På Skole nummer 67 i Kirgisistans hovedstad Bishkek går der 2.000 børn. Men de mange til trods er skolen langt mindre hektisk og larmende end en gennemsnitlig dansk folkeskole. En disciplinær ro hviler over stedet, som også mærkes tydeligt, når man besøger en af skolens 9.-klasser, hvor børnene rejser sig op, i samme nu en voksen træder ind i lokalet.

Men da først læreren har givet eleverne tilladelse til at sige noget, brydes roen. Børnene spørger ivrigt i munden på hinanden på et godt Oxford-klingende engelsk:

'Hvad er formålet med Deres besøg? Har Dronning Margrethe haft en god 60-års fødselsdag. Hils alle i Danmark og sig tak for den hjælp, vi har fået'.

Hjælpen, de hentyder til, og det nære kendskab til Danmark stammer fra genoptryk af cirka en halv million skolebøger, som Danida støttede for godt fem år siden. En gavebistand, der er markeret med et lille dansk flag i børnenes bøger.

Nu fortsættes hjælpen gennem en komplet reform af hele skolevæsnet. Nyt udstyr og nye læseplaner, nye undervisningsmidler og -metoder skal indføres i den lille bjergrepublik, som blev selvstændig ved Sovjetunionens sammenbrud for godt ti år siden. Reformprogrammet er finansieret ved et lån på 50 millioner dollar fra den Asiatiske Udviklingsbank, ADB, og med konsulentbistand fra et team af udsendte eksperter. Heriblandt Peter Mogensen, tidligere skoleinspektør i Givskud og Brande og senere konsulent i Undervisningsministeriet. Hans opgave er især at reformere læseplanerne.

'Alt var styret centralt fra Moskva før selvstændigheden. Pensum var udstukket som en ordre fra toppen og nedad til skolerne, og undervisningsformen var meget autoritær. Nu hvor alt er brudt sammen, forsøger vi at genopbygge et mere elevcentreret undervisningssystem og en mere vandret kommandovej mellem undervisningsministeriet, skolerne og lærerne. Bare det at mødes og diskutere erfaringer på et seminar er for eksempel helt fremmed for de kirgisiske lærere', siger Peter Mogensen.

Nye bøger og Internet

Ved selvstændigheden i 1991 brød alle de gamle strukturer i Kirgisistan sammen. Derfor kom landet på en gevaldig nedtur, som har sendt det ned blandt rækken af ulande. Men ud over at skulle komme på fode igen økonomisk og politisk er der også i mange tidligere Sovjetrepublikker et behov for at opbygge en selvstændig nationalitet og kultur, og det skal blandt andet ske gennem skolevæsnet.

Et kig i de skolebøger, som kirgiserne arvede fra Sovjettiden, og som Danida støttede genoptryk af, viser tydeligt, at de ikke kan klare den opgave. Alle skolebøger - fra Baltikum i vest til Sibirien i øst - var på russisk. Bøgernes illustrationer viser en overflod af sovjetiske kampfly og sovjetiske arbejdere på statslandbrug og kollektiver. Ikke en illustration i disse bøger antyder, at man i Kirgisistan befinder sig i et lille muslimsk bjergland, hvor kirgiserne er et halvnomadisk rytterfolk i familie med mongolerne.

En af Peter Mogensens første opgaver har derfor været at forberede udbudsmateriale til 44 nye sæt undervisningsmaterialer, der netop er sendt i licitation. Men også den moderne informationsteknologi tages i brug i reformprocessen.

'På trods af landets fattige udgangspunkt er e-mail- og Internetforbindelser forholdsvis udbredt. Et andet middel bliver derfor fjernundervisning via Internet og computer - både for lærere og elever', siger Peter Mogensen.

På den ene side er det en velegnet metode til at nå de øde bjergegne - på den anden side en usikker metode i et land, hvor telefonlinierne skæres ned og stjæles for at blive solgt for deres kobberværdi i Kina.

'Samtidig er det jo også lidt grotesk, at vi installerer moderne computere med Internetforbindelse på skoler, hvor basale ting som varmeforsyning og toiletforhold ikke fungerer. Så ud over at give dem computere må vi også i nogle tilfælde gå ind og støtte reparationer af skoler for at få det til at fungere'.

Brugerbetaling på valgfag

At en dansker kom til at spille en hovedrolle i det store reformprogram, skyldes blandt andet, at der har været flere års kontakt mellem danske og kirgisiske uddannelsesinstitutioner. Skoleinspektøren på Skole nummer 67, Svetlana Kerimkulova, har nydt godt af dette. Hun har været på studietur i Danmark og har efterhånden fået nære forbindelser til Skive Seminarium.

'Jeg er meget imponeret af det danske skolesystem, hvor eleverne har meget større indflydelse på deres egen uddannelse og dermed også deres egen fremtid. Men jeg synes også, der mangler disciplin og ro i de danske skoler. Når vi skal udvikle vores skolesystem, vil vi tage det fra vores gamle system, som vi synes kan bruges stadigvæk og supplere det med europæiske erfaringer', siger hun.

'På denne skole har vi nu fået etableret nogle valgfri fag som for eksempel engelsk og økonomi, som eleverne selv kan vælge. Det kunne de ikke før. Men valgfriheden har sine begrænsninger. Staten betaler nemlig kun for lærerlønninger og bygningerne, mens brugerbetaling fra forældrene eller sponsorstøtte skal klare resten. Så ønsker børnene eller deres forældre mere undervisning ud over de obligatoriske fag, må de selv betale for det'.

En tikkende bombe

Da reformprogrammet bygger på lån, der skal betales tilbage, har man fra kirgisisk side valgt at spare på studieture for kirgisiske lærere til Danmark, Irland og England, som ellers var planen.

'Men det gør måske heller ikke så meget', siger Peter Mogensen, 'det vigtigste er, at man får indset nytten af at mødes med hinanden internt og lære af hinandens erfaringer. De kirgisiske lærere er dygtige og engagerede og kan drage meget nytte af bare at udveksle erfaringer om, hvordan de griber undervisningen an under de nye forhold'.

'Det vigtigste er måske, at de lærer mest om deres eget land og dets kulturelle og geografiske forhold. For eksempel er nord og syd meget isoleret fra hinanden. I det nordlige Kirgisistan er befolkningen religiøst meget moderate, mens de ortodokse muslimer især findes i syd. De har brug for at lære noget om hinanden og få en respekt for de forskelligheder, der findes. Der har været flere tilløb til voldelige konflikter i det sydlige Kirgisistan i de seneste år', siger han.Gert Lynge Sørensen er freelancejournalist

Fakta om Kirgisistan

Areal: 200.000 kvadratkilometer. 4,5 gange Danmark eller på størrelse med Storbritannien.

Geografi: Kirgisistan ligger på en højslette og har op til 7.000 meter høje bjerge. Omkranses af de øvrige centralasiatiske og tidligere Sovjetrepublikker: Kasakhstan, Usbekistan og Tadsjikistan. Mod sydøst går grænsen til Kina.

Befolkning: 4,8 millioner. To tredjedele er etniske kirgisere. Resten er russere, kasakhere, tadsjikere og usbekere. 80 procent er sunnimuslimer.

Sprog: Kirgisisk (oldtyrkisk sprogstamme) samt russisk.

Politiske forhold: Parlamentarisk demokrati. Præsident Askar Akajev. Selvstændig i 1991 efter Sovjetunionens sammenbrud.