Fremtiden truer den fælles skole

Det bliver stadig sværere for lærerne at skabe fælles holdninger og værdier blandt eleverne

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerne skal yde et hårdt stykke arbejde, hvis folkeskolen fortsat skal sende eleverne ud med fælles værdier og holdninger til, hvordan vi skal indrette vores samfund. For udviklingen går så stærkt, at der bliver færre og færre alment accepterede værdier og normer.

Det er biskop Kjeld Holm fra Århus og vicedirektør Johan Peter Paludan fra Institut for Fremtidsforskning enige om. Men de ser ikke ens på, hvorvidt det er muligt at bevare det fælles i en fælles folkeskole, ud over at der formentlig altid vil være centrale krav om, at eleverne skal lære at læse, skrive og regne.

Kjeld Holm mener, at kampen skal kæmpes, så eleverne forlader skolen med et menneskesyn om, at hvert eneste menneske er værdifuldt og umuligt at erstatte.

'Hvis et ungt forældrepar mister deres barn, kan man ikke sige til dem, at de er så unge, at de bare kan få et andet barn. For ét menneske kan ikke erstattes af et andet', siger Kjeld Holm.

Johan Peter Paludan mener, at kampen for fælles værdier bliver så svær, at den næsten er umulig.

'Intet er umuligt, men det ligger langt nede på skalaen over, hvad der er sandsynligt, at lærerne vil kunne blive ved med at skabe fælles værdier hos eleverne. I gamle dage kunne lærerne banke eleverne på plads, men det er samfundet alt for splittet til i dag', siger fremtidsforskeren.

Og det bliver meget værre, for globaliseringen holder ikke op, og den påvirker den sociale dimension. Globaliseringen har for eksempel afsløret, at vi danskere ikke er så tolerante, som vi gik rundt og troede.

'Vi kunne let sige, at folk fra andre dele af verden var lige så gode som os, dengang de blev boende. Men så begyndte de at dukke op hos os, og det har på den ene side ført til fundamentalisme, hvor man banker alle i hovedet, som ikke er identiske med én selv. På den anden side har vi dem, som siger, at alle kulturer er lige gode. Det er noget sludder, for så skulle vi acceptere dødsstraf og omskæring af kvinder. Men de to poler viser, hvad lærerne er oppe imod', siger Johan Peter Paludan.

Skræddersyede skoler

Hvis lærerne holder sig det for øje, kan de vælge at præsentere eleverne for holdningsskabende aktiviteter, som får dem til at bevare balancen mellem de to yderpunkter.

Men det bliver ikke let. I hvert fald ikke ifølge de fem scenarier, Johan Peter Paludan tegner for fremtiden på baggrund af de tendenser, han ser i tiden.

I det ene fordeler danskerne sig i stadig stigende grad i undergrupper. Det kan være alt fra rockere over indvandrere til lærere, der skræddersyr bestemte pædagogikker til grupper af forældre. En tanke, som vi allerede kender fra privatskolerne.

'I det andet scenario vil vi trods nej'et til den fælles mønt opleve Danmark som en europæisk region, hvor Sjælland knytter sig til Øresundsområdet og Jylland til Hamborg. Vi vil så opleve en regional pædagogik, der tilpasser de unge til at bo i et bestemt område'.

Som den tredje mulighed forudser han en re-nationalisering, som handler om dansk, dansk, dansk. Eller også kan der ske en egentlig polarisering mellem danskere og de fremmede, hvor lærerne må vælge side.

'Og så kan man tilføje et femte scenario med den totale individualisering, hvor man bryder klasserne op og tilrettelægger et undervisningsforløb for hver enkelt elev, som så har dansk på et hold og matematik på et andet. Med indførelsen af de individuelle handleplaner for eleverne er der allerede taget hul på den udvikling'.

Der er altid en vej udenom, erkender han. For vi har selv indflydelse på, hvordan fremtiden skal udvikle sig. Men ud over globaliseringen skal lærerne kæmpe mod den økonomiske velstand, som trækker individualiteten med sig. Når danskerne har råd til at spise sig mætte, har de ikke så stort et behov for den tryghed, en gruppe kan give, mener han.

'Globaliseringen og velstanden er stærke kræfter, som hele tiden vil være til stede. Derfor er folkeskolen som en fælles kulturskabende institution i fare', siger Johan Peter Paludan.

Fællesskab kommer først

I hvor høj grad tanken om individualitet præger det danske samfund, demonstrerede Anders Fogh Rasmussen, da han på Venstres landsmøde for nylig slog til lyd for, at kun dygtige indvandrere skal have lov at komme ind i landet.

'Vi vil altså ikke have dem, der ikke kan yde noget. Det er den mest ekstreme form for individualistisk tankegang, der findes', siger Kjeld Holm og slår til lyd for, at eleverne lærer at sætte fællesskabet før det individuelle.

'I et velfungerende fællesskab er der plads til, at individet kan udfolde sig. Men det individuelle kan ikke overtrumfe fællesskabet, for éns identitet kommer ikke af sig selv. Den får man af at være sammen med andre. Derfor er fællesskabet det vigtigste for den danske skole. I den udelte skole hører den svage elev med i fællesskabet, og der er masser af gode eksempler på, at elever løser opgaver sammen på tværs af deres niveauer. De er i dialog med hinanden', siger Kjeld Holm, der ud over at være biskop i Århus sidder i bestyrelsen for Danmarks Pædagogiske Universitet.

Så længe folkeskolen er bundet sammen af lov og læseplaner, er der grundlag for at skabe fælles værdier blandt eleverne, mener han. Derfor strittede han kraftigt imod, da Kommunernes Landsforening for nylig foreslog, at kommunerne selv skulle have lov til at beslutte, hvornår eleverne skal have de forskellige fag.

'Loven og læseplanerne er ikke værdier i sig selv. Men vi er nødt til at have et fælles grundlag at skabe værdierne på. Ellers kan vi lige så godt nedlægge Danmark, for det bliver umuligt for os at tale sammen, hvis ikke vi lærer at respektere og anerkende hinanden. Friheden til at være sig selv er bundet op på forpligtelser og ansvar for andre'.

Han erkender, at det ikke er så let at lære eleverne den slags, som da han selv var barn.

'Dengang fik vi at vide, hvor vi skulle sidde i klassen, og at vi skulle være med i et fællesskab med de andre. Og så havde vi ellers bare at holde vores kæft. I dag skal eleverne synes, at det er værd at være med i fællesskabet. Men de skal ikke bare vælge at være med, fordi det er sjovt. Et fællesskab er ikke noget, man melder sig ind og ud af, som man har lyst til. Man skal være med på grund af sin holdning. Det skal eleverne have med fra folkeskolen', siger Kjeld Holm.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Globaliseringen og velstanden er stærke kræfter, som hele tiden vil være til stede. Derfor er folkeskolen som en fælles kulturskabende institution i fare