøgelse.

Undersøgelsen, der bygger på interview med 3.000 lærere fra hele landet, viser desuden, at to ud af tre er utilfredse med deres job, og at hver femte har udviklet en regulær 'elev-fobi'.

'Kerneproblemet er de høje klassekvotienter. Hyppigt er der mere end 30 elever i en klasse', siger næstformanden for de tjenestemandsansatte lærere, Peter Heesen.

Han peger desuden på forældrenes utilstrækkelige opdragelse af deres børn, et voksende tv- og Internet-forbrug samt alkohol, narko og vold som årsager til et dårligt arbejdsmiljø i skolerne.

'Volden er tiltagende - også selvom hverken lærere eller skoleledere vil være ved det', siger Peter Heesen.

Undersøgelsen viser, at hver tredje lærer lider af 'burn out-syndromet', der kendetegnes ved lav motivation og resignation. En anden stor gruppe lider under, at deres engagement i undervisningen ikke bliver påskønnet. I denne gruppe var der dog store regionale forskelle: I den østtyske delstat Brandenburg er andelen af ikke påskønnede lærere 40 procent mod 13 procent i Bayern.

Tyske læreres gennemsnitlige pensionsalder er nede på 57-58 år, og de tjenestemandsansattes fagforening mærker en tydelig stigning i sygdomsbetingde førtidspensioner.

Undersøgelsen på Nettet:

www.psych.uni-potsdam.de/personality/bewaeltigung-d.html