0   133

Vi udvikles, når vi lærer

Dialogen og idéudvekslingen mellem mennesker i foreningen bør styrkes

Samtale på flere niveauer

Mennesker tænker og lærer. Vi udvikles, når vi lærer. Når foreningen lærer, udvikles den. En af udfordringerne i udviklingsprojektet er at skabe forudsætninger for, at mennesker i foreningen lærer af hinanden, at kredsene lærer af hinandens erfaringer. Kommunikation - samtalen og dialogen - er derfor vigtige arbejdsværktøjer for udviklingsprojektet. Og samtalen må ske på forskellige niveauer i foreningen. Vi har netop afsluttet en serie seminarer med kredsrepræsentanter rundt om i Danmark, og vi kan konstatere, at problemer og muligheder identificeres, tolkninger af forskellige fænomener i foreningen får en skarpere profil, og værdifulde idéer fødes gennem diskussioner og samtaler mellem kredsene. Vi tror, at dialogen eller samtalen mellem mennesker og idéudveksling mellem mennesker i foreningen bør styrkes. Uden at generalisere har vi fået det indtryk, at mange af møderne, kurserne og samtaler i foreningen er alt for styrede af bestemte forudsætninger og vilkår, som måske ikke giver de frihedsgrader, som er nødvendige for at være foran i udviklingen eller anvende den kreativitet, som mennesker i foreningen bærer på. Indimellem er vi også blevet forbavsede over den detaljeringsgrad, som man fører samtalerne og debatten på. Måske drejer det sig indimellem også om prioriteringen af stort og småt? Det er jo ikke sikkert, at demokratiet i foreningen styrkes ved, at hver lille detalje i en beslutningsproces tages under behandling, og at man samtidig har en ufuldstændig debat af de store og tunge spørgsmål. Vor tid kræver indimellem, at en faglig-politisk forening har styrken til at udvikle alternativer til det bestående. Det forudsætter en intensiv dialog i foreningen.

En masse forforståelse

Vore oplevelser af seminarserien med kredsene er mange og skiftende. Det var fascinerende at opleve de mange forskellige kulturer, forskellene i udvælgelsen af problemstillinger og idéernes variation i relation til foreningens udvikling. Lige så interessant var det at konstatere, at der eksisterede en masse forforståelse og 'stempling' i foreningen. 'Man' vidste, præcis hvad man tænkte, og hvilke hensigter der fandtes i nord, syd, vest og øst, i foreningen - for ikke at tale om forskellen mellem Jylland og København. For os eksterne virkede mange processer og forløb forudbestemte. Selvfølgelig fremstår kredsene mere profilerede end tidligere, når man tænker på decentraliseringen. Analysen og resultaterne af kredsmøderne præsenteres i en særskilt rapport, 'når facit ikke findes', sammen med resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med kongressen den 5. og 6. oktober. Den sidstnævnte undersøgelse var rettet mod alle kongressens delegerede og øvrige deltagere, hvor man bad dem om at angive, hvilket resultat de forventede sig af udviklingsprojektet.

Artiklen fortsætter under banneret

Mange af de tunge spørgsmål i foreningens hverdag kan betegnes som værdi- og målspørgsmål - indimellem bevidste og indimellem ubevidste. Udviklingsprojektet skal have sine rødder i foreningens værdier og mål. Vi kan - efter studier af foreningens skriftlige materiale og samtaler med blandt andre repræsentanter for landets kredse - konstatere, at det ikke er helt let at finde tydeligt udtrykte værdier og mål. Den tobenede strategi er velbekendt og omdiskuteret - og angiver en slags overordnet kompasretning for foreningen. Lige så velbekendt og selvfølgelig er det demokratiske værdigrundlag for foreningens aktiviteter. Den har mange fokuseret på både i kredsundersøgelsen og i kongresundersøgelsen. Alligevel mener vi, at det er nødvendigt at debattere, synliggøre og bevidstgøre foreningens værdier og mål for at understøtte beslutninger og stillingtagen i fremtiden. Ambitionen om at få større tydelighed med hensyn til værdier og mål står ikke på nogen måde i modsætning til en mangfoldighed eller en undervurdering af kraften i dynamiske konflikter. Måske er det også således, at decentraliseringen forudsætter, at grænserne for kredsenes handlemåder er både tydelige og vide. Der skal være et reelt råderum, som er klart afgrænset. Man har derved muligheden for selv at tage ansvar - risikoen for grænsekonflikter er små. Alt dette hænger sammen med behovet for tydelige værdier og mål.

Lad os høre fra dig

Vi er overbeviste om, at resultatet af udviklingsprojektet er en funktion af, i hvor stor udstrækning 'almindelige' medlemmer bliver hørt, noget, som også udviklingsprojektets følgegruppe har understreget (følgegruppen er som bekendt en gruppe af meget repræsentative og erfarne politikere og embedsmænd i foreningen). Udviklingsprojektet må lytte til og vise respekt for de hensigter, behov og ønsker, som medlemmerne har. Hvordan skal man ellers kunne kvalificere foreningen og skabe mere effektive beslutningsprocesser og arbejdsgange?

Arbejdet i udviklingsprojektet handler lige nu om forskellige undersøgelser rundt om i foreningen med det sigte at skabe grundlag for forslag til forskellige handlingsalternativer. Du kan læse om det i vores nyhedsbrev eller på Nettet, www.dlf.org. Vi er meget interesserede i dine synspunkter og idéer. Lad os høre fra dig!

Du kan kontakte os på telefon 9620 6666 eller skrive til os: Dafolo A/S, att. Per Østergaard, Suderbovej 22-24, 9900 Frederikshavn.-Per Østergaard er projektleder, Dafolo A/S

At vove er at miste fodfæstet for en kort stund,

ikke at vove er at miste det for stedse

(Kierkegaard)Da vi arbejdede med denne artikel, anvendte vi overskriften 'Udvikling, kvalitet og effektivitet - hvad kan foreningen gøre?'. De medlemmer af foreningen, som vi talte med, satte begreberne kvalitet og effektivitet i forbindelse med styring, evaluering og kontrol - almindelige begreber i den offentlige debat. Perspektivet bliver derfor som regel oppefra og ned. Vi følte det meget stærkt efter samtalerne med medlemmerne, at det var vigtigt og nødvendigt at betone udviklingsprojektets overordnede idé. Den bygger på det synspunkt, at foreningen bedst udvikles i dialog med mennesker i foreningen. I så tilfælde må begreber som kvalitet og effektivitet kobles til de behov, interesser, idéer, erfaringer, kunnen, engagement og fremtidsvisioner, som mennesker i foreningen har. Foreningens udviklingsprojekt må altså bygge på et 'bottom up'-perspektiv! Ellers kan der let ske det, at kreativitet, engagement og entusiasme - nødvendige ingredienser i et fremgangsrigt udviklingsprojekt - bliver en mangelvare. Derfor må omdrejningspunktet i projektet være at anvende forskellige metoder til at nå de enkelte medlemmers hverdag, lytte nøje til deres ønsker, idéer og erfaringer. Metoderne går lige fra elektronisk kommunikation til personlige besøg ude på landets skoler.

Udviklingsprojektet skal føre til positive resultater for foreningen. Dette kan tolkes som kernen i kongressens beslutning vedrørende udviklingsprojektet. Vi oplever muligheden for at medvirke i foreningens udvikling som både spændende og udfordrende - med en vis betoning på det sidstnævnte.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet