Debat

Stort kontingent

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I anledning af læserbrev fra Inge Kryger i Folkeskolennummer 45 vil jeg som delegeret gerne svare på og kommentere nogle af de rejste spørgsmål.

På kongressen i oktober blev der af en kongresdelegeret, Bent Skovlund, fra fraktion 4 foreslået en kongresudtalelse om den ligelige udvikling af løn og pension, men det store flertal afviste den med den begrundelse, at det er næste år på kongressen, der opstilles overenskomstkrav. For ikke at få forslaget stemt massivt ned valgte Bent Skovlund at trække forslaget. Det er altså næste år på møder i kredsene og på kongressen, vi skal frem med dette krav.

Jeg er enig med dig i, at vi betaler et for pensionister stort kontingent, hvilket jeg adskillige gange har fremført i foreningen, men ikke vundet gehør for.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg har også adskillige gange søgt om flere pensionistkurser (vi har tre om året), men ikke opnået tilslutning.

Jeg har som repræsentant for DLF været med i en arbejdsgruppe nedsat af centralorganisationerne. Endvidere har vi været tre med i en arbejdsgruppe i DLF. Begge steder er den endelige rapport ikke klar endnu, men så meget kan siges, at når alle forhold tages i betragtning, er det vanskeligt at påvise, at forholdene mellem pension og løn har ændret sig meget, når lavere skat og fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag tages med.

Nu arbejder vi med at få beregnet de indirekte skatter og den ændrede ejendomsbeskatnings betydning for pensionen.

Der, hvor den store forskel kommer frem, er mellem tidligere pensionerede og pensionerede lærere i dag. Der er i dag en forskel på 14.267 kroner mellem en lærer pensioneret på skalatrin 36 for ti år siden og en lærer, der er pensioneret i dag fra skalatrin 40. Men at få ændret dette kræver en indædt kamp over for finansministeren og vore egne forhandlere. Vi har gjort det længe og fortsætter ihærdigt.

Begrundelser for medlemskab i DLF:

Forhandlingsfællesskabet gennem Statspensionisternes Centralforening.

Mulighed for økonomisk støtte og støtte til ophold på Sixtus (understøttelseskassen).

Juridisk bistand i pensionssager.

Seniorkurser (der er trods alt cirka 300, der er heldige hvert år).

I kredsene foregår der også meget pensionsarbejde.

Medlemsbladene Folkeskolenog 'Statspensionisten'.

Men tak for anledningen til at kommentere. Jeg håber, det vil starte en god og saglig debat til støtte for vores arbejde.

Kristian Fløj-Jensen

hovedstyrelsesmedlem for

fraktion 4