Regeringens nye skud på den skolepolitiske dagsorden er, at 'til gavn for både elever, forældre og lærere og deres indbyrdes samarbejde skal der opstilles mere præcise og gennemskuelige mål for undervisningen' (citat: statsminister Poul Nyrup Rasmussen i sin åbningsredegørelse i Folketinget i sidste måned).

Folkeskolenhar bedt undervisningsministeren uddybe budskabet og har til formålet opfundet en ny journalistisk genre - e-interviewet. Margrethe Vestager var travlt optaget af finanslovsforhandlinger.

'Uden et veludviklet samarbejde risikerer vi, at folkeskolens udvikling hopper af sporet', siger ministeren via sin computer.

'Men for at sikre et godt udgangspunkt for et frugtbart samarbejde er det nødvendigt med en fælles platform. Som det ser ud i dag, har vi strengt taget kun loven og CKF'erne (centrale kundskaber og færdigheder) at gå ud fra'.

'Og ud fra dem står det - i hvert fald for mig - ikke lysende klart, hvilke faglige mål der knytter sig til undervisningen af den enkelte elev'.

Usikkerheden kan genfindes hos såvel forældrene som eleverne, kommunalpolitikerne og måske også hos enkelte lærere, mener Margrethe Vestager.

'Jeg tror, at klare og mere præcise beskrivelser af undervisningens mål kan blive et meget nyttigt redskab i dialogen mellem forældre og lærere. Ikke mindst i forhold til elever med særlige behov vil en målpræcisering være et godt fælles grundlag for lærerne og forældrene til at kunne sætte ind med en tidligere indsats'.

'Men det er vigtigt at understrege, at målpræciseringen skal udformes på en sådan måde, at det bliver en udfordring for skolen og ikke et problem for de elever, der lærer i en anden takt end flertallet'.

Det er fortsat helt afgørende, at der skal være udfordringer til alle uanset forskellige behov og forudsætninger. Målpræciseringen skal ikke bane vejen for en mere prøveorienteret undervisningsform, men skal være et redskab til at styrke dialogen mellem eleverne, forældrene og lærerne.

'Sideløbende med de mere klare og præcise beskrivelser af de faglige mål med undervisningen vil jeg tage initiativ til at sikre en fortsat udvikling af læringsprocesser og metoder, samarbejds- og kommunikationsformer, der understøtter folkeskolelovens intentioner om elevernes alsidige udvikling og personlige trivsel'.

Vi kan fastholde det nationale præg

Mere præcise mål er med til, at vi fastholder det nationale præg som udgangspunktet for vores folkeskole, fastslår Margrethe Vestager.

'Jeg er ikke bange for decentralisering, så længe vi holder fast i, at folkeskolen er en fælles national dannelsesinstitution, der formidler hele det værdisæt, som vort samfund bygger på'.

'Endelig kan mere præcise målbeskrivelser give skolerne en endnu bedre mulighed for løbende at evaluere egen undervisningsindsats i forhold til de mål, der er opstillet'.

'Det giver skolen et godt redskab til at videreudvikle undervisningsindsatsen og foretage justeringer, hvor der er behov for det'.

De mere præcise mål - er det de såkaldte 'faglige forventninger', som fokuspunkt 3 under F2000 opererede med?

'Når vi igennem længere tid har arbejdet med et så stort udviklingsprojekt som F2000, ville det være både hjerne- og hjerteløst ikke at gøre brug af de erfaringer og resultater, som projektet har givet'.

'Men arbejdet i F2000 har vist, at Lærerforeningen, kommunerne og Undervisningsministeriet ikke nødvendigvis er enige om, hvordan fokuspunkt 3 skal diskuteres'.

'Arbejdet med at formulere mere klare og præcise mål vil blandt andet tage udgangspunkt i fokuspunkt 3. Det er dog ikke min forventning, at 'faglige forventninger' umiddelbart kan ophøjes til nye mål for undervisningen'.

