Tak til Aase og Flemming Nygaard for jeres indlæg i Folkeskolennummer 44 om engelskundervisningen.

Vi er altså enige om, at 'elevernes faktuelle viden ikke er, som den var for år tilbage', og 'det på trods af, at idéer, materialer og undervisningspraksis i de sidste 20 år har udviklet sig eksplosivt'.

Måske er det lige dér, hunden ligger begravet. Gang på gang har jeg, når jeg på kurser, i idéoplæg, ved præsentationer af undervisningsmaterialer og så videre har mødt en helt overvældende idérigdom og materialekendskab, tænkt ved mig selv: Flot, imponerende, fænomenalt, men hvad får eleverne ud af det?

I stedet for stille og roligt med små skridt og tålmodighed at bringe orden i elevernes kaos forekommer det mig, at megen undervisning ofte er en spektakulær, selvpromoverende eksercits i præsentationen af diverse metoder og undervisningsformer. Metoderigdommen er imponerende - den didaktiske forståelse af, hvad børn kan kapere, er ringe.

Og så slap vi heller ikke denne gang for den sædvanlige tirade om de her svært uunderviselige børn. Hvis det er tilfældet, er det noget, vi har gjort dem til!

Skaber vi derimod ro og respekt om børnene, både kan og vil de lære de formelle færdigheder - også i engelsk.

Jens Colding

Skjern