Filmen "Pigen i søen" foregår i Finland, hvor man følger 13-årige Emika og hendes liv ved Saimaa-søen.

Filmfestival har tema om natur og klima

Klimaforandringer, årstidernes skift og livsbetingelser for planter og dyr er blandt emnerne på børnefilmfestivalen Buster i København den 23. september til 6. oktober, og der er undervisningsmaterialer til filmene.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Pigen i søen" foregår i Finland ved Saimaa-søen, der egentlig er en række af søer med den længste søbred i verden. Her kan man følge 13-årige Emika og hendes fætter Annti ved søen på forskellige årstider. Der er dyr, de finder spiselige ting i naturen, man følger bladenes omsætning og hvordan de indgår i naturens kredsløb. Filmen handler også om vandkvalitet og hvordan miljøet i søen bliver forandret.

Blog: Sæt klima på skoleskemaet!

Filmen kommer ind på emner som økosystemer, fødekæder og menneskets forhold til naturen. Den kan bruges fra børnehaveklasse til og med 6. klasse.

Efter nogle af filmene vil der på udvalgte steder og dage være en naturvejleder, der følger op på de forskellige emner.

Dokumentar med løsningsmuligheder

"Danmarks vilde natur" tager os tæt på den danske natur og sammenbinder afsnit fra tre naturprogrammer fra DR1, TV2 og Naturhistorisk Museum Aarhus. Naturvejleder og biolog Morten D. D. Hansen vil efter udvalgte visninger stå for en workshop. Denne film retter sig mod 2.-6. klasse.

Bør Freja blive vegetar for klimaet skyld? Elever diskuterer filosofi og etik i naturfag

Filmen "2040" er for 4.-10. klasse. Det er en dokumentarfilm om klodens fremtid og klimaforandringer. Filmen vil blandt andet komme ind på løsninger, der kan få os godt ind i år 2040.

Der bliver udarbejdet undervisningsmaterialer til alle filmene. De bliver løbende lagt ud på www.buster.dk . Her kan man også se hele programmet, muligheder for workshops og andre arrangementer til Buster filmfestival.