'Der venter os en relativt stor opgave i at få skabt en fælles platform at diskutere ud fra. På folkeskoleområdet er der tradition for samarbejde, og derfor vil det også være utænkeligt at udarbejde nye mere præcise målkrav uden at høre alle parter'.

Du har udtalt, at 'undervisningsministeren vil også sætte skub i arbejdet med at udvikle ensartede værktøjer, der kan måle, om eleverne lærer det, de skal'?

'Det handler i virkeligheden blot om at fortsætte og videreudvikle nogle af de undersøgelsesmetoder, som vi allerede i dag bruger i forskellige sammenhænge. Såvel Pisa- som Danlæs-undersøgelserne forsøger jo i et vist omfang at måle, hvor meget eleverne kan. Disse undersøgelser er det min intention at arbejde videre med'.

'Men i samme åndedrag vil jeg gerne understrege, at jeg absolut ingen ambitioner har om at blive kendt som det 21. århundredes danske uddannelsespolitiske Galilei - altså ivrig tilhænger af princippet om, at alt skal måles, og alt ikke-måleligt gøres målbart'.

'Formålet er ikke at evaluere den enkelte elev, lærer eller skole for derefter at prise de gode, hænge de svage ud og i øvrigt lave hitlister over skoler'.

'Derimod skal disse værktøjer bruges som udviklingsredskaber til at sikre alle elever, lærere og forældre de bedst mulige vilkår for det daglige arbejde'.

'Derfor vil de nye målbeskrivelser ikke blive formuleret på en sådan måde, at de indbyder til naturvidenskabsinspireret målestoksevalueringer'.

Vil du bede Danmarks Pædagogiske Universitet og Evalueringsinstituttet om at udvikle objektive metoder, der kan bruges overalt i landet?

'Hvis der med spørgsmålet menes, om der skal udvikles en stor facitliste, der kan give os det ultimative svar på, hvad hver enkelt elev kan inden for alle områder, så er svaret nej'.

'Men vi har faktisk allerede i dag et evalueringsredskab, som kan bruges af alle. Jeg tænker her på Kvalitetsudvikling i Folkeskolen (KiF)'.

'Kvalitetsudvikling i Folkeskolen er et tilbud til dem, der ønsker at bringe nye metoder til kvalitetsudvikling ind i skolens daglige praksis og ind i den måde, hvorpå skolen ledes og forvaltes'.

Skolerne skal ikke trynes

Desuden er Danmarks Evalueringsinstitut gået i gang med et pilotprojekt i Hirtshals og Middelfart Kommuner, påpeger ministeren.

'Formålet med pilotprojektet er at udarbejde en model til brug ved selvevaluering'.

'Næste år vil evalueringsinstituttet så gå ud til en bredere kreds i arbejdet med denne model. Men det er ikke egentlige værktøjer til evalueringer af elevernes færdigheder'.

'Derimod er der tale om, at lærerne får redskaber til at kunne evaluere deres egen praksis'.

Du har også udtalt, at skolen må distancere sig yderligere fra den 'det kommer nok'-holdning, som tidligere mødte bekymrede forældre. Skal de mere præcise og gennemskuelige mål for undervisningen tilfredsstille forældrene (brugerne) eller eleverne (de lærende)?

'Spørgsmålet baserer sig på en falsk forudsætning om, at der skulle være et modsætningsforhold mellem forældre/elever og skolen. Men for at folkeskolen kan fastholde sin legitimitet og tillid i befolkningen, er det ifølge min overbevisning netop helt afgørende, at samarbejdet mellem blandt andet skole og hjem baserer sig på udvikling, engagement og tillid'.

'Derfor skal de mere præcise og gennemskuelige mål tjene samarbejdet mellem forældre, elever og lærere. Der er med andre ord ikke tale om, at undervisningsministeren nu giver borgerne et redskab, som de kan tryne skolerne med. Vi taler om et udviklingsredskab, ikke en kontraproduktiv kontrolmekanisme'.

