Blog
4   41

Morten R.: Er du klar?

Abonner på nyt om Hvad skal vi med DLF? - det fagpolitiske corner i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

"Dit kandidatur kunne bryde glasloftet, så den interne kritik i forhold til det klassiske fagpolitiske igen kunne få luft og de små 11.000, der ikke kunne se sig selv i OK18 og stemte nej - i dig kunne få en næstformand, som samlede nej’ strømninger ordentligt op og gav det en lødig stemme, således DLF kunne udvikle sig til et fagpolitisk frugtbart uenighedsfællesskab."

Kære Morten

I en fattig version af Berlingske’ ”Groft sagt” kan man vel tillade sig sige, at ABC gav dig en på skrinet d. 15. maj - samtidig med han fik fortalt os kongresdelegerede, at hvis vi vælger dig til næstformandsposten, så får vi et formandskab, der bygger på mistillid og med et minimum af engagement. Ja, jeg ved godt, at ABC den 19. juni med henvisning til sit samarbejde med Stig Andersen bløder op, men signalet om ”gensidig tillid uden forbehold” er sendt.

Artiklen fortsætter under banneret

Ud af samme sti fremstår substansen i dit valgoplæg som, at du egentlig mener det samme som det nuværende formandskab +/- 10% og det nye, du som næstformand vil bibringe formandskabet, er en ungdommelig vitalitet, der vil sikre DLF bedre lykkes med at realisere sin politik og opnå skarpere resultater. Dybest set efterlader dine skriv indtrykket af, at det mest af alt handler om at positionere sig til tiden efter ABC – uden et egentligt program for fremtiden.

Helt enkelt - så er læsning af indholdet i dine oplæg til næstformandsvalget så luftigt, at det tendere floskler. Omvendt så vil jeg ikke lægge skjul på, at dit kandidatur kunne bryde glasloftet, så den interne kritik i forhold til det klassiske fagpolitiske igen kunne få luft og de små 11.000, der ikke kunne se sig selv i OK18 og stemte nej - i dig kunne få en næstformand, som samlede nej’ strømninger ordentligt op og gav det en lødig stemme, således DLF kunne udvikle sig til et fagpolitisk frugtbart uenighedsfællesskab.

Du er citeret for, at du ikke ønsker en revolution af DLF og en helt anden foreningspolitisk linje, men mindre kan også gøre det. Man kan godt fremlægge en anden linje, uden den er revolutionær, så er du klar til at udfolde det andet, du vil som næstformand?

Er du klar til at tematisere, hvorledes du vil sikre at kommende OK21 ikke bliver et knæfald for Lov 409 og Corydon. Hvorledes forholdet mellem krav i arbejdet og opgavemængden balanceres, således at APV’erne på vores område ikke fortsætter med at være røde så langt øjet rækker. Hvorledes der sikres en økonomi til vores område, så der skabes et ordentligt grundlag for den enkelte set i forhold til livslønnen og hertil en lang perlerække af andre væsentlige fagpolitiske temaer?

Når jeg spørger, så er det fordi det nuværende formandskabs tilgange og svar er velkendte. Det jeg savner er dit take på hverdagens problemer, således jeg igen kunne få en tro på, at DLF fremover vitterlig ville evne at levere skarpere resultater - helt ude i hverdagen, og dermed begrunde hvorfor jeg til den kommende kongres ville gå imod ABC’ vink med en vognstang.

Jeg vil fromt glæde mig til Næstformandsmødet d. 26. august indtil da:

Alt det bedste til dig og dine

Henrik Steffens

Kongresdelegerede – Silkeborg Lærerforening


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