Når børn i folkeskolen skal lære om demokratiet som livsform, skal de naturligvis også som vordende småsvindlere indøves i kunsten at bage rævekager. Folkeskolennummer 44 præsenterer et skoleeksempel herpå: Der opstår et behov for at ændre på noget, der for alt i verden ikke må ændres. Folkeskoleloven har nu i et decennium fået lov til at virke som den rene ideologis legeplads med den for længst påviste uddannelsesødelæggelse til følge. Der er så på ruinerne af fordums storhed nærmest opstået et lydeligt og politisk ukorrekt folkeligt krav om, at der igen skal undervises i skolen. Og så må statsministeren sige noget med, at vi nok hellere må opstille mere præcise og gennemskuelige mål for undervisningen, hvilket siger noget om den omgang ødelæggende tågesnak, vi har levet på og tilbedt som den største visdom nogensinde. Men det siger også noget om viljen til at undgå at antaste det ideologiske kvælergreb på folkeskolen. Og derfor er der tale om et skoleeksempel på en rævekage, der alene skal bruges til at lukke lidt af luften ud af en berettiget folkelig protest imod hele den folkeskolelov, der med det tåbelige udelthedsprincip er beregnet på at opfylde det krav, som statsministeren nu er nødt til at korrigere. Og kagens hæslige smag sikrer vi bedst ved at sørge for, at Kommunernes Landsforening, der har vist den største vilje til at opløse folkeskolen i lokalpolitisk vilkårlighed, og DLF, der ligger inde med en kongresvedtagelse om, at undervisningen aldrig må styres af præcise, målbare, faglige forløb, kommer med i rævekagebagningen.

Vagn Madsen

Brønderslev