Når målene er præciseret og evalueringsværktøjet udviklet, hvem skal så have det didaktiske ansvar for undervisningen? Lærerne, ministeriet, kommunalbestyrelsen, forældrene. . .?

'Jeg skrev i 'Værdier i virkeligheden' i foråret, at 'skolerne og uddannelsesinstitutionerne spiller en helt afgørende rolle, når det gælder de fælles værdier. Det er, når vi underviser og uddanner vore børn og unge, at vi lærer dem, hvad der skal være vort fælles gods af rigtigt og forkert. Netop derfor kommer lærere og undervisere til at stå centralt som fortolkere af, hvad der er rigtigt og forkert - en rolle, de allerede har i dag''.

'Med denne passage in mente kan man vist ikke være i tvivl om, at jeg mener, det didaktiske ansvar for undervisningen ligger hos læreren'.

'Det er de professionelle, der bedst ved, hvilken metode der egner sig til den pågældende læringssituation. Men denne metodefrihed betyder ikke, at man bare kan gøre, som det passer en. For metodefriheden skal modsvares af mere præcise og gennemskuelig mål'.

'Først som sidst må alle acceptere, at fællesskabet har en interesse i folkeskolen, som er fuldt ud lige så legitim, som lærernes er det'.

Evalueringer skal bruges påpasseligt

Evalueringseksperten Peter Dahler-Larsen, Syddansk Universitet, har sagt: 'Et andet eksempel er hjemmehjælperne. Hvis de skal gøre et godt stykke arbejde, bør de have tid til at tænke over, hvad den gamle har behov for. Men i stedet styres deres arbejde af, hvad der skal udfyldes i et skema. På den måde skævvrider evalueringerne store dele af den offentlige sektor. Arbejdet bliver dårligere og mere standardiseret. De menneskelige hensyn, hvad enten man arbejder med pleje, pasning eller terapi, går tabt. Og det er det største problem'.

Kan en tilsvarende forarmelse af lærerarbejdet i børneskolen blive et resultat af en undervisning, der er styret af præcise mål og evalueringer?

'Ja, det kan det godt. Hvis man ikke er meget påpasselig med, hvordan præcise mål og evalueringer bruges. Jeg skal ikke kunne sige, om det inden for hjemmeplejen forholder sig, som Peter Dahler-Larsen hævder. Men i uddannelsessektoren er det afgørende, at ovenstående skrækscenario ikke bliver til virkelighed'.

'Vi må aldrig komme i en situation, hvor afkrydsning i skemaer bliver tilnærmelsesvis så vigtig eller helt kommer til at overskygge skolens væsentligste opgaver: At børnene får en række faglige kompetencer, og at de er glade for at gå i skole om morgenen og kommer glade hjem om eftermiddagen'.

'Men jeg mener heller ikke, at mere præcise mål per automatik fører til den situation. Der er nemlig ikke tale om målpræciseringer i retning af: 'Efter 2. klasse skal alle elever kunne læse og forstå tre sider H.C. Andersen på under ti minutter''.

'Derimod handler det om, at en konkretisering af de bindende indholds- og målbeskrivelser skal ske under hensyntagen til de værdier og samarbejds- og kommunikationsformer, som skolens undervisning skal være karakteriseret af for at kunne danne rammen om et godt og udviklende børneliv'.

'Bredden i beskrivelsen skal medvirke til, at undervisningen bliver mødestedet mellem den enkelte elevs behov, motivation og lyst og samfundets behov for kompetencer og kvalifikationer'.

Metodefriheden betyder ikke, at man kan gøre, som det passer enFørst som sidst må alle acceptere, at fællesskabet har en interesse i folkeskolen, som er fuldt ud lige så legitim, som lærernes er det

Såvel Pisa- som Danlæs-undersøgelserne forsøger jo i et vist omfang at måle, hvor meget eleverne kan. Disse undersøgelser er det min intention at arbejde videre med