Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Skolernes svigt af særligt begavede er et ret enestående skandinavisk fænomen. Det viser en stor undersøgelse, som docent Roland S. Persson fra Högskolan i Jönköping i Sverige har foretaget.
Sammen med to andre forskere har han kortlagt, hvordan landene i Europa tager hånd om særligt begavede børn. Og her skiller Norge, Danmark og Sverige sig markant ud.
Ingen andre lande i Europa dyrker troen på, at alle er lige, så udbredt som vi gør det i Skandinavien, og det hænger ifølge forskerne sammen med vores kulturarv, hvor det er både historisk og politisk-kulturelt bestemt at dyrke gruppen frem for individet.
I Danmark har ideen om den kollektive velfærdsstat forhindret, at særligt begavede får speciel fokus eller opmærksomhed. Selvom der ifølge loven er krav om undervisningsdifferentiering - og at det burde tilgodese særligt begavede elever - så konkluderer undersøgelsen, at lærerne ikke har forudsætninger for at tilgodese børnene, men i stedet forventer, at særligt begavede børn tilpasser sig og nok skal klare sig alligevel.
En løsning kunne være at skele til en hollandsk model, hvor et korps af lærere med særlig viden om intelligente elever fungerer som konsulenter for de lærere, der har særligt begavede elever i klassen. De specialiserede lærere både støtter direkte med undervisningsmateriale og hjælper med at afklare, hvad eleven har brug for.
ba
(Gifted education in Europe; Programs, practice and current research: Laslo Baloch, Helga Joswig og Roland S. Persson. Er offentliggjort i: International Handbok of Research and Development of Giftedness and Talent).
