I to væsentlige interviews af Karen Ravn med kommentarer (se links nedenfor) tydeliggøres den pædagogisk-politiske konfrontation, og jeg har skrevet nogle af de kommentarer, jeg selv er kommet med i de to ´kommentartråde´ til disse interviews, læs med i de nedenstående links, hvor mange andre også har kommenteret.

Fra de to interviews:

Charlotte Rønhof formand for Rådet for Børns Læring med: "Vi bliver nødt til at tage en faglig kritik (om de nationale tests) alvorligt, men det, der er lidt ærgerligt, er, at fordi der er mange, der føler meget stærkt for og især imod test, så bliver debatten tit meget sort eller hvid". www.folkeskolen.dk/815874/raadet-for-boerns-laering-taenk-de-nationale-test-forfra#816214

Claus Holm: "Sagt på anden vis: Allerede 2½ år gammel bliver et finsk barn testet for spirende kognitive problemer. Og når barnet bliver 6 år, er lærerne i stand til at imødegå vanskelighederne ved brug af en række testresultater. Det er sådan en samarbejdskultur, der skaber organisatorisk læring og leverer lighed gennem en individuelt orienteret undervisnings- og læringsindsats." www.folkeskolen.dk/816369/dpu-leder-kig-paa-den-finske-maade-at-teste-elever-paa#817036

Mine kommentarer:

