Bachelorprojekt Historie
0   24

Bachelor: Temabaseret undervisning kan styrke elevers historiebevidsthed

Når undervisning historie tilrettelægges i temaer bliver faget mere alsidigt, og det skaber rum for, at elevernes egen verden kan drages ind, siger Theis Nørgaard i sit bachelorprojekt i faget historie.

Eleverne skal ikke blot kende deres historie, men at de skal kunne forstå, reflektere og benytte deres historie aktivt i hverdagen, hvis hele målet og meningen med historiefaget skal lykkes, siger Theis Rønn Nørgaard.

Det får ham til at spørge: "Kan elevernes historiebevidsthed styrkes ved at arbejde temabaseret med historie og gennemgå disse temaer på flere taksonomiske niveauer gennem elevernes skolegang" i problemformuleringen til sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Odense ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Ensformige portaler

Eleverne siger, at de hovedsageligt modtager lærerstyret undervisning eller arbejder i grupper og at de kun sjældent får undervisning udenfor skolen. De synes, at tavleundervisning, læsning og kildekritik er kedeligt og  de føler ikke, at faget tager udgangspunkt i deres eget liv og hverdag. Det bliver kedeligt og ligegyldigt, hvis der ikke er lavet en kobling mellem de historiske emner og deres egen verden.

Theis Nørgaard bygger sit projekt på spørgeskemaundersøgelser med elever fra 4. og 8.klasse og interview af to lærere og to elever fra hver klasse. Han undersøger, hvordan lærerne opfatter faget historie, og hvilke tanker, de gør sig om deres undervisning og planlægning. Han har også undersøgt, elevernes holdninger til faget og undervisningen, deres historiebevidsthed, samt hvor meget de kan huske af den undervisning, de har fået i de yngre klasser. Med udgangspunkt i undersøgelserne kommer han med forslag til, hvordan læreren kan strukturere historieundervisning anderledes for at inddrage elevers livsverden og gøre faget mere nærværende for dem.

Eleverne fortæller, at undervisningsformen ofte er den samme. En af de interviewede lærere fortæller, at de hele tiden bruger læringsportaler. "Vi har faktisk nogle historiebøger, men det er ikke noget, vi overhovedet bruger mere", tilføjer han.

Når man ser forløbene igennem, er der en tendens til, at de ligner hinanden meget i deres opbygning, siger Theis Nørgaard om portalerne. Forløbene er også meget teksttunge og hvis læreren for det meste gennemgår dem slavisk, kan det være en af grundene til, at eleverne oplever undervisningen som ensformig, mener han.

Lærerne påpeger selv, at det er vigtigt at blande andre ting ind i undervisningen, men siger, at det kan være svært at nå i en presset hverdag, særligt med den forberedelsestid, der er til rådighed.
En af lærerne siger: "Det kan godt nogle gange være en hæmsko, at man har de der læringsportaler, fordi man skal så ligesom tvinges ud over rampen, kan man sige. For det giver jo staks lidt mere arbejde".

Tråde fra fortid til nutid

Et centralt begreb i historieundervisningen siden 1990'erne er historiebevidsthed, siger Theis Nørgaard og i projektet bruger han Bernard Eric Jensens udlægning af begrebet.

"Mennesker bliver både formet af og er selv med til at forme historisk-sociale processer, og de kan derfor siges at være såvel historieskabte som historieskabende. At have historiebevidsthed vedrører det forhold, at mennesker bærer tiden og dermed det historiske i sig, og begrebet vedrører, hvordan såvel det fortidige som det fremtidige er nærværende og virksomt i det nutidige. I en levet nutid indgår der såvel en erindret fortid som en forventet fremtid, og historiebevidsthed er dette samspil mellem fortidstolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning. Det drejer sig ikke om en form for bevidsthed, som mennesker i praksis kan droppe eller fravælge, og ingen socialt fungerende mennesker kan derfor siges at være historieløse i betydningen helt at mangle historiebevidsthed", skriver han.

Eleverne føler ikke, at historieundervisningen trækker tråde til deres eget liv. En af lærerne siger dog, at hun prøver at arbejde med elevernes nutid og fremtid. "Det er jo den eneste måde, det kan give mening, kan man sige. At historiefaget bliver perspektiveret. Så det gør jeg faktisk, jeg prøver så vidt muligt, at trække nogle tråde". Når eleverne alligevel ikke synes, at undervisningen tager udgangspunkt i deres egen livsverden, kan det skyldes, at læreren ikke gør det eksplicit nok, eller det kan være, at eleverne ikke har opfattelsen af, at fortiden påvirker deres nutid, altså at deres historiebevidsthed ikke er tilstrækkeligt udviklet, mener Theis Nørgaard.

Gode projekter

Lærerprofession.dk    præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
- Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist her:
- Uafhængige dommere af lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere udpeger hvert år tre projekter til præmiering. Læs om formålet og se dommerkomiteerne her:
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen.
- Sponsoreres af Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design, Lærerstandens Brandforsikring og Sinatur-hotellerne.


Kanon og kronologi
Der er en tendens til at undervisningen er styret af Undervisningsministeriets kanonpunkter. Det skyldes til dels de læringsportaler, som skolerne har adgang til. De er opbygget kronologisk, så de følger kanonpunkterne op gennem klassetrinnene. Lærere siger, at læringsplatforme er styrende for både deres årsplan og daglige undervisning.

En af dem fortæller, at hun forsøger at lægge kanonpunkterne der, hvor de er placeret i forhold til kronologien. Hun arbejder overvejende kronologisk og ikke temabaseret. Det bliver altså læringsplatformen, der er hendes kilde til materiale og inspiration. "På platformen er der altid materiale, der passer til klassetrinnet og kanonpunktet, hvilket ikke ville være tilfældet, hvis læreren i højere grad arbejdede temabaseret på tværs af historien", siger Theis Nørgaard.
Portalerne er ikke altdominerende, men når lærerne ikke kan nå at forberede undervisningen tilstrækkeligt, skaffer de materiale derfra. Lærerne mener, de har brug for mere forberedelsestid, hvis de skal kunne lave en mere varieret undervisning.

"Det er vigtigt, at eleverne får et kronologisk overblik over historien, men hvis man ønsker elever, der er historiebevidste, og som virkelig kan bruge historien i deres egen nutid og fremtid, er det ikke nok. Da er det netop vigtigt, at de lærer at kunne sætte flere perioder op mod hinanden og tage ved lære af historien, og ikke bare se den som en episode for længe siden, hvor der skete et eller andet", siger han.

Alsidighed og råderum

Artiklen fortsætter under banneret

I stedet for den klassiske kronologiske fremgang i historie, hvor man begynder med stenalderen i 3. klasse og slutter med 11. september i 9. klasse, kan man strukturere undervisningen i temaer, som er dækkende for hele kanonen, mener Theis Nørgaard. I projektet præsenterer han derfor et forslag til, hvordan man kan tematisereundervisningen, så selve kanonpunkterne ikke bliver styrende. Det er i højere grad de historiske emner og temaer, som vil blive styrende, og de kan knyttes mere eller mindre løseligt til kanonpunktet.

"Derved bliver historiefaget meget bredere og alsidigt, og man giver lærerne et større råderum i deres planlægning af årsplanen og undervisningen", skriver han. Kun de kanonpunkter, som giver mening og har relevans for temaet, skal indgå, og temaet skal desuden suppleres med elevernes ideer.

En måde er at dele historieundervisningen op i tre niveauer eller moduller. Det første niveau strækker sig over 3. til 5.klasse. Her kommer eleverne gennem hele kanonen i en række temaer. På andet modul, som strækker sig fra 6. til 8. klassetrin, kommer eleverne gennem de samme temaer endnu engang dog med den forskel, at de nu bliver undervist på et højere taksonomisk niveau.  Undervisningen vil også kunne bygge ovenpå den viden, eleverne allerede har og 9.klassetrin vil så kunne blive afsat til gennemgang af stoffet endnu engang til repetition eller nye emner og temaer.

Eleverne i de højere klasser husker ikke meget af deres undervisning fra tidligere og kan derfor heller ikke kan benytte det, de tidligere har lært, når de skal sammenligne eller perspektivere emner eller episoder, fortæller Theis Nørgaard.

"Ved at arbejde med disse temaer to gange op gennem skolen er det min opfattelse, at man kan styrke elevernes kompetencer og støtte dem i at aktivere deres historiebevidsthed, så de i højere grad vil kunne huske, bruge, sammenligne og perspektivere de ting, de har arbejdet med gennem deres skolegang", mener han.

Innovation og entreprenørskab

Et eksempel på tema fra årsplanen er "Innovation og entreprenørskab", som handler om at opfinde ny teknologi eller forbedre allerede eksisterende teknologi. Målet med forløbet er at give eleverne viden om, havd innovation er og hvordan mennesker siden urtiden har været innovative. Eleverne skal se på teknologi fra forskellige tider og forholde sig til, hvordan de har påvirket menneskene tidligere, hvordan teknologien påvirker deres hverdag nu, og hvordan, de tror, den vil påvirke fremtiden.

I forløbet foreslår Theis Nørgaard at inddrage kanonpunkter og nedslag i historien, som ikke er kanon:

Ertebøllekulturen:
Redskaber i sten-, bronze- og jernalder,
Gravhøje og jættestuer.

Tutankhamon:
Pyramiderne.

Jellingestenen:
Skrift, runeristning samt opsætning af runesten og gravstene i dag.

Reformation:
Trykpressen.

Industrialiseringen:
Industrialiseringen i England,
Industrialiseringen i Danmark,
Internettet,
Teknologi i dag,
Teknologi i fremtiden.


Ved at strukturere historieundervisningen så man gennemgår de samme historiske temaer to gange, kan man i højere grad sikre, at eleverne faktisk vil kunne huske, hvad de tidligere har arbejdet med i undervisningen. Derved sikrer man en større historiebevidsthed. De temaer, som udvælges, kan tage udgangspunkt i udvalgte kanonpunkter, så længe man sørger for, at de alle er repræsenteret, når man er kommet igennem et modul, argumenterer Theis Nørgaard.
Lærerne fra 8.klasse mener, at eleverne ikke kan sammenligne forskellige historiske perioder. "Hvis dette er tilfældet kan der være fare for at eleverne falder fra, hvis man hele tiden arbejder med flere perioder under ét tema. Men hvis det er denne måde, eleverne bliver oplært i at arbejde med historie, er der større sandsynlighed for, at de vil kunne sammenligne perioderne, når de når op i større klasser. For det andet må man som lærer være meget skrap, når man udvælger indholdet til temaerne så de kommer til at fremstå overskuelige, relevante og naturlige", skriver Theis Nørgaard.

Det kræver, at alle skolens lærere arbejder med de samme temaer op gennem skolen, så der er kontinuitet i undervisningen. "Det nytter ikke at de arbejder med en række temaer fra 3. til 5.klasse men så arbejder kronologisk igen fra 6. til 8.klasse. Formålet er jo netop, at de skal igennem de samme temaer to gangen, men på forskellige taksonomiske og kognitive niveauer", fortsætter han.

Afveksling i undervisningen

Hans undersøgelse peger på, at eleverne gerne vil have afveksling i undervisningen. Eleverne svarer i spørgeskemaet, at undervisningen er kedelig, når læreren bare fortæller, eller når de bare skal læse og svare på spørgsmål.

"Den samme slags undervisning kan selvfølgelig laves i temaundervisning, men der kan argumenteres for, at temaundervisningen lettere kan fastholde elevernes opmærksomhed og nysgerrighed, fordi fokusset hele tiden skiftermellem temaets forskellige nedslag", siger Theis Rønn Nørgaard i professionsbachelorprojektets konklusion.

Læs hele projektet her:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
6.644 andre er allerede tilmeldt

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.220 andre er allerede tilmeldt