Debat

Faglighed i folkeskolen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ole Terney har i Folkeskolennummer 43 et indlæg, som konkluderer, at lærerne helst ikke underviser fagligt i folkeskolen. Ole Terneys konklusion er baseret på et kursus arrangeret af Biologforbundet, hvor han var instruktør.

Som praktisk arrangør af dette todageskursus kan jeg oplyse, at kurset havde ti deltagere, hvoraf kun tre var undervisere i folkeskolen. At konkludere noget om fagligheden i den danske folkeskole ud fra så spinkelt et materiale er lidt vel flot. Især når der suppleres med Ole Terneys iagttagelser af, hvad der foregår i engelske skoler.

Ydermere var kurset ment som en inspiration til alternative anvendelser af svampe i undervisningen og dermed som et supplement til den traditionelle svampeundervisning, som almindeligvis er meget faglig, hvad jeg formoder er Ole Terneys definition.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

I Biologforbundet vil vi gerne diskutere, hvad faglighed er inden for vores fag - om det er at snitte i træ eller lave kromatografi - for nu at nævne et par yderpunkter fra Ole Terneys indlæg. Men diskussionen bør føres på et statistisk reelt grundlag.

Anne Mette Friis

Birkerød