Penge til CVU og seminarier

Seminarierne er glade for aftale, selvom universiteterne får flest penge

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den flerårige aftale for de videregående uddannelser indeholder både godt og skidt set fra lærerseminariernes synsvinkel. Det er positivt, at der er afsat 400 millioner kroner over fire år til de mellemlange uddannelser, mens det er negativt, at universiteterne får flere penge end de mellemlange uddannelser, og at seminarierne ikke har fået midler til et par tunge områder.

'Vi har ikke fået løftet praktikområdet, selvom de nuværende midler ikke dækker de faktiske udgifter, og vi har heller ikke fået penge til at indføre IT i alle fag. Det klynker vi over', siger formanden for Lærerseminariernes Rektorforening Per Frimer-Larsen.

Aftalen, der er en del af finanslovsforliget, er indgået mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Enhedslisten. Den betyder, at de videregående uddannelser samlet får tilført en milliard kroner over de næste fire år.

Pengene bliver fordelt efter objektive kriterier. De skal bruges til otte indsatsområder, og uddannelsesinstitutionerne skal aflevere rapporter, der dokumenterer anvendelsen.

Det er Per Frimer-Larsen godt tilfreds med.

'Det er udmærket, at der afsættes midler til bestemte områder, og at der kræves afrapportering. Det vil føre til udvikling af kvalitet'.

Pædagogisk konsulent i Danmarks Lærerforening, Thomas Seeberg, fæstner sig ved, at grunduddannelserne formentlig får et professionsbachelorniveau, og at Centre for Videregående Uddannelser, CVU, får tilknyttet forskning.

'Vi tillægger opgraderingen af grunduddannelserne afgørende betydning. Det betyder, at vi internationalt bedre kan matche tilsvarende uddannelser, og det er samtidig en del af vores lønstrategi'.

55 millioner kroner af midlerne til de lange videregående uddannelser er knyttes til dannelsen af CVU'er. Det er Thomas Seeberg godt tilfreds med.

'De 55 millioner er en gulerod, som skal anspore institutionerne til at indgå i CVU. Det vil lægge et betydeligt pres blandt andet på lærerseminarierne, hvilket DLF er tilfreds med. Der er gået to år med at tænke over dannelsen af CVU'erne, uden at der er sket ret meget'.

Per Frimer-Larsen:

'Jeg ved ikke, om 55 millioner er et rimeligt beløb eller ej, men vi havde ventet, at der blev afsat midler til formålet. Vil politikerne have sådan et ambitiøst projekt, må de hjælpe processen i gang, men det er vigtigt, at det stadig er frivilligt, om den enkelte uddannelsesinstitution vil være med eller ej'.

Jan Kaare er freelancejournalist