Selvtilliden fejler ikke noget, når de nye elever i 1.g og 1. HH lukker op for deres engelske ordforråd. Ud myldrer de amerikanske slangudtryk, men formanden for gymnasieskolernes engelsklærerforening Gitte Barkholt Vest og formanden for handelsskolernes Elle Wollesen er alligevel ikke entydigt imponerede af den udvikling, de har set i elevernes engelskkundskaber op gennem 1990'erne.

'De staver som en brækket arm på trods af hjælpemidler som computerens stavekontrol', siger Gitte Barkholt Vest, som også oplever, at det kniber med den grammatiske bevidsthed.

'De tror, de er så gode til engelsk, og bliver ærlig talt lidt fornærmede, når vi i gymnasiet kommer med alle de mange undtagelser fra de sproglige regler på engelsk'.

Både hun og Elle Wollesen oplever, at eleverne forbereder sig mindre hjemme - et fænomen, der også gør sig gældende i de øvrige fag.

'De er gennemgående blevet dårligere til at læse, så de har fået svært ved at nå den tekstmængde, vi skal igennem i gymnasiet, der er simpelthen blevet flere langsomme læsere', siger Gitte Barkholt Vest. 'Det handler om manglende læsetræning generelt', bekræfter Elle Wollesen. 'Vi er for nogle år siden begyndt at tilbyde de førsteårselever, som har problemer med læsning og stavning på dansk, ekstra støtte, og det er noget, jeg tror vil smitte af på engelsk', siger Elle Wollesen, der underviser på Fredericia-Middelfart Handelsskole. Hun håber, at den markante indsats for læsning efter de internationale læseundersøgelser ad åre vil smitte af også på elevernes træning i at læse længere tekster på engelsk. De to ungdomsuddannelseslærere mener begge rent personligt, at det ville være en stor fordel, hvis man begyndte tidligere på engelsk i folkeskolen. Det er som bekendt også et ønske, der igen og igen dukker op fra forældreside og senest fra blandt andre den radikale Europaparlamentariker Lone Dybkjær og Dansk Industri. Da der under forberedelserne til folkeskoleloven var forsøg overalt i landet med tidlig sprogstart, vendte den officielle evaluering tommelfingeren nedad - lektor Gert Gabrielsen fra Lærerhøjskolen konkluderede, at hvis man rykkede engelsk-starten ned fra 5. klasse til 4., var det nødvendigt samtidig at øge det samlede antal timer, hvis afgangsprøvekravene blev fastholdt.

Undersøgelser mangler

'Det er jo et holdningsmæssigt spørgsmål', siger Kirsten Haastrup, tidligere lektor i engelsk ved Danmarks Pædagogiske Universitet, nu ansat ved handelshøjskolen. Hun efterlyser undersøgelser på dansk grund af effekten af tidlig sprogstart.

'De fleste lærere var jo begejstrede efter forsøgene i Danmark, men vi mangler egentlige empiriske undersøgelser af, om det for eksempel skader indlæringen af modersmålet at påbegynde et fremmedsprog tidligt', siger hun og understreger samtidig, at det er vigtigt ikke kun at tænke i begyndelsestidspunkt, men også i samlet timetal i sproget over et skoleforløb.

Sproglærerforeningen har i en årrække efterlyst en tidligere sprogstart i folkeskolen: 'I de seneste 25 år er der stort set intet sket på fremmedsprogsområdet. Jo, engelsk rykkede fra 5. til 4. klasse, og fransk kom ind som tilbudsfag i 7. klasse. Men vi kan ikke sidde og vente på, at der også kommer en OECD-undersøgelse af danske elevers kundskaber på fremmedsprog', siger formanden for sproglærerne Ingrid Stuart, som også peger på, at adskillige privatskoler i Danmark profilerer sig på en tidlig sprogstart. Der sker imidlertid ingen systematisk indsamling af deres erfaringer.

Der er delte meninger om de danske unges ordforråd på engelsk. Gitte Barkholt Vest synes, ordforrådet er godt, når eleverne starter i gymnasiet, mens Elle Wollesen oplever, at eleverne ganske vist snakker løs, men i virkeligheden ikke bruger særlig mange forskellige gloser.

'Jeg optager dem nogle gange på video, og når jeg bagefter viser dem optagelserne, erkender de, at de egentlig ikke sagde ret meget'.

Censorerne ved den udvidede afgangsprøve i 1999 er generelt godt tilfredse med ordforrådet, og det kommer især til udtryk i den stileopgave, der handler om Internet, hvor censorerne har lært en masse nyt om Nettet ved at læse elevernes besvarelser. Eleverne taler stadig mere amerikansk, såvel i udtale som ordvalg og grammatik. På gymnasieniveau er kravet, at det engelsk, man taler, skal være gennemført - altså enten britisk eller amerikansk, eller hvis man for eksempel har tilbragt nogle år i Australien eller Sydafrika, så er de landes engelsk også i orden. På folkeskoleniveau forlanges denne skelnen ikke af eleverne, men er til gengæld en udfordring for en lærer, der er vant til britisk engelsk. I de seneste prøveevalueringer fra afgangsprøverne står for eksempel, at det britiske ord for en lejlighed, a flat, er gledet helt ud til fordel for det amerikanske an apartment. En række verber bøjes forskelligt på engelsk og amerikansk, og dermed kan det faktisk i dag være lige korrekt at skrive dreamed og dreamt.

Færre danismer

Censorerne bemærker, at stilene rummer færre såkaldte danismer - alt for direkte oversatte udtryk - end tidligere. Men i sin evalueringsrapport skriver medlem af opgaveudvalget Aase Brick-Hansen, at det ikke nødvendigvis skyldes, at eleverne er blevet bedre til at ramme det rette engelske udtryk - det kan også skyldes, at de har fået så stor selvtillid, at de sjældent tyr til ordbogen. Det betyder dels mange stavefejl, men også at de undgår fejlopslag. Der bliver stadig flere fejl i bøjningen af det engelske sprogs mange uregelmæssige verber og stadig flere stavefejl. Censorerne oplever, at elevernes ordforråd ikke er stort nok til, at de kan vælge rigtigt, når stavekontrollen kommer med sine gloseforslag.

Desuden konkluderer Aase Brick-Hansen, at eleverne efterhånden også laver fejl i de allermest brugte udsagnsord, hvilket kunne være et tegn på, at lærerne ikke længere lægger vægt på at terpe stærke verber i undervisningen. Det er de færreste elever, der klarer sig over middel, når det gælder sproglig præcision, men det opvejes i nogen grad af deres varierede ordforråd og fyldige besvarelser, konstaterer hun.

kara

De er gennemgående blevet dårligere til at læse, så de har fået svært ved at nå den tekstmængde, vi skal igennem i gymnasiet