Bachelorprojekt Fransk
0   41

Bachelor: Frygt for fejl går ud over tilegnelse af sprog

Elever holder sig tilbage fra at deltage aktivt i undervisningen, fordi de føler sig usikre. De bliver nemt distraheret og umotiveret af deres egen passivitet og det går ud over tilegnelse af sproget, siger Mette Stricker-Nielsen i sit bachelorprojekt.

"Der er en betydelig optagethed blandt unge af at passe ind og gøre ting rigtigt. Hvor det perfekte tidligere lå langt væk, oplever mange i dag, at man er unormal, hvis ikke man er perfekt", siger Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet.

Mette Grahn Stricker-Nielsen har i sin praktik oplevet, at elever er passive i undervisningen, fordi de er bange for at sige noget forkert. De er bange for at læreren skal vurdere dem negativt, hvis de laver fejl og de er bange for at blive til grin overfor deres klassekammerater.
Det får hende til at spørge: "Hvilke faktorer påvirker 7.klasse-elevers deltagelse i franskundervisningen og hvilken betydning har det for deres fransksprogstilegnelse", i problemformuleringen til sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen på Frederiksberg ved Københavns Professionshøjskole.

I formålet for fransk er det elevernes kommunikative kompetencer, der står centralt, når de skal udvikle sproget og undervisningen skal understøtte elevernes lyst til at turde bruge fransk. I prøvevejledningen står der, at det er præstationens kvaliteter, der skal lægges mærke til - ikke manglerne. Men hvordan giver man eleverne lyst til at deltage aktivt i kommunikation på fransk og tackler den udfordring, det er at turde bruge sproget, spørger hun.

Frygt for fejl

Flere elever siger at faget er svært ,og det påvirker deres motivation. En elev fortæller, at hun godt kan lide fransk og gerne vil lære sproget, men hun synes det kan være svært. Hun er bange for, hvad læreren vil tænke, hvis hun svarer forkert eller ikke kan udtale rigtigt, så hun vælger ikke at række hånden op, hvis hun er usikker.

"Hvis jeg ved det, så rækker jeg hånden op", siger hun. En anden elev siger sådan: "Altså, hvis der er noget jeg sådan stensikkert ved, så rækker jeg hånden op bare for at vise: det her kan jeg godt".

Eleverne er ikke kun bange for lærerens bedømmelse, siger Mette Stricker-Nielsen. Social sammenligning spiller også en rolle. Elever vurderer deres egne præstationer ved at sammenligne dem med andres.
En elev fortæller, at hun kun siger noget, hvis hun bliver bedt om det, fordi hun frygter de andre elevers reaktion.
"Det kan godt blive grænseoverskridende fordi folk griner af en og folk synes det er mærkeligt-agtigt, den måde man siger det på.", siger hun.

Hvis eleverne hellere vil tie end at sige noget forkert i plenum går det ud over deres sprogtilegnelse, mener Mette Stricker-Nielsen.

GODE PROJEKTER

Lærerprofession.dk    præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
- Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist her:
- Uafhængige dommere af lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere udpeger hvert år tre projekter til præmiering. Læs om formålet og se dommerkomiteerne her:
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen.
- Sponsoreres af Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design, Lærerstandens Brandforsikring og Sinatur-hotellerne.

 

Kommunikation uden formål

Artiklen fortsætter under banneret

Hvis eleverne hellere vil tie end at sige noget forkert i plenum, går det ud over deres sprogtilegnelse, mener Mette Stricker-Nielsen, som i projektet tager udgangspunkt i observationer i franskundervisningen i en 7.klasse på en skole i Københavnsområdet og beskriver en case fra en enkelt lektion. Hun interviewer også lærere og elever og fokuserer i sine observationer på fordelingen af taletid mellem lærere og elever og brugen af teknologi i klassen.

I sin case beskriver hun en undervisningslektion sådan:
"Ved lektionens start stiller læreren sig ved katederet og beder eleverne finde deres
pladser. Dette gør hun flere gange, da eleverne ankommer til timen løbende indtil omkring ti minutter efter lektionens start. Hun beder om ro flere gange.

Da hun påbegynder dagens program, beder hun eleverne finde et kopiark frem fra dagen før med monumenter fra Paris, som de skal fortsætte med. Hun fortæller, at de skal oversætte ordene for at finde ud af, hvilket ord der passer til hvilken seværdighed. Efter at eleverne har arbejdet med kopiarket, samler læreren op i plenum. Her læser hun en sætning højt på fransk, hvorefter hun spørger eleverne til en dansk oversættelse. Flere elever sidder med deres mobiler og flere med store høretelefoner på".

Den lærerstyrede undervisning begrænser elevernes deltagelse, mener Mette Stricker-Nielsen. Kommunikationen i klassen består af lukkede spørgsmål fra læreren og svar fra de elever, der rækker hånden op. Elever, der ikke deltager i klassesamtalen, bliver passive, keder sig og mister fokus. Det går ud over deres sprogtilegnelse, siger hun.
Eleverne finder det meningsløst, når der ikke et et reelt formål med kommunikationen.

"Vi laver nogle meget tunge opgaver, hvor vi skal fylde ord ind i sådan nogle tekster, og halvdelen af teksterne forstår man ikke, så falder jeg ned i min telefon igen", fortæller en elev.

Hjælpemiddel eller flugtvej

Eleverne i casen har lov til at bruge mobil og computer, da de skal have adgang til digitale ordbøger, men de digitale hjælpemidler bliver en flugtvej for elever, når de keder sig eller har lave forventninger til sig selv.
Det er en udfordring, da de bliver distraheret af alt muligt andet, der foregår på telefonerne, siger en af lærerne.
En elev synes fransk er svært og opgaverne er for tunge ."Og så sidder jeg normalt bare sådan og viser ting til mine venner eller sidder på Instagram eller snapchat eller et eller andet", fortæller hun.

Eleverne fristes også til at bruge Google Translate i franskundervisningen, selvom læreren har forbudt det. Læreprocessen i at bruge Google Translate er langt fra den samme som det at bruge almindelige ordbøger, siger hun.

"Altså du lærer ikke at lave en sætning ved at bruge Google Translate".

Læreren oplever at eleverne bruger oversættelsesværktøjet ukritisk.

Mette Stricker-Nielsen ser dog et potentiale i at bruge Google Translate i sprogundervisningen til at skabe en ramme for at arbejde med fejl, her programmets fejl. Google Translates meningsløse oversættelser kan motivere eleverne til at deltage i samtaler og fremme en klassekultur, som er tryg og inkluderende, siger hun i konklusionen på sit professionsbachelorprojekt.

Læs hele projektet her:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.896 andre er allerede tilmeldt

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.220 andre er allerede tilmeldt