Blog
0   8

Himmelstorm

Abonner på nyt om Stina Egedius Miller i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

En æstetisk festival oplevelse

I min sommerferie har jeg tilbragt en top inspirerende weekend, som frivillig på Himmelstorm festivalen. Himmelstorm er en festival i landsbyen Torup udenfor Hundested. Festivalen er arrangeret af økosamfundet Dyssekilde, som i al sin pragt nok lever op til nogens fordomme om økologer og nutidshippier. Det gør det ikke mindre skønt, vil jeg godt lige understrege.

 

Skønt at være frivillig!

Min kollega havde lokket, hun var frivillig sidste år og havde tænkt, at det lige var noget for mig. Vi havde sat vores billedkunstnæser op efter at boltre os som frivillige i børneland ved kreateltet, men det var der åbenbart også mange andre der havde, så vi endte i informationen.

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg er ret vild med at være frivillig. Ikke mindst fordi det giver min familie mulighed for at deltage i arrangementer, som ellers ville være for dyre for os otte medlemmer. 

Nu havde jeg kun kunne overtale de tre yngste til at deltage og da min mand var på arbejde, var det os fire, som egenhændigt stod for teltopsætning, vagtafvikling og svælgen i oplevelser. Og hvilke oplevelser! Udover et mekka af lækker mad, fantastisk musik i alle genre fra alle kontinenter, så er det en festival hvor kunst og performance er i højsædet.

Masser af inspiration til kreativ undervisning.

 

Højt på en bakketop skuer Snedkermesterens steampunk vindmøllekunstværk over indgangen og resten af pladsen. 

Designeren Thora Finnsdottir, som jeg tidligere har været på kursus hos, stod sammen med  en række andre kunstnere for kunstneriske oplevelser på festivalen. Overalt på området i Pileskoven og i teltene, kunne man nyde overdådige lampeskærme og installationskunst, som blev stemningsfuldt oplyst, når mørket faldt på. 

På friluftsscenen var der livespil om de vigtigste ting og rundt omkring kunne man gribe opsangsfaner med kampråb designet af Lone og Linnea fra Kys og knyt, en lokal kunsthåndværk butik i Hundested eller ytre sig i Catrines råbofoner, som til mine børns store fornøjelse var spredt ud over pladsen.

 

Æstetisk genbrug

Thora og Monicas installationer var kæmpe store opsatser med genkendelige genbrugsting indpakket i stof og plast i flotte farver. Øverst stod der elsk, kæmp og lev. Slagord som komplimenterede årets tema for festivalen: Opsang! En opfordring til at tage ordet og deltage i debatten såvel som i livet, med det formål at gøre verden til et bedre sted. 

 Opsatserne bliver i øvrigt genbrugt til æstetiske formål hvert år og er en genial måde at skabe store former på.

 

Musik badet i flammehav og den gigantiske mund.

Mest imponerede var vi dog af Tromleorkesteret, som med deres hjemmebyggede mekaniske højteknologiske lirekasse fyldte aftenen med psykedelisk tønde-orgelmusik og momentare ildfyldte småeksplosioner. 

Et selvbygget instrument kunne være et virkeligt interessant samarbejde mellem musik og håndværk/design faget. Omend i mindre skala, end dette pragteksemplar, som har taget kunstneren et halvt år at kreere.

En storfavorit var også Thora og Monicas kæmpemund med udrullet gigantisk lyserød madrastunge, hvor alle unger rullede lykkeligt rundt og slog kolbøtter. 

Hele weekenden småfnisede jeg over at kunne sige til ungerne: “gå hen og hop på tungen.”

Kom med!

Festivalen er en årlig tilbagevendende begivenhed den sidste weekend i juli. Til næste år er der ti års jubilæum. Jeg kan på det kraftigste anbefale at deltage, hvad enten man ønsker at deltage som gæst eller frivillig på en overskuelig festival med oplevelser ud over det sædvanlige. Jeg må dog advare om, at det er meget svært ikke at blive inspireret til undervisningsaktiviteter i de kreative fag, selv midt i en sommerferie.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.369 andre er allerede tilmeldt

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
999 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen