Blog
12   24

Børn skal have lært at læse inden 4. klasse - uanset diagnose

Abonner på nyt om Ib Hedegaard Larsen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Når vi i dag tester og dermed lokaliserer tegn på læsevanskeligheder fra 0. klasse burde der, i princippet, ikke være nogen elever, der i slutningen af 3. klasse stadig ikke kan afkode tilstrækkeligt.

Det er både trist og uacceptabelt at høre om elever i 4., 5. eller sågar 6. klasse, der endnu ikke kan læse. Det burde ikke forekomme med at alle de test, testprocedurer, lokale læsekonferencer, hjælpemidler og læsevejledere, der i dag er til rådighed på skolerne. Ikke desto mindre viser undervisningsministeriets tal, at ca. 6 procent af eleverne i 3. - 10, der er testet med den nationale ordblindetest, lander i kategorien ordblind/afkodningsvanskeligheder. Hertil kommer alle de elever, der er testet i risiko for afkodningsvanskeligheder tidligere end 3. klasse, så tallet er vel reelt mellem 8 - 10 procent.

De fleste skoler har i dag en såkaldt læsepolitik, der blandt andet beskriver alle de tiltag, skolen benytter sig af i forhold til at spotte elevernes læsevanskeligheder tidligt med efterfølgende læseindsatser i form af kurser og it-støttende hjælpemidler. Baggrunden for dette politiske læsefokus er læsechokket tilbage i 1994, der afstedkom et væld af ressourcer til indsatser læseområdet. Det er nu 25 år siden og umiddelbart er det eneste synlige resultat, at børnene generelt læser tidligere, hvilket kan tilskrives, at de nu begynder decideret læsetræning i 0. klasse.

Misforholdet mellem det tidlige fokus med de mange indsatser og en fortsat stor andel af elever, der ikke afkoder i tilstrækkelige grad, er ikke umiddelbart gennemskueligt, men noget tyder på at, der fortsat mangler svar på, hvordan vi lærer de tidligt spottede elever at læse.

To af de mere kendte og afprøvede læsekoncepter er det newzealandske Reading Recovery og det canadisk inspirerede VAKS (Valg af afkodningsstrategi). Førstnævnte er udviklet af læseforsker Marie Clay tilbage i 1978 og blev introduceret i Danmark i 90érne i forbindelse med læsechokket. Metoden går ud på, at de læsesvage børn i en periode på højst 20 uger får en halv times undervisning om dagen, hvor de er alene med en lærer, som præcist finder ud af, hvad barnet kan og systematisk leder efter, hvad der kan være næste trin i barnets læseudvikling. I en artikel i Folkeskolen udtalte kursusudbyder Kirsten Wangebo: ”Vi er de eneste, som garanterer et godt resultat, når man bruger vores program”. Dette udsagn står dog ikke mål med virkeligheden og metoden er efterfølgende blevet kritiseret for ikke at tilgodese de svageste elever.

Artiklen fortsætter under banneret

VAKS blev introduceret i 00érne og tilbydes elever med læsevanskeligheder fra 3. – 4. klasse. Kursusforløbet er på ca. 75 lektioner og igennem kurset tilegner eleverne sig en række basale ordlæsningsfærdigheder. På en række skolers hjemmeside er kurset som en evidensbaseret metode, der iværksættes på skolen, hvis elever har læsevanskeligheder. Ingen har dog til dato kunne fremvise en signifikant effekt ved brug af VAKS-kurset målt i forhold til almindelig læsetræning med lignende lydmetodekurser.

De manglende resultater forklarer blandt andet hvorfor mange kommuner efterhånden anvender begrebet læseløft i forbindelse med disse kurser, idet et løft i højere grad indicerer en lille ændring i udviklingen.

I en tidligere læseklasserække for elever med massive læsevanskeligheder (dysleksi/ordblindhed ofte kombineret med autisme eller ADHD), hvor jeg underviste i 13 år, blev eleverne desværre først henvist fra 4. klasse. Trods den sene henvisning fandt vi, at vedholdende systematisk progressiv træning i lydering, hvor eleven selv oplevede fremgang næsten ugentligt, var vejen til afkodning. Eleverne blev løbende testet med individuelle læseprøver og når eleven i en læsetest var over 10 ord pr. ti sekunder i læsehastighed og samtidig over 96 % i rigtighedsprocent, var koden knækket.

Nogle elever skulle bruge et år for at nå dertil - andre to år, men alle - uanset diagnose -nåede målet i løbet af to år.

Forskellen på de omtalte kurser og undervisningen i læseklasserækken er tidsfaktoren og de vedholdende ressourcer, som synes afgørende ved en effektiv indsats for denne gruppe elever. Den nationale ordblindetest i slutningen af 3. klasse, som reelt set er en afkodningstest, burde i højere grad have karakter af en national lakmusprøve på, om skolen har ydet en tilstrækkelig indsats!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.439 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.525 andre er allerede tilmeldt