• Hvor er de vilde protester fra alle i den pædagogiske verden imod, at der er noget, der hedder Rådet for Børns Læring? Hvordan er det kommet dertil?
• ”Men selvom de nationale test løser en vigtig opgave i at give sammenlignelige resultater til den politiske styring af skolen, så må man ikke se bort fra, at der er noget med de tests, der måske ikke er så smart.” Ja, Marina. Det er dette jeg mener med, at der er kommet en is-splint i pædagogikkens hjerte. Lærings-og test kulturen har fuldstændigt fordrejet vore øjne: Vi tror virkelig på, at børn og unge lærer at læse (og skrive og regne m.v.) ved at blive testet, og vi tror virkelig på, at politik - det er noget politikerne tager sig af. (Jeg skal tilføje, at også jeg er uddannet indenfor læsning, som PD i voksen - og ordblindeundervisning).Hvis nogen skulle være interesseret, så er denne position alt, hvad jeg har kæmpet imod i de sidste mange år, se evt mine aktiviteter her for på min hjemmeside www.123hjemmeside.dk/laerkegrandjean/ Jan Thrane: Jeg mener absolut ikke, man hverken kan eller skal FORSONES i pædagogikkens fronter - men derimod STRIDES og KÆMPE med samtalen som våben. Vi skal have den issplint, der hedder lærings- og testdiskursen til at smelte, inden vi igen kan tale om forsoning.
• Det er en stor misforståelse, når lederen af DPU og hans fløj igen og igen påstår, at man kan opnå LIGHED med lærings- og testdiskurs i skole og uddannelse. Man skaber tværtimod konkurrence, angst og en fængselsfølelse overfor skolen og dens præstationskultur – akkurat som den SORTE SKOLE fra fordums tider gjorde det Dannelseskulturen, hvorom forsker i pædagogik og filosofi Thomas Aastrup Rømer i sin seneste bog ´Faq om dannelse´ skriver indsigtsfuldt og med tilgangen: ”Der er ingen pædagogisk forskning uden følelse, fantasi og forestillingsevne” – denne dannelseskultur har derimod muligheden for at skabe både frihed og lighedsfølelse og i sidste ende en demokratisk indstilling ved at åbne dørene til det enkelte menneskes ´tilblivelse´ og ´kommen ind i verden´ med udgangspunkt i en undervisning fra lærere, som med viden, holdninger og fornuftig dømmekraft kan og vil stå som faglige og menneskelige autoriteter. Jeg kunne, med forsker i pædagogik Steen Nepper Larsen, pege på den slidstærke definition af dannelse: ”Det er ikke massen af, hvad et menneske ved eller har lært, der bestemmer hans dannelse, men den indre bearbejdelse og tilegnelse til en ejendommelig livsfylde og selvstændig dom” (Claudius Wilkens)
• NEJ, se ikke til Finland - det er lærings- og testkulturen der dominerer dér, og med den dansk læringsplatform ligner vi allerede alt for meget Finland Læs med, hvad den kritiske forsker Lejf Moos siger om læringsplatformen: "Læringsplatformen bygger på de velkendte styringsteknologier: Standarder, test og digitale undervisningsmaterialer. Portalen skal således indeholde: plan for skoledagen, elevplan, læringsforløb, læremidler, data om elevernes læring og progression, digitale individuelle arbejdsrum, dokumentation og vurderinger…De bagvedliggende pædagogiske tanker fokuserer på individuel læring, hvor lærerens professionelle kompetencer flyttes fra didaktisk lærerarbejde til teknisk læringskonsulentarbejde. Undervisningen og dialogen nedprioriteres til fordel for individuel læring, hvilket også får konsekvenser for elevernes sociale relationer, fordi de må fokusere på tablet-skærmen og ikke på interaktioner med andre elever eller lærere" . Se dette link www.folkeskolen.dk/654029/ny-bog-skolen-blev-lige-saa-stille-topstyret-uden-en-faglig-debat
• "Målet kunne være at få indflydelsen på uddannelserne og pædagogikken tilbage til de demokratiske og menneskelige fora" Lejf Moos konkluderer ovenstående i sin artikel Professionernes fire diskurser, se dette link: file:///C:/Users/grand_000/Downloads/96972-Artikeltekst-198631-1-10-20170905%20(1).pdf. I lyset at Lejf Moos artikel forstår man bedre lærer Steen Kondrups kommentar i denne tråd: "Bare det, at der er nedsat "Rådet for børns læring" får nakkehårene til at rejse sig på mig og oven i købet med en tidligere direktør i Dansk Industri Charlotte Rønhof som formand." Samt lærer Anette Linds kommentar, også i denne tråd: "Jeg synes, man burde overveje at tænke Rådet for børns læring forfra." Dette indslag af Karen Ravn er i det hele taget et rigtig godt eksempel på, hvordan de vidende, erfarne og kritiske lærere kan gå hånd i hånd med den kritiske forskning, her med Lejf Moos´artikel, og sammen få mulighed for at komme til orde og på demokratisk vis få indflydelsen revet væk fra ´køb og salg-´samt ínput output-´diskursen - af Moos kaldet eduBusiness diskursen, se artiklen - og få uddannelserne og pædagogikken tilbage til de demokratiske og menneskelige fora . PS. Folkeskolen.dk er ét af de vigtige demokratiske fora for pædagogik og uddannelse, som stadig er tilbage, Tak!
