Debat

Mulighed for at sige vi

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den, der har skoen på, ved, hvor den trykker. Jeg tænkte på dette gamle mundheld, da jeg læste Danmark Lærerforenings nye oplæg 'Fællesskabets skole'.

De danske læreres vision for en fremtidig dansk folkeskole er interessant, fordi den ikke bærer meget præg af at være snakket af efter moden. Der er besindelse i lærernes nye debatoplæg. Nu tales der uden rødmen eller fnis om folkeskolen som en 'national, fælles grundskole'.

Hvis vi skal have et demokrati og opdrage til demokrati, må vi være fælles om noget. Folkeskolen kan ikke være et supermarked, hvor der kan vælges mellem en masse ligegyldige produkter. 'Det er en væsentlig opgave for folkeskolen at give vores fælles historie og kulturarv videre. Børnene har brug for en fælles referenceramme - en mulighed for at sige vi'.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

For at kunne sige vi forudsættes det, at vi er fælles om noget. Vi er nemlig fælles om et dansk samfund.

Der står intet i Danmarks Lærerforenings oplæg om, at børnene skal være multikulturelle og lære om islam på samme måde som kristendom.

Tværtimod står der, at det øgede internationale samkvem gør et fælles fundament mere påkrævet. Og at vi selvfølgelig skal være venlige og forstående over for andre mennesker. 'Internationaliseringen øger behovet for et solidt kulturelt fundament. Det har betydning i forhold til at kunne agere internationalt og for at kunne forstå de fremmede kulturer, der bliver en stadig større del af vores hverdag'.

Jeg kan ikke læse oplægget på nogen anden måde, end at lærerne gennem de sidste par år er blevet udsat for en lang række realitetschok på grund af indvandringen og den ideologi, der legitimerer indvandringen, nemlig troen på det globale. Lærerne møder konsekvenserne hver dag på deres arbejde. Globalismen skyller ind i klasseværelset.

Når op mod halvdelen af en klasse kan være fremmedsprogede, bliver det grænseoverskridende knap så idyllisk.

'Fællesskabets skole' er et prisværdigt forsøg på at nytænke i en tid, hvor det internationale og grænseoverskridende idealiseres på alle fronter.

Børn skal have mulighed for at sige vi. Det kan de kun, hvis de indgår i et stærkt fællesskab.

Mens det vælter ind over Danmark med fordringer om, at børnene skal opdrages med antiracisme og lære, at enhver sondring mellem mennesker er latent racistisk, opfordrer de danske lærere til, at børnene skal kunne identificere sig med et fællesskab. Det er lige før, lærernes folkeskolevision er i modstrid med EU's kampagner for multikulturalisme.

Blandt andet har EU's Overvågningscenter lagt stor vægt på, at der skal forkyndes antiracisme fra de første skoledage. Nævnet for Etnisk Ligestilling mener også, at der skal ske en holdningsbearbejdning i multikulturel retning i skolerne.

Vi politikere har med 'Fællesskabets skole' fået et lødigt og vigtigt bidrag til den fremtidige diskussion af folkeskolen. Dansk Folkeparti vil gøre alt for at sikre folkeskolen som den fælles, nationale skole. Men det forudsætter, at skolen ikke sættes under et pres fra alt for mange indvandrende fremmedsprogede elever.

Pia Kjærsgaard

formand for Dansk Folkeparti

Powered by Labrador CMS