Debat

Hvad vil DLF gøre

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folkeskolens tillæg til nummer 41 vedrørende løn og pension står der på side 6 som forklaring til U65-tillægget, at man 'til gengæld' for tillægget vil modtage folkepension som 65-årig.

Dette er en sandhed med modifikationer.

For en enlig førtidspensionist gælder: Hvis ens tjenestemandspensionsindtægt er under 210.600 kroner, får man for eksempel tjenestemandspension på 150.000 kroner plus U65-tillæg på 33.426kroner plus fuldt offentlig førtidspensionsgrundbeløb på 49.560 kroner plus pensionstillæg på 6.920 kroner.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det vil sige, når U65 falder bort, en reel nedgang på 33.426 kroner.

Hvis ens tjenestemandsindkomst er over 263.200,' får man for eksempel nutjenestemandspension på 220.000 kroner plus U65-tillæg på 33.426 kroner plusoffentlig pension på nul kroner plus pensionstillæg på nul kroner, da grundbelø-bet nedtrappes med 60 procent.

Det vil sige, når man fylder 65 år, falder U65 bort, men til gengæld får man folkepension på 49.560 kroner (lig med førtidspensionens grundbeløb) - så her gælder 'til gengæld'.

Men hvor mange folkeskolelærere har en tjenestemandspension på over 263.200 kroner?

Hvad vil foreningen gøre for os, der her er blevet ramt økonomisk på grund af nedsættelsen af folkepensionsalderen?

Winnie Henriksen

Bagsværd

Svar

Beslutningen om at nedsætte folkepensionsalderen er vedtaget med stort flertal i Folketinget. I forbindelse med nedsættelsen er der indført den overgangsordning, at personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, og som har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2002, og som umiddelbart inden overgang til folkepension har modtaget førtidsbeløb, invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse eller erhvervsudygtighedsbeløb, bevarer disse særlige beløb som 65- og 66-årige.

Foreningen følger aktivt pensionsområdet, og hovedstyrelsen skal på sit møde i november drøfte en række anbefalinger fra en arbejdsgruppe om pension, men jeg mener ikke, der på dette konkrete område er mulighed for flere overgangsbestemmelser.

Anni Herfort

formand for DLF