• Links til interviews med Lejf Moos i Folkeskolen.dkwww.folkeskolen.dk/654029/ny-bog-skolen-blev-lige-saa-stille-topstyret-uden-en-faglig-debat www.folkeskolen.dk/589216/ny-bog-folkeskolen-er-paa-vej-til-at-blive-en-oecd-skole
• I Oettingens "Pissedårlig undervisning" kaldes demokrati, åndsfrihed og ligeværd en naiv drøm (s.82)Måske er der simpelthen i visse forskerkredse en uudsagt accept af det, som en anden - kritisk forsker - nemlig Lejf Moos - i sin artikel "Professionernes fire diskurser" (Tidsskrift for professionsstudier 25) kalder læringsmålsdiskursen. Altså at både du, Per Fibæk Laursen, og med dig også bl.a. Oettingen mener, at mål, planer, styringer og standarder har den afgørende rolle i pædagogik og undervisning. Folkeskolens formål om demokrati, åndsfrihed og ligeværd ses måske dermed blot som Oettingen skriver på s. 82 i "Pissedårlig undervisning" - en naiv drøm for reformpædagoger, lærere og pædagogiske filosoffer. Jeg forsøger med mine kommentarer i denne tråd at rejse en pædagogisk debat om nogle grundholdninger bag det, der foregår i dag, blandt altså her Rådet for børns lærings invitation til en konference. Mit spørgsmål lyder kort og godt: Tror I, at lærere kan undervise i at læse, skrive og regne uden at tage stilling til, HVAD man læser og skriver om - og regner på - altså med FORMÅLS-overvejelser? Tror I, at man kan måle børns og unges læring, læringsprogression og læringsresultater ud fra standardiserede mål, planer og styringer?
• Per Fibæk Laursen. Demokratiet bygger på den enkelte persons mening og stillingtagen - det er da ikke ligegyldigt, hvad du mener. Skolens formål er demokrati, åndsfrihed og ligeværd og i alt, hvad vi i den pædagogiske verden foretager os såvel i selve undervisningen som i diskussionerne om rammerne for undervisning og uddannelse, må dette formå ligge os på sinde og være i tankerne - ellers ender vi i et totalitært samfund. Det er en farlig tendens, hvis man dækker sig ind under: Jamen jeg gør da blot det, som det siges mig, at jeg skal - i følge min profession, min stilling, mit embede eller min position. Nej, hver enkel person må hver gang tage stilling og forsøge at agere, så formålet kan opfyldes - det er begrebet almen didaktik, der her er i spil som lærer - lærere skal altid sætte deres valg af indhold op imod formålet - og altså ikke blot lave ´læringsarbejde´som fx ´teaching to the test´sådan som det ellers ofte går i dag - men man skal undervise, så man kan se sig selv, børnene, forældrene og samfundet i øjnene. Vi må værne og skole og uddannelse nu! Vi må alle personligt tage stilling og agere. Det er vigtigt, hvad den enkelte person siger, mener og gør! "Rådet for børns læring" - dette i sig selv er allerede en meget politisk titel, som tydeligt markerer en pædagogisk stillingtagen - så er debatfundamentet jo allerede angivet - og så p den omtalte konference: Altså at børns og unges læring kan objektiviseres, studeres, analyseres og måles og vejes. Det er det jeg spørger dig om: Kan du være enig heri?
• Ja, Anette Lind. At bedømme børns og unges udbytte af lærerens undervisning indenfor trygge rammer og som fokus for samtaler om, hvorvidt alt går planmæssigt under hensyntagen til alle de forskellige forudsætninger -. dette er noget helt andet end det testtyranni der er fulgt i kølvandet på læringsbølgen - det er denne pædagogiske debat der nu bør tages af alle involverede i den pædagogiske verden, efter min mening: Ødelægger lærings- og testbølgen børns og unges reelle muligheder for at modtage undervisning?
• Per Fibæk Laursen. Mistænkeliggørelse???Ønsket er en pædagogisk debat - det ville være dejligt om du går efter sagen, altså fortæller dit syn som forsker i pædagogik, om læring overfor undervisning. Kan man teste og måle børns og unges læring? Læringsprogression? Er spørgsmålet om nationale tests i bund og grund en elefant på porcelænskrukker - altså krukkerne som børns og unges læring, hvor vi altså har med MENNESKER at gøre. Det vil sige med al den pædagogiske usikkerhed for hvilke veje - og hvornår - menneskers læring tager fat - i de spring som vi ved indlæring tager - og med den tillid, ro og god tid dette tager. Hvad mener du Per Fibæk?
• Pædagogikken har fået en is-splint i hjertet, når man overhovedet overvejer, om kan måle og teste børns og unges læring. Hvor er alle I vidende (fagforenings-)politikere, der arbejder for skole, pædagogik og uddannelse? Hvor er alle I vidende forskere? Alle I, som sammen med forældre og lærere kan og bør fortælle erhvervsledere, økonomer og andre vildledte, at pædagogik drejer sig MENNESKER - ikke om en svineproduktion, hvor man kan måle og teste med henblik på investering og forventning om et afkast. Hvor